Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Forside

Rejsebeskrivelser fra nær og fjern


TransSibiriske Jernbane 2006
07.09.06 - 25.09.06


En tur med den TransSibiriske Jernbane har i mange Ã¥r stÃ¥et som noget helt specielt for mig - en rejse som de færreste nok oplever og netop derfor lige et projekt for mig. Nok ikke en tur man bør tage afsted pÃ¥ pÃ¥ egen hÃ¥nd, sÃ¥ jeg gik pÃ¥ jagt efter bureauer, der arrangerede sÃ¥danne ture og tog til nogle rejseforedrag for at fÃ¥ lidt info om dette særprægede og utrolig spændende projekt. I vinteren 06 kontaktede jeg Jasø Rejser som havde en fællestur i maj '06 - en tur som passede med nogle helligdage sÃ¥ det ikke tog alt for mange feriedage. Desværre nÃ¥ede vi ikke op pÃ¥ de 15-16 personer, som var minimum. Øv tænkte jeg. Men heldigvis havde de en september tur, hvor vi samlede 17 deltagere + Jan som leder. Det lykkedes ikke at finde en, som ville med sÃ¥ jeg meldte mig som enkeltperson ligesom andre ogsÃ¥ gjorde. Jeg har prøvet at rejse pÃ¥ mange mÃ¥der før sÃ¥ dette var en ny mÃ¥de - helt fint med mig.  Godt 21000 kr for turen er jo ogsÃ¥ en slat + visum, forsikring og lidt lommepenge. Midt i august holdt vi infomøde i Billund Lufthavn for alle deltagere sÃ¥ vi kunne møde hinanden og fÃ¥ fordelt værelser og togkupeer. Jeg fandt ud af, at jeg var yngste deltager pÃ¥ turen - helt sjovt at prøve det ogsÃ¥. At der ogsÃ¥ var 3 andre fra Brørup var lidt sjovt - Vera, Nanali og Henning. Jasø ordnede alle visa til Rusland, Mongoliet og Kina og flybilletterne fik vi i lufthavnen. SÃ¥ var vi klar.

Torsdag d. 7. september 2006
Endelig kom dagen, hvor vi skulle afsted og en stor oplevelse ventede. Vi havde arrangeret fælles bus til Billund med afgang fra Netto kl. 03:00. Lidt pjat at skulle møde 2 timer før afgang da vi nærmest var de eneste, der skulle afsted kl. 06:05 med Cirrus Airlines til Frankfurt. Alle var mødt frem og vi fik styr pÃ¥ billetter og pas. Det var nogle smÃ¥ flotte fly - god beværtning med kaffe/the og snoller pÃ¥ den lille tur. Ole Olsen var ogsÃ¥ med flyet. 3 timers ventetid i Frankfurt inden vi var klar ved gaten til Moskva. Spændende at sidde og studere flyene. Lufthansa og Airbus'en var klar til tiden og faktisk tog det kun 2½ time til Rusland - man forestiller sig, der er meget længere. Det var fjern og anderledes, sÃ¥ vi glædede os alle. Det var et muntert kabinepersonale ombord, som vartede os op. Man fornemmede ikke der var sÃ¥ mange russere med flyet - mest turister og forretningsfolk. Spændende indflyvning mod Moskva sÃ¥ vi hang i vinduerne for at fÃ¥ det hele med inden vi landede i Moskva Sheremetyevo. Ankomstblanket skulle udfyldes og ellers gik det forholdsvis hurtigt at komme gennem tolden til den ventende bus og vor guide Soya. Hun havde læst dansk og talte meget godt dansk sÃ¥ vi fik meget at vide pÃ¥ de 30 km gennem den kaotiske trafik ind til hotellet. Moskva har 10 mill indbyggere i selve byen og ca. 20 mill incl forstæder - jo vi var kommet til en storby. Hotel Izmailovo - et kæmpekompleks pÃ¥ 4 store blokke og ca. 10000 senge i alt. Udefra typisk østeuropæisk, men indenfor sÃ¥ det ganske pænt ud - Bent og mig fik værelse 1305 de næste par nætter. En skyller og vi var klar til aftensmad i hotellets restaurant, hvor vi fik organiseret et langbord. Forret var lokale specialiteter, men hovedretten var lidt sjovt. PÃ¥ sÃ¥ stort et hotel havde de 8 schnitzler sÃ¥ vi mÃ¥tte fÃ¥ noget andet kød for resten. Det fik vi meget sjov ud af og noget man husker bagefter. Russisk øl og vodka hører sig til sÃ¥ med underholdning pÃ¥ scenen blev det en rigtig hyggelig aften.13500 Rubler / 500 USD  =  175kr / person i alt. En god nats søvn og vi var klar næste morgen.


Hotel Izmailovo - 1000 senge

 
Aftenshow på hotellet

Fredag d. 8. september 2006
Morgenmad fra 7:00-10:00 og det var et kæmpeudvalg sÃ¥ det var lækkert. Masser af sportsfolk pÃ¥ hotellet, som sikkert var til stævne her. Kl. 10:00 skulle vi mødes med Soya og første punkt idag var deres metro'er. Ikke mange steder i verden er metro'en en turistattraktion, men det er den i Moskva - helt klar verdens flotteste. De startede i 1935 og idag er der 182 metrostationer, der er udsmykket med marmor, krystallysekroner, vægmosaikker og statuer. Det var hele Sovjetunionens stolthed fra dengang. Vi besøgte flere stationer og fik historien - godt vi havde Soya med for elles var vi nok ikke endt pÃ¥ Den Røde Plads. Wauu det var flot pÃ¥ Den Røde Plads - noget jeg havde set frem til. Ikke forde selve pladsen er kæmpestor, men en turistmagnet er den. Det som lige springer i øjnene er Vasilj-katedralen med de helt fantastiske farver og løg-kuplerne. De øvrige bygninger er ogsÃ¥ ekstrem farvestrÃ¥lende - mÃ¥ske ikke lige det man vil forbinde med Rusland. Ruslands største varehus GUM er her - flotte kirker, men her mÃ¥tte jeg ikke komme ind pga mine korte bukser. Man kan heller ikke komme uden om Kreml - Ruslands største turistattraktion, som vi skulle se dagen efter. Lenin's Mausoleum tiltrækker kommunistiske pilgrimme og  nysgerrige turister. Der var Ã¥benbart sæson for bryllupper for en masse par fjollede rundt og fik taget billeder. Tog forbi "Den ukendte Soldats grav", hvor der siden 1967 har brændt en evig flamme ved Kreml-muren. Underlig med de mange monumenter og statuer overalt. PÃ¥ vej til gÃ¥gaden "Arbat" kom vi ogsÃ¥ forbi deres udgave af Walk of Fame, men nÃ¥r man har set den i LA holder det ikke helt. Man skal jo starte et sted. Her var masser af boder, hvor de solgte alverdens ting og sager. Det er ogsÃ¥ her de kreative gøglere mødes for at lokke penge ud af turisterne. Vi ku' se, at ihvertfald nogle af russerne var kommet til penge - især mange unge var med pÃ¥ moden. Men ligesÃ¥ velklædte de unge var - ligesÃ¥ dÃ¥rlige var de til engelsk pÃ¥ restauranterne. Det undrede os lidt. Lidt amerikaneri var der ogsÃ¥ - en Hummer kom forbi og helt tilfældig sÃ¥ jeg en bil med Washington nummerplader. En enkelt fra Hviderusland - ellers kun russiske biler. Nu stod den pÃ¥ havnerundfart pÃ¥ Moskva-floden - en af byens 3 floder. Dejligt at ligge i solen og nyde de flotte bygninger vi kom forbi - masser af kirker med de karakteristiske løgkupler. Den gigantiske Kristi Frelserkirke fra 1997 og selvfølgelig Kreml og den røde Kreml-mur. Det er imponerende det man oplever omkring Den Røde Plads. Aftensmad pÃ¥ en restaurant i en sidegade til Den Røde Plads - buffet incl drikkevarer til ca. 100 kr er vel ikke galt. Det var lige tid til et besøg pÃ¥ en lille café, hvor vi hyggede os lidt. Desværre flød gaderne med tomme flasker og andet affald - synd i et ellers flot omrÃ¥de. PÃ¥ hjemturen skulle vi lige forbi Den Røde Plads og se den by night - det var lidt vildt. Vi tog metroen hjem til hotellet efter en helt fantastisk dag, hvor vi oplevede den flotte side af  Moskva.


Undergrundsbanen i Moskva 


Vasilj-katedralen pÃ¥ Den Røde Plads 


Det historiske museum 


Lenin's Mausoleum 


Den ukendte soldats grav 


Vist noget vi kender 


Vor turbÃ¥d "Moskva 180" 


Kristi Frelser Kirken 

Lørdag d. 9. september 2006
Vi mødtes med Soya i foyen - bagagen blev deponeret inden vi skulle med bus ind til Kreml. Muren var 2 km lang, har 20 tårne og dækker ca. 28 ha. Putins regeringsbygning var der og verdens største kanon - zar-kanonen på kaliber 980 mm og 40 tons tung og 5,3 meter løb. Den har aldrig været brugt, men kun som pynt. Underlig men sådan er der så meget herovre. En flot militærparade kom vi også lige til og var inden i Himmelfarts-katedralen. Superflot. Zar-klokken er også verdens største med sine 200 tons og 6,6 meter i diameter - den havde heller aldrig været i brug. På en lille busrundtur fik vi et glimt af Stalins sommerpalads og gjorde holdt på et udsigtspunkt, hvor der var lørdagsmarked. De solgte bl.a. de flotte Matrjosjkaer eller "Babusjka". Vi sluttede på noget, som mest mindede om et arabisk marked med mange små boder. Tog metroen hjem til hotellet i Izmailova-parken og efter et par dage havde vi fået et overblik over metrosystemet, men så skulle vi jo videre - sådan er det jo altid. Nåede lige på en lokal marked ved hotellet, hvor sælgerne så lidt for østeuropæiske ud til at vi følte os godt tilpas ved boderne. Ved den lokale købmand provianterede vi lidt til togturen ind jeg spiste aftensmad på en kineser restaurant med Jette og Tage. Der blev lige tid til en fællesmail hjem fra hotellet inden vi skulle mødes kl. 22:00 og videre med bus til Jaroslavskij-banegården, hvorfra ekspeditionen skulle starte. Nu blev det for alvor spændende. Vi fandt spor 1 - tog nr. 10 - vogn 3 - kupé 3 - seng 10. Så var vi klar til 3½ døgn tur til Irkutzk - 5153 km.


Putins hjem i Kreml 


Stalins sommerpalads 

Søndag d. 10 september 2006
Vi fik køjerne fordelt i vor 4-mands kupé - de yngste for oven. Der var ikke meget plads og ikke de store bekvemmeligheder, men det havde vi nu heller ikke regnet med. Der var en lille hems til bagage og en lille hylde til en flaske vand og en bog. For neden et lille bord vi ku' spise ved nÃ¥r sulten meldte sig. That's all. Toget sÃ¥ ud til at være helt fyldt - hvordan var toget og hvad var det for gæster, som var med toget - spændingen steg. Hver togvogn har sin egen stewardesse (provodnitza), der sørger for, at der altid er varmt vand pÃ¥ samovaren til vor medbragte kaffe, the, cacao, supper og hvad man elles kan drikke tilsat kogende vand. Hun klarer ogsÃ¥ rengøring samt lÃ¥se og aflÃ¥se toiletter nÃ¥r vi kommer til en station. Hun var ogsÃ¥ behjælpelig, hvis gæsterne havde spørgsmÃ¥l - dog talte hun kun russisk sÃ¥ det var ikke meget vi fik ud af hende. Vi fik gaffet os lidt brochurer i toget - godt nok var toget russisk og vi var i Rusland, men de var meget sparsomme med info pÃ¥ enten tysk eller engelsk. Ku' være svært at gætte sig til bynavnene og det gjorde det heller ikke nemmere, at alle tiderne i togplanen var efter Moskva-tid. SÃ¥ skulle man hele tiden korrigere efter hvor mange tidszoner vi var kommet igennem. Det var dømt til at gÃ¥ galt, men hva' -bare vi sørger for at komme med toget hver gang gÃ¥r det nok.
Kl. 23:25 rullede vi ud af Moskva pÃ¥ vort livs togeventyr og selvom det var midnat var vi langt fra klar til at gÃ¥ til køjs - det var det hele for spændende til. Der blev hygget i kupeerne - der var ligesom ikke sÃ¥ meget andet at lave udover at se pÃ¥ landskaberne, sove og spise. Det primitive liv ventede os de næste 3½ døgn. EfterhÃ¥nden kom soveposen ud af hylstret og vi gik til ro. Et lille natstop kl. 3 i Nizhney Novgorod, men først ved 6-tiden blev det lyst sÃ¥ vi kunne se, hvor trist landskabet var. SmÃ¥ landsbyer med faldefærdige træhuse og jordveje - En enkelt ko stod bundet. Det var nÃ¥letræsskove og fine birketræer. Første rigtige stop var efter 830 km i Kotelnich, hvor banegÃ¥rden sÃ¥ ren og pæn ud med farver og lidt udsmykning - mÃ¥ske bedre end vore egne banegÃ¥rde i DK. Vi skulle ud og lære proceduren med at handle med de lokale pÃ¥ perronen. De kender togtiderne og stimler sammen med deres smÃ¥ kurve med drikkevarer, frugt, slik, hjemmebag og mÃ¥ske et par pølser de havde stegt. Man fornemmede virkelig, at man var kommet til en helt anden og fattig verden. Vi passerede nogle store floder - sikkert Volga og nogle kraftværker i ny og næ. De prøvede at udsmykke husene lidt, men det sÃ¥ godt nok jammerlig ud - for slet at tænke om vinteren, hvor der mÃ¥ være hundekoldt. Næste stop skulle være ved middagstid i Kirov, hvis vore beregninger holdt stik.Spændende 20 minutter pÃ¥ perronen med masser af liv og handel - gad vide hvad de tænker nÃ¥r os vesterlændinge springer ud med vore dyre kameraer og fotograferer løs og svinger med dollarsedlerne, som var den gangbare valuta pÃ¥ perronen. Det virker lidt underlig. Passerede masser af smÃ¥ landsbyer, hvor folkene lÃ¥ og samlede kartofler pÃ¥ deres smÃ¥ jordlodder. Efter 1150 km i Balezino var der lokomotivskift og tid til at gøre en god handel med de rigtige russer-koner i kitler og tørklæder om hovedet. Nogle havde bagt brød, lavet spegepølser, røget et par fisk og lavet varme retter. Selvfølgelig var der ogsÃ¥ et udvalg af lokale øl og chokolade. Andre havde taget forskud pÃ¥ æblehøsten eller været i skoven for at samle bær. Det var spændende og man kunne nemt ha' brugt et par timer til at sive rundt i byen. Ellers blev dagen brugt pÃ¥ en middagssøvn og en tur rundt i toget og hilse pÃ¥ de andre vogne. Vi mÃ¥tte en tur i spisevognen. Et menukort til hele vognen og sparsomt udvalg. Vi fik nogle pølser med brasede kartofler, tomater og agurker. Det var helt ok. 190 Rubler incl. sodavand. Aftenen blev brugt til hygge i kupeen med spil, læsning og afslapning. Vi blev gode til at slappe af mens vi forlod den europæiske del af Rusland og rullede ind i den asiatiske ved Perm efter 1400 km. Et par australiere var ogsÃ¥ pÃ¥ tur. En russer havde taget toget fra Moskva til Irkutzk for at starte sin lastbil og køre til Sortehavet. God fornøjelse siger jeg bare.


Vort tog nr. 10  Moskva - Irkutzk


De sanitære forhold pÃ¥ toget 


Samovaren 


Gangene pÃ¥ toget 


Handel pÃ¥ perronen 


En perron menu 

 Mandag d. 11 september 2006
Efter en nats søvn -vel ikke en go' nats søvn- kom vi til Jekaterinburg, hvor der var hektisk aktivitet pÃ¥ perronen. Vi ville prøve togets morgenkomplet i spisevognen. Damen med papelotterne skulle servicere os sÃ¥ hende grinede vi lidt af, men vi fik vores spejlæg med ærter og lidt brød. Stadig skove og enkelte søer. I Tyumen mødte vi konerne i deres blomstrede kjoler, striktrøjer og røjsere. Byen var grÃ¥ og trist og bilerne gamle. SÃ¥ var det bare vi tænkte - hvordan ser det ud, hvis vi kommer flere hundrede kilometer væk fra jernbanen. Det var nogle voldsomme lokomotiver vi mødte. Halvvejs var der aftenstop i Omsk - en storby med ca. 1 mill, der er trafikknudepunkt for trafik til Kazakhstan. Faktisk er der kun 100 km til grænsen - lidt uvirkelig. Det var meget lunt sÃ¥ de korte bukser var fremme - mÃ¥ske ikke lige det man forbinder med en septemberdag i Sibirien. En dag med afslapning, handel, hygge inden natstoppet i Novosibirsk.


En af de voldsomme lokomotiver 


Hygge i spisevognen 

Tirsdag d. 12. september 2006
Det gik udover de sibiriske stepper - landskabet er utrolig flot med millionvis af birketræer i efterårs- farverne. Vi møder flere byer og det er som om der er lidt mere ordnede forhold - især perronerne er flotte med marmorudsmykninger. Det er en fornøjelse at komme ud og handle med de lokale selvom vi ikke altid er klar over hvad vi køber, men det er jo det fascinerende ved at komme ud i verden. Vi passerede verdens 10. største flod Jenisej og det sjove er, at floderne i Rusland løber mod nord. Vi ser masser af godstog med træ, kul eller olietanke. De sidste handler gøres inden sidste nat i toget og vi får ryddet lidt op da vi ville ankomme til Irkutzk tidlig næste morgen.


Livlig handel pÃ¥ perronen 


Flotte perroner og godt vejr 

Onsdag d. 13 september 2006
Togstewardesserne vækkede os da vi nærmede os Irkutzk efter 3½ døgn uden bad. Efter 5153 km rullede vi ind pÃ¥ stationen og vor guide Olga tog imod os. Der var lige samling inden vi sku' med bussen. Typisk russisk stod der en makker med en masse mærker pÃ¥ skulderen og ville ha' alle folk gennem en enkelt dør pÃ¥ stationen selvom der var masser af døre. Tror han fandt ud af, han var ret upopulær. Dejligt at ha' fast grund under fødderne igen og banegÃ¥den i Irkutzk var utrolig flot. PÃ¥ et hotel fik vi et flot morgenbord - dejligt efter nogle dages improviseret morgenmad. Med bus tog vi op til Listvjanka og Baikal søen, hvor vi skulle være et par dage. En flot tur op gennem tajga'en i super vejr. Hotel Baikal lÃ¥ lidt op ad bakken med den mest fantastiske udsigt ud over Baikal søen. Vi blev indkvarteret inden vi skulle pÃ¥ det Limologiske museum - et museum med flora og fauna fra Baikal omrÃ¥det. Vi fik en guidet tur - en god start at høre om den spændende natur heroppe. Nu stod den pÃ¥ rundtur i Listvjanka, hvor vi gik rundt og sÃ¥ pÃ¥ byen og de gamle huse. Kirken besøgte vi ogsÃ¥. Selvom det sÃ¥ fattigt ud havde de den mest fantastiske natur og især i disse efterÃ¥rsfarver. Helt unikt. Man havde en fornemmelse af, at de levede i en verden, som nærmest stod stille. Søen var spejlblank og kun enkelte fiskerbÃ¥de og turbÃ¥de bryder overfladen. Der var marked i byen, hvor de lokale solgte spændende varer - hÃ¥ndværk, røgede og ferske fisk var et hit. Nogle havde gang i den store gryde med lokale specialiteter. Ellers hyggede vi os ved vandet - nogle gik pÃ¥ café, mens jeg skulle lege lidt viking i det ca. 8 grader kolde vand. Niels og mig havde spottet en bjergtop med nogle skilifter - her vandrede vi op pÃ¥ toppen og blev belønnet med noget af den bedste udsigt, der fandtes i Baikal. Helt klar en af turens top-oplevelser at sidde her og nyde udsigten. Noget vi havde set frem til var en tur under den varme bruser efter 4 døgns improvisering - det var en ganske rar fornemmelse at stÃ¥ der. SÃ¥ følte man sig virkelig frisk igen. Vi tog alle ned i hotellets restaurant og fik noget godt at spise - det var en fornøjelse. Super betjening af personalet selv om de stort set kun forstod russisk. Aftenudsigten ned over søen ville vi ikke snyde os selv for - nok et af de smukkeste steder jeg endnu har besøgt.


Velkommen til Irkutzk 


Lokale vejskilte 


Kirken i Listvjanka 


Røgede fisk pÃ¥ markedet 


Udsigt over søen 


Unikt sted ved Baikal Søen 

Torsdag d. 14 september 2006
Dagens program var en 3-timers sejltur pÃ¥ Baikal-søen. Der var hyret en fiskerbÃ¥d og vejret var igen super - dog kølig pga det meget kolde vand. Søen ligger 530 meter over havet, 630 km lang, 25-80 km bred og 1637 meter dyb pÃ¥ det dybeste sted. 31500 km2 og rummer 1/5 af verdens ferskvand. Flere hundrede floder løbet til søen, men kun Angora løber fra. Klipperne var flotte og ørnene kredsede rundt pÃ¥ himlen. En sæl kom op og hilste pÃ¥ os. En rigtig lækker sejltur i et unikt natur. Det skal opleves. Resten af dagen var fri, sÃ¥ vi tog rundt i omrÃ¥det. Flere gamle hoteller stÃ¥r bare og ligner spøgelsesbygninger, som forfalder - ærgelig, at de ikke bruger lidt mere krudt pÃ¥ at vedligeholde de flotte bygninger. Hyggelig aften i hotellets restaurant og bar efter endnu en kanon dag i Sibirien. Rygsækken skulle lige pakkes inden vi gik til ro.


Flot sejlads på Baikal-søen


Rast ved stranden pÃ¥ Baikal 


Flotte blomster i Sibirien 


Udendørs café ved Baikal 

Fredag d. 15. september 2006
Efter morgenmad tog vi afsked med dette fantastiske sted med kurs mod Irkutzk - dog skulle vi lige besøge et frilandsmuseum fra Kosak-tiden. En godt besøg for dem, som var interesseret i historie og gamle redskaber. Blev indkvarteret pÃ¥ Hotel Irkutzk - værelse 632. Foyeen og receptionen sÃ¥ ganske pæne ud, værelserne var ok - Russian Style uden det vilde luksus. Vi fik et bykort og sÃ¥ var det bare afsted ud i byen. Masser af flotte træhuse, men ogsÃ¥ her mangler der en god gang maling og lidt vedligeholdelse. Forbi det store udendørs marked med masser af frugt og grøntsager som de gamle koner stÃ¥r og sælger. Flotte blomster. Vi tænkte over, om det var noget de selv dyrker eller det kommer langvejs fra. Vi gik bare og studerede folk og gættede lidt pÃ¥, om det var russere, mongoler, kinesere eller folk fra de gamle sovjet republikker. Bare vi vidste, hvor Karl Marx gaden var kunne vi altid finde hjem. 2/3 af bilerne kom fra Korea og her sad rattet i højre side, mens de resterende var russiske med rattet i den rigtige side. Folkene var velklædte sÃ¥ det ydre var helt i orden. Besøgte et par kirker og en tur ned til floden, hvor folk slappede af og hyggede sig.


Det udendørs marked 


Den lokale bus - godt kørt til 

Lørdag d. 16. september 2006
Fin morgenmad pÃ¥ hotellet og kl. 10:00 var der fælles byrundtur med Olga. Ved floden var mange statuer af gamle russiske krigere og i bymuseum hørte vi om byens historie - incl. et propaganda afsnit fra Sovjet-tiden. Det begyndte at dryppe lidt og sÃ¥ var der jo basis for et besøg pÃ¥ et russisk thehus - en flot café. Tog i det indendørs marked og herfra havde vi frit slag resten af dagen. Her kunne vi passende proviantere lidt til morgendagens togtur videre. Blomster og brød havde hver deres afdeling. Kødafdelingen sÃ¥ lidt spøjs ud. I afdelingen for rosiner, nødder, dadler og abrikoser blev vi nødt til at handle. Godt vi fandt herind, selvom vi ogsÃ¥ mÃ¥tte begrænse os og ikke at købe alt for meget - der var jo ingen andre end os selv til at bære det. Om aftenen fandt vi igen den russiske restaurant til vor sidste aften i Irkutzk.Uden for hotellet sÃ¥ vi en gammel Citroen med franske plader - noget af en tur de har været pÃ¥. Efter en tur ved floden samledes folk efterhÃ¥nden i hotellets bar til en lille afskeds-vodka inden vi skulle op og gøre klar til næste dags tidlige afgang kl. 06:04 mod Mongoliet og Ulan Bataar.


Det Russiske thehus 


Indendørs marked - flotte varer 


Flotte træhuse i Irkutzk 


En gammel Citroen pÃ¥ franske plader 

Søndag d. 17. september 2006
Vækning kl. 04:00 og med bus til stationen, hvor vi tog afsked med Olga, som gjorde det rigtig godt som guide. Fik os fordelt i kupeerne - samme standard som sidst. En spændende strækning ventede os. Der var mange mongoler med toget med en masse pakker. Man fornemmede de havde gang i noget smugleri så det var et værre cirkus. De åbnede låger i gulvet og de havde meget travlt. Første etape gik langs Baikal søen - en smuk start på turen med lidt flere bjerge i det fjerne. Begyndte også at blive mere frodigt og der var rigtig gang i kartoffelhøsten på de små marker. Vi sad bare og nød udsigten afbrudt af en lur i ny og næ. Godt middag kom vi til Ulan Ude - hovedbyen i Burjatien, hvor vi første gang stiftede bekendt- skab med lhamanismen og de mange templer. Blev lige tid til at handle lidt inden vi kørte mod grænsen - spændende at se hvor bøvlet det skulle blive - der var afsat 3 timer til grænse procedurer. Der skulle læsses kul, så der var brændsel til samovaren. I Ulan Ude kom de mongolske stewardesser ombord og vartede os op. Vi fangede en af kilometerpælene - 5773 km fra Moskva så vi nærmede os grænsen ved Nausjki ved 5864 km. Det russiske paspoliti samlede passende ind og udleverede blanketter. Fik lige vekslet de sidste 260 Rubler til 4000 Tugri. Mongolske sedler var ikke meget værd - de mindste Tugri sedler var 10 Tugri = 5 øre. Spændende sedler til LLB. Efter 3 timer skulle vi ombord igen og fik vore afstemplede pas, mens deklarationerne blev indsamlet og toget checket for gemmesteder. Lidt af et cirkus - tolderne så nu ikke ud til at more sig. Endelig efter 4 timer rullede vi videre nogle få kilometer til den stærkt bevogtede mongolske grænsestation Sukhe Bataar, hvor de mongolske pas- og toldpersonale kom ombord for at kontrollere visa og indførselsangivelser. Dette cirkus tog "kun" 2 timer så efter 6 timer var vi klar til de sidste 4 timer til Ulan Bataar. Træls mens det står på, men en oplevelse rigere efterfølgende. Der var nu ikke meget smil over de mongolske stewardesser - så var det lige før de russiske havde lidt mere humor.


Vort tog 

 
Den flotte banegÃ¥rd i Ulan Ude 


En af km-skiltene - 5773 km fra Moskva 


Velkommen til Mongoliet 

Mandag d 18. september 2006
Kl. 7:30 rullede vi ind pÃ¥ banegÃ¥rden i Ulan Bataar og endnu et spændende besøg ventede os. Vor guide Sola mødte os og vi kørte ind til Hotel Bayangol, hvor vi fik lidt morgenmad inden der var byrundtur. Vi vekslede til lidt mongolske penge og sÃ¥ tog vi pÃ¥ tempelbesøg i nogle af de mange templer i byen. Børnene var i lære som munke. Religionen her er den tibetanske udgave af buddhismen - lamaismen. LigesÃ¥ flotte selve templerne var - ligesÃ¥ lidt gjorde de ud af omrÃ¥det uden for. Det lignede nærmest tilgroede haver -desværre. Efter et par templer kørte vi ud af byen og gjorde holdt ved en lille købmand og provianterede lidt. De gjorde ikke meget ud af oprydning herude. Vi gjorde holdt ved en nomadefamilie, som viste rundt i deres spartanske hjem. De boede i de karakteristiske runde telte jurter/gér, som var 4-6 meter i diameter og lavet af et træskelet overdækket med et hvidt filttelt. De var meget venlige og bød pÃ¥ gæret hoppemælk - en specialitet pÃ¥ de kanter. Selvom de levede spartansk havde de parabol pÃ¥ teltet. Familien vi besøgte havde heste, fÃ¥r og gede som de levede af - og sÃ¥ lige de dollarsedler som vi turister smed til dem. Det mÃ¥ være et barskt liv, men flot var det ud over stepperne.
Vi kørte videre mod campen og kom forbi flere camps - de har sikkert fundet ud af, at der er penge i at ta' imod turister herude. Forbi skildpaddedalen og mod vor camp, som lÃ¥ omkranset af flotte bjerge. Der kom en yakokse med vogn efter vor bagage. Vi mødtes til frokost i fælleshuset, hvor vi fik tildelt telte og lidt info om omrÃ¥det. Bent og jeg fik nr. 19. Det var de ansatte, der stod for hele forplejningen - de lavede mad, gjorde teltene klar og det var ogsÃ¥ dem, der kom og tændte op i kaminerne. Det var eneste varmekilde, og om natten var det ret køligt. Det var ikke nogle planer herude sÃ¥ vi kunne gøre hvad vi havde lyst til. Vi var nogle stykker, som ville op i bjergene. Det var noget uvejsomt terræn, men belønningen kom da vi nÃ¥ede toppen. En fantastisk udsigt over campen og omrÃ¥det. Vi kunne bare sidde og nyde stilheden - det var stort. Vi mÃ¥tte ned igen - vi skulle jo ikke gÃ¥ glip af aftensmaden. Vi startede altid med varm the og ellers diskede de op med 3-4 retter. De gjorde det rigtig godt selvom remedierne nok ikke var overvældende. Om aftenen var der gang i lidt ludo og terningspil i fælleshuset mens værterne var rundt for at tænde op i teltene. Lidt regn og blæst om natten, men sÃ¥ har vi osse prøvet det.


Munke ved en af templerne


Nomader ved deres jurte / gér


Flotte af heste på sletterne


Udsigt ned over lejren


Mit telt nr. 19


Simpel indretning af teltet

Tirsdag d. 19. september 2006
Efter en god gang morgenmad tog Niels og jeg igen op i bjergene. Vi fandt en ny stejl rute, men vi var seje så vi kom op på bjergkammen. Hestene gik frit omkring og selv i disse golde områder var der masser af blomster - selv Edelweiss som vi mest kender fra Alperne. Sådanne områder er svært at beskrive i tekst og billeder - de skal opleves. Frokost i campen og herfter var vi med Sola på en lille tur rundt i byen. De var igang med at indspille en film om Djengis Khan. En dejlig eftermiddag i fantastisk vejr - også her må det være utrolig barskt om vinteren. Vi mødte 3 CH'ere som vi så i toget og ved Baikal - lidt sjovt. Et par andre danskere var også herude - en tur Jasø havde arrangeret. Der blev lige tid til et bad i deres primitive anordning, som skulle tændes 5 timer før for at varme vandet op. Igen dejlig aftensmad og hygge i fælles- huset. En stille og stjerneklar nat var i vente - dejlig lige at sidde på trappen og lade hvilen falde over een.


ikken udsigt at stÃ¥ op til 


Vor taxi - Yak oksen 

Onsdag d. 20 september 2006
Formiddagen var til fri disposition - nogle gik en tur, malede eller læste lidt. Efter frokosten forlod vi campen efter nogle fantastiske dage. Vi gjorde lige holdt ved nomade familien for at aflevere lidt gaver som vi havde med. Vi startede byturen pÃ¥ Sukhe Bator Pladsen, hvor Sola fortalte lidt historien. Endnu et tempel og en butik, hvor de producerede flot tøj produceret her i Mongoliet. Var ogsÃ¥ ude pÃ¥ byens udsigtspunkt, hvor vi havde udsigt over byen med 1 mill indbyggere. Byen ligger 1350 m.o.h. Vi skulle ind og se et sang- og danceshow med mongolske danse, folkelore og optræden. Et flot show i verdensklasse, men man blev helt skidt af at se de smÃ¥ slangemennesker slÃ¥ knuder pÃ¥ sig selv. Noget man bør se nÃ¥r man er i Mongoliet. Efter en hektisk og spændende dag ville vi lige gerne hjem pÃ¥ Hotel Bayangol og ha' en skyller inden den stod pÃ¥ aftensmad - Mongolian Barbeque selvfølgelig. Den rigtige vare. Vi fik et lokale for os selv - fin servering. De kunne nok se det var turister, som havde penge. En rigtig fin aften.

 

 


Sukhe Bator pladsen i Ulan Bataar 


En af de mange templer 


Slangemennesker i flot show 


Mongolian Barbeque selvfølgelig 

Torsdag d. 21. september 2006
Morgenmad kl. 06:00 - afgang fra hotellet kl. 07:00 - toget gik kl. 08:00 - hÃ¥rd kost, men vi var efter- hÃ¥nden vant til det hÃ¥rde liv pÃ¥ farten. Vi var klar til de sidste 1360 km - en tur pÃ¥ ca. 30 timer. Nu var der kommet kinesiske stewardesser ombord. Vi kører gennem Gobi-ørkenens store golde omrÃ¥der i timevis. Vi ser ikke meget liv - enkelte folk, som kører rundt og passer lidt kvæg. Hen pÃ¥ formiddagen kom de og serverede frokost og the. Det var vældig fin service syntes vi - sÃ¥ kom de bare senere og krævede betaling for det. Det var osse helt OK - man ku' godt ha' troet det var med i prisen, men nej. Der var enkelte stop ude i ørkenen. Gad vide hvad de lever af herude - minedrift mÃ¥ske. Gobi er 40 x Danmarks størrelse og ligger i ca. 1400-1700 meters højde. En sandstorm herude er vist ikke bare for sjov. Efter smÃ¥ 12 timer kommer vi til grænsen Dzamyn-Ude. Passene bliver samlet ind af de mongolske grænsekontroller og sÃ¥ følger told kontrollen. Toget er aflÃ¥st og efter en times tid kører vi videre til den kinesiske grænse ved Erlian. Samme pas- og toldprocedure med blanketter.


Toget Mongoliet - Kina 


Den øde Gobi - ørken 

Fredag d. 22. september 2006
Vi passerede midnat og nu skulle hele togsættet ha' skiftet understel, som passer til de kinesiske skinner. Det var et værre cirkus og tager 4 timer, hvor vi skal blive pÃ¥ toget. Vi kunne bare hvile og følge lidt med i hvad der sker udenfor. Vi glædede os til at se de kinesiske landskaber nÃ¥r det blev lyst. Det var meget mere frodigt end vi var vant til. Der blev dyrket overalt - majs, solsikker, græskar og masser af grøntsager og noget vi ikke hel kendte. Nogen mente det var hør. Folkene var virkelig arbejdsomme - ikke som dem vi sÃ¥ i Rusland og Mongoliet. De var nærmest dovne. Kørte gennem bjergene og pludselig kom der liv i kupeerne - MUREN sÃ¥ vi for første gang. Imponerende. Det vi kunne se fra toget var ikke, hvor der normalt kom turister - derfor var den ikke restaureret. Vi glædede os til senere at komme tæt pÃ¥ en af verdens allerstørste turistattraktioner og kunne krydse den af pÃ¥ sin Top-100 liste. EfterhÃ¥nden nærmede vi os Beijing og alle kineserne myldrede frem. Efter lang tids bymæssig kørsel og ca. 7600 kilometer rullede vi ind pÃ¥ stationen i Bejing. Togturen var til ende og 3 spændende dage i Beijing ventede forude. Der var trængsel overalt og vor guide Lin fik os guidet hen til den ventende bus og sÃ¥ ud i den kaotiske trafik. Kan det blive andet i en by med 18 mill indbyggere + det løse. Første stop var pÃ¥ SILK marked - 8-10 etager med alt i kopivarer. Man startede med at byde 10% af prisen og siden mødtes man midtvejs. Blev til lidt t-shirts og tørlæder. Helt sjovt men lidt irriterende med de ekstrem nærgÃ¥ende sælgere. Et par timer var nok her. Man kunne nemt ha' købt en kuffertfuld med lækkert tøj - sÃ¥ skidt, at det var kopivarer hele bundtet. Der blev checket ind pÃ¥ Hotel Rainbow sÃ¥ vi kunne blive frisket op inden aftensmaden. Et stort og flot hotel - dejligt. Vi fandt en lille lokal restaurant i nærheden af hotellet, hvor vi fik plads. Ingen kunne tale engelsk sÃ¥ vi havde lidt at et problem, men heldigvis var der en anden gæst, der kunne lidt engelsk sÃ¥ ved fælles hjælp lykkedes det. Om vi fik hvad vi bestilte aner vi ikke - men det var billigt. I omegnen af 20 kr incl drikkevarer var jo ikke galt for sÃ¥dan en sidegade menu. Fik handlet i en af de smÃ¥ kiosker og ellers hjem pÃ¥ hotellet.


Første gang vi sÃ¥ Muren 


Ankomst til Beijing 


Silk Market 


Velkommen til Rainbow Hotel 

Lørdag d. 23. september 2006
Tidlig op sÃ¥ vi kunne mødes med Lin kl. 8:00 ved bussen. I dag skulle vi bl.a. ud til Muren - en af turens absolute højdepunkter. Godt man ikke selv skal køre i den kinesiske morgentrafik. Første stop var ved en Jade-fabrik, hvor vi sÃ¥ produktion af smykker og andre spændende ting. Arbejderne sad nærmest i smÃ¥ bure - det mÃ¥ være træls hele tiden at ha' folk vadende forbi. Tilfældigvis kom vi til sidst gennem souvenir- boden, hvor nogle købte lidt armbÃ¥nd og anden dingel-dangel. De bygger overalt til OL2008. Der var forbud mod at starte nye byggerier - i stedet skulle man fÃ¥ det færdig man var igang med. Egentlig fair nok. OL er virkelig noget de satser pÃ¥ og der skyder højhuse op overalt - der er virkelig power pÃ¥ Kina og de arbejdsomme kinesere. Vi skulle besøge MUREN i udkanten af byen ved Badaling. Vi havde et par timer herude til at vandre lidt pÃ¥ den fantastiske mur. Vejret var med os igen sÃ¥ det var super. Inden vi tog afsked skulle der lige tages fællesbilleder og jo vi kom ogsÃ¥ forbi souvenirboden. Vi skulle ogsÃ¥ se, hvordan MING-vaserne laves. Det minder om jade-fabrikken, hvor arbejderne sidder og arbejder med de forskellige processer i vase-fremstillingen. Det var hÃ¥ndarbejde af høj klasse. I dette kompleks var der arrangeret frokost - en større kinesisk middag, hvor vi sad ved runde borde og maden var placeret pÃ¥ en rund drejefod. Virkelig smart og det var god mad de trakterede med - dog ikke deres risbrændevin. Føj. Nu stod den pÃ¥ Ming-gravene, hvor 13 ud af 16 kejsere var begravet. Igen helt fantastisk udsmykket efter kinesisk stil. De var igang med at pynte op til nationaldagen den 1. oktober. Det smarte er, at alle blomsterne stÃ¥r i potter sÃ¥ det er nemt at ommøblere eller fjerne det helt. De var igang med at lave en hyldest til Tibet. Her oplevede vi en 4-stjernet toilet - første gang jeg har set, at toiletter blive bedømt pÃ¥ den mÃ¥de. Vi gik gennem en park med en masse statuer af gamle kæmper og dyr - sikkert noget overtroisk som vi ikke kan sætte os ind i. Endnu et tempel inden dagens officielle program var ovre. Nogle ville til Kung-Fu show om aftenen - vi andre samledes pÃ¥ hotellet til spisning og lidt hygge efter en hektisk dag i Beijing. Rart med de sidste 3 nætter pÃ¥ samme hotel.


Fra Jade-fabrikken 


Indgang til Muren i Badaling 


Muren fra sin stejle side 


SÃ¥ imponerende er Muren 


Ming - gravene 


Det 4-stjernede toilet 

Søndag d. 24. september 2006
SÃ¥ var der fødselsdag og der blev sunget fødselsdagssang ved det store morgenbord. Idag skulle vi pÃ¥ cykeltur i Hutong'erne. Det var i det gamle Beijing vi skulle cykle i de smÃ¥ snørklede gyder med et mylder af mennesker overalt. Cyklerne var nogle gamle lig, der næsten hverken kunne bremse eller dreje sÃ¥ det var spændende. Vi gjorde holdt ved en Hutong-familie, som serverede the og kage. Det var lidt turistet - inden vi var færdige med foredraget stod næste hold klar til besøg. Sikkert en god indtægtskilde for familien. Masser af smÃ¥ butikker og smÃ¥ værksteder, hvor folk sad og arbejdede. Godt vi havde guide med - ellers var vi da aldrig fundet ud. Jeg cyklede selv, mens andre lod sig transportere i richaw's. Vi endte pÃ¥ et lille frugt- og kødmarked - spændende med de mange sjove frugter og grøntsager. Det var flotte varer de havde - deres pærer var store og gode. Spændende krydderier. Dog var deres kødmarked knap sÃ¥ lækkert nÃ¥r de stod med deres kyllinger og fisk i varmen. Vi fik frokost hos en lokal familie og igen kom flaget pÃ¥ borden. De havde Dannebrog og svenske flag sÃ¥ vi var nok ikke de første skandinavere pÃ¥ besøg.  Herfra gik vi pÃ¥ den Himmelske Fredsplads - 800x500 meter - imponerende nÃ¥r man lige træder ind pÃ¥ den. Vagterne stod pÃ¥ nogle kasser og holdt øje med folk. Underlig at stÃ¥ midt pÃ¥ denne plads, hvor der gennem tiden er sket sÃ¥ meget - masser af mindesmærker, som hylder tidligere krigere. Regeringsbygningen midt pÃ¥ pladsen sÃ¥ nu ganske fredelig ud - mÃ¥ske fordi det var søndag. Masser af gadesælgere, der forsøgte at sælge postkort, frimærker og andet gøgl. For at vi ikke skulle glemme OL2000 havde de lavet en Count Down til starten af det store show - 684 dage til Ã¥bningesceremonien. De var i fuld gang med at gøre klar til 1. oktober festlighederne - imponerende blomster arrangementer, der grænser til det overdrevne. EfterhÃ¥nden var der go' trængsel pÃ¥ pladsen af de mange turister - og sÃ¥ lige alle kinesere selv. Next stop i vor pressede program var Den Forbudte By, der er et must nÃ¥r man er her.  Formand Mao hang over indgangen og hilste pÃ¥ alle som gik gennem porten til den 72 ha store by. OmrÃ¥det var fyldt med kæmpemæssige paladser med helt fantastiske udsmykninger. Bygningerne var hjemsted for de mange kejsere op gennem tiderne og komplekset skulle indeholde 8706 rum - mange af dem var fyldt med udstillinger fra gammel tid. Enorme rigdomme, som er gemt her og bygningerne var ved at blive shinet op til OL. Den største plads kunne rumme ca. 90.000 mennesker. EfterhÃ¥nden havde vi hørt nok om kejsere og Kina's historie sÃ¥ vi var mæt af historiske indtryk. Det var tid til en kold cola og lidt afslapning pÃ¥ en lille cafe ved udgangen. Vi kom igen ud i det pulserende liv sÃ¥ det var bare med at følge Lin og hendes gule paraply gennem en mængde irriterende gadesælgere, som falbød deres postkort, hatte og andet gøgl - især alt deres OL souvenir selv om det var 2 Ã¥r til. Endelig skulle vi nÃ¥ et besøg pÃ¥ en silke fabrik, hvor vi sÃ¥ de lavede superflotte silkevarer. Flere købte silkedyner med hjem - jeg nøjedes med at se pÃ¥ varerne. Jeg har ikke det shoppe-gen, der gør at man absolut skal købe hele tiden. Lige hjem og skylles inden den afsluttende middag pÃ¥ en kinesisk restaurant med de berømte peking ænder, som nu ikke var noget at skrive hjem om. Ellers en hyggelig aften - jo ikke hverdag man holder fødselsdag sammen med 18 millioner andre. En dejlig fødselsdag man ikke sÃ¥dan glemmer og en flot gave fra de andre deltagere - et sæt Ying & Yang kugler.


Cykeltur i Hutong'erne 


Krydderier pÃ¥ markedet 


Vagten pÃ¥ Den Himmelske Fredsplads 


Blomsterarrangement på Fredspladsen


Trængsel på Den Himmelske Fredsplads


Formand Mao ved Den Forbudte By  


Den flotte Forbudte By 


Besøg pÃ¥ Silke fabrikken 

Mandag d. 25. september 2006
Tidlig vækning. Vi skulle flyve kl. 10:30 og være der 2 timer før. Den bestilte bus kom ikke til aftalt tid sÃ¥ det var lidt kritisk. Det endte med, vi hyrede en flok taxi'er for at ha' en chance. Jeg ved ikke, hvor langt der var gennem Beijing, men det var ren kaos. Kufferterne blev sendt med en minibus og os bagefter i 4-5 forskellige taxier. Mærkelig nok blev vi alle samlet og vi fandt bagagen og fik checket ind. Heldigvis var flyet 1 time forsinket sÃ¥ vi nÃ¥ede alle med. En lidt hektisk afsked med Kina - nu ventede der 9 timer i denne lækre Boeing 747-400. Den time vi kom forsinket fra Kina begyndte vi at mangle i Frankfurt, men de var forberedte pÃ¥ vore senere ankomst og holdt klar med en bus, der kørte os over til Billund-flyet. Fra flyet kunne vi se vor bagage rulle ombord. Super service fra Lufthansa og Frankfurt airport. Straks efter lettede vi og 1½ time senere landede vi i Billund uden spildtid. Det gik bare tjep - mÃ¥ske lidt for stramt tidsskema. Vel tilbage i Billund med alle mand fit-for-fight tog vi afsked med hinanden. Det var nok først her alle indtrykkene kunne begynde at sætte sig og vi kunne tænke tilbage pÃ¥ alle de fantastiske oplevelser vi sammen havde pÃ¥ denne 19 dages tur med den TransSibiriskeJernbane - en rejse for livet. Lørdag den 13. januar 2007 var vi alle samlet til en hyggelig billeddag hos Henning og Nanali i Brørup. Alle havde tilmeldt sig sÃ¥ det siger noget om, at det har været en uforglemmelig oplevelse. Og det var det. Kan varmt anbefales til alle, der vil noget andet end en uges ferie pÃ¥ solvognen ved Middelhavet.

 

Opdateret 16/05/2016

Besøg  
104879