Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ove Frier

Rejsebeskrivelser fra nær og fjern



U.S.A. 2005
07.07.05 - 31.07.05

Planlægning er altid en god ting nÃ¥r man skal pÃ¥ langfart - ogsÃ¥ til denne 3½ ugers rundtur i USA. Denne gang skulle jeg pÃ¥ tur med Andreas - en tidligere kollega fra Scandi. Dog havde vi holdt kontakten nÃ¥r vi hver især var ude i verden, men denne gang skulle vi for første gang pÃ¥ rejse sammen. AK havde altid rejst alene, mens jeg altid har rejst med andre - dog med mange forskellige. Og hvorfor lige USA - jo det var det sidste kontinent AK manglede at sætte sine fødder pÃ¥ og den var jeg med pÃ¥. Jeg havde tidligere været i Canada, men aldrig USA. Tror aldrig jeg har været pÃ¥ tur, hvor  planlægningen var sÃ¥ detaljeret - der var styr pÃ¥ trekkingture, indenrigsflyvning, tog- og bustiderne samt de fleste overnatninger var pÃ¥ plads. Vi havde en stram tidsplan, men det var ogsÃ¥ nødvendig med alt det vi ville se pÃ¥ forholdsvis kort tid. Feriemessen i Herning gav en masse inspiration, sÃ¥ vi startede med at plotte en masse ønsker ind pÃ¥ vort USA-kort og jævnligt blev dagsplanen ændret til den optimale tur for os. Flybilletter blev booket ved TopRejser, et par ture og overnatninger booket pÃ¥ nettet. SÃ¥ var der kun finplanlægning og ventetid tilbage.

Torsdag d. 7. juli 2005
Dagen oprandt. Vi overnattede pÃ¥ Nygade og fik en makker til at køre os til Billund, hvor vi skulle med Cimber flyet til München. OK med kaffe og rundere ombord til München, hvor vi havde 2 timer inden Lufthansa havde afgang mod Los Angeles med Airbus - vi havde hÃ¥bet pÃ¥ en Jumbo, men vi mÃ¥tte nøjes. Vi blev udspurgt lidt om vores US-tour men ingen problemer ellers - vi sÃ¥ sikkert sÃ¥ fredelige ud. Vi gik op over Shetland, Island, Grønland og indover Canada inden den flotte tur over Rocky Mountains til LA. Flot beværtning pÃ¥ flyet. Selvom vi havde rejst længe var det stadig torsdag og vi landede kl. 14:15. Vi kom hurtigt gennem tolden og rygsækken var der. Pludselig stod vi midt i den hektiske Los Angeles. Vi startede lige med et besøg hos DFDS' kontor for lige at hilse pÃ¥ nogle af dem, som hÃ¥ndterer vort gods til Scandi. Vi tog en shuttlebus til USA Hostel i Hollywood. Vi skulle være her i 3 nætter og boede sammen med 2 svenskere, som skulle til Australien pÃ¥ deres jordomrejse og et par fra Irland. Boede lige mellem Sunset Boulevard og Hollywood Boulevard sÃ¥ det var vel sÃ¥ centralt som det kunne være. Dagen gik med lige at checke lidt ud i nabolaget med de mange turister, store biler og en tur pÃ¥ Walk of Fame. Op ad en sidegade sÃ¥ vi det berømte Hollywood skilt. Jo vi var lige midt i det hele. Aftensmad pÃ¥ en hyggelig Thailands restaurant - vi lavede en regel om ikke at spise pÃ¥ samme nationalitets restaurant 2 gange. SÃ¥ mÃ¥tte vi se om det kunne holdes. Spændende start pÃ¥ vor USA eventyr.


USA Hostel i Hollywood 


Hollywood skiltet i det fjerne 


Herbie pÃ¥ Hollywood Blvd 


SÃ¥ er vi pÃ¥ "Walk of Fame" 

Fredag d. 8. juli 2005
Idag ville vi til Universal Studios og da det kun lÃ¥ ca. 10 km fra hostel monterede vi rygsæk, LP og et par colaer og travede ud af Hollywood Blvd og gennem Bel-Air omrÃ¥det. Her var flot med underlige træer, buske og blomster + nogle citrus træer. Vi sÃ¥ en masse nÃ¥r vi spadserede selvom vi ikke hele tiden vidste, hvor vi befandt os. Vi spurgte et par betjente, som rystede lidt pÃ¥ hovedet da vi fortalte vi var pÃ¥ gÃ¥ben til Universal. Men hva' sÃ¥ længe solen var pÃ¥ himlen kunne vi pejle efter den. Masser af fantasifulde mail-boxes undervejs og pludselig var vi der. Vi var rundt og se nogle af shows'ene fra de kendte film. Dyreshow ved Animal Planet og noget Terminator 2. Vi kom til et action show fra Waterworld - flot show. Hvis man er film-freak er det sikkert et eldorado, men for en antifilm mand som mig var det pÃ¥ det jævne. Jo vi var kommet til Amerika - flot omrÃ¥de, men USD 53 var vel lige i overkanten. Efter 3 timer havde vi fÃ¥et nok og vi gik ud mod Freeway'en. Det var imponerende med 5-6 baner i hver retning - lidt vildt. Vi gik langs freeway'en indtil vi fandt nogle gadenavne vi havde pÃ¥ kortet - vi var pÃ¥ rette vej. Vi sÃ¥ overdimensionerede bænke og deres spøjse kloakker. Tilbage pÃ¥ Hollywood Boulevard og alle stjernerne - de fleste kendte vi nu ikke, men en del havde vi nu hørt om. Nu helt sjovt at gÃ¥ blandt film- og musik-kanoner. Godt trætte efter mange kilometer i benene slappede vi lidt af om aftenen.


Bel-Air 


Waterworld i Universal Studios


Freeway'en
 


En af politibilerne
 

Lørdag d. 9. juli 2005
Tidlig op og afsted pÃ¥ nye eventyr mod Venice Beach, Beverly Hills og Rodeo Drive. Vi fandt en bus i den rigtige retning og hoppede af da vi mente vi var i nærheden. Venice Beach var et spøjst sted - nærmest en stor markedsplads med alverdens ting. Lidt flippet, men sjovt alligevel. En sad med et skilt "I work for Marihuana". Der var folk med røgelsespinde, jonglører, artister, kunstmalere, musikere alt........Lidt spisning i en af de eksotisk boder blev det til. Vi skulle selvfølgelig lige ned og dyppe tæerne i Stillehavet. Det kan ikke undgÃ¥s, at der gÃ¥r lidt Baywatch i det hele - de gule biler og de røde livreddere med deres udstyr. Dog sÃ¥ vi ikke Pamela Andersson. Vi smed os i sandet og tog en slapper - havde vi fortjent efter et par hektiske dage. Masser af sportsaktiviteter incl. udendørs Fittness for dem som havde de behov - typisk amerikansk. Videre mod Rodeo Drive, hvor vi bare vadede rundt. Vi ku' godt fornemme at vi i vore afklippede cowboy bukser, halvslidte t-shirts og udtrÃ¥dte sailor-sko ikke helt passede ind det fine kvarter, men vi var ligeglade. Vi sÃ¥ ingen af de kendte - mÃ¥ske de bare gemte sig bag de store sorte solbriller. I butikkerne var der ikke prisskilte - de ville nok ikke skræmme kunderne væk. Marmorfortove, tjekkede butikker og flotte blomsteropsatser - jo vi var kommet til LA. Bilerne er vist ogsÃ¥ i den øvre klasse - mange caprio'er, men ingen Peugeot'er. Politibiler og brandbiler er virkelig gejlet op nÃ¥r de kommer drønende rundt. Vandretur rundt i Beverly Hills blandt millionærvillaerne er nu helt sjovt - mange flotte huse, men ingen paladser som vi mÃ¥ske havde forventet. Vi var nok bare de forkerte steder. Endnu en sej dag med masser af sol og mange kilometer i benene. Der skulle bestilles en shuttle til næste dag, hvor vi skulle mødes med Sun Trek gruppen inden vort grej skulle pakkes og lidt aftensmad findes.


AK pÃ¥ Venice Beach
 


SÃ¥ gik der lidt Baywatch i det 


Flot i Rodeo Drive 


PÃ¥ vej til Beverly Hills

Søndag d. 10. juli 2005
Vi tog afsked med USA International Hostel og kørte med en tysker i shuttlen til Hotel Holiday Inn, hvor vi skulle mødes med gruppen. Flere ture startede her så det hele var lidt spændende om, hvordan vor gruppe var. Vi var 13 i gruppen og skulle køre i en 13 pers. Ford Van - der var ikke meget plads så alt bagagen blev læsset op på taget. Det var udelukkende 19-21 årige aupair piger/studerende og selv vor
chauffør var en kvidnelig canadisk driver. Vi startede med en byrundtur til ære for dem, der var kommet direkte til LA - vi havde set det meste, men helt ok med os. Vi glædede os til at komme ud af LA så vi igen kunne se grønne marke og bjerge. Nu har vi set det der skal ses i LA og det var så det - ikke en by som siger mig noget. Riverside - Anaheim - San Bernadino mountains med de ca. 10.000 vindmøller kom vi igennem og det tegnede til at blive en supertur med nogle gode rejsemakkere. Der skulle lige handles ind til "madkassen" og laves nogle klapsammen sandwich. Vi gjorde holdt ved bl.a. Skull Rock i det ultratørre landskab og gik en tur. Vor chauffør Joe var igang med sin 7. sæson som guide så hun kendte turen og de gode steder. Masser af kaktusser og yoggapalmer på vej til Joshua Tree NP, hvor vi skulle slå lejr. Teltene blev rejst og der blev lavet mad/opvaskehold. Der blev hygget i lejren og vi skulle jo lige lære hinanden at kende når vi kom fra Canada, Sydafrika, Estland, Polen, Tyskland, Belgien og os 2 fra DK. Ikke de store fasciliteter - en toiletbygning og der var det. Man smider lidt mønter i en kasse til rangeren og så passer man sig selv. Der var aftensmad og hygge under åben himmel - super hyggelig. Joe fortalte lidt om næste dags program, hvor vi gerne skulle nå til Colorado River. Om natten hørte vi ulve i det fjerne så det var ret så hyggelig.


Sun-Trek gruppen ved Skull Rock 


Velkommen til Joshua Tree NP 


Yoga-palmer i omrÃ¥det 


De flotte Joshua Tree's 

Mandag d. 11. juli 2005
Tidlig op til fælles morgenmad og pakning af grejet. Første stop var ved det lokale visitor center, hvor vi fik lidt historie om omrÃ¥det og mødte for alvor varmen - 108 F/43 C var vi nÃ¥et til. Vi befandt os nu i Arizona og kørte ud over stepperne i den særprægede natur. Det var fedt at køre ad de lange veje gennem de store vidder. Vi ankom tidlig til Buckskin Mountain - en flot camp lige ned til Colorado River. Der var endda græs, hvor vi skulle slÃ¥ telt op - det var luksus. Efter teltopstilling var der mulighed for at prøve JetSki pÃ¥ Colorado River. USD 59 for en time til 3 mand var ok. Jeg havde aldrig prøvet det før, sÃ¥ man skal lige ha' føling med dyret. Det var en fed fornemmelse og her skete hele turens lille uheld - jeg  tabte min Hard Rock kasket. Det var et lækkert sted, sÃ¥ vi mÃ¥tte ned og bade lidt. Gode fasciliteter sÃ¥ vi kunne blive vasket og fÃ¥ batterierne ladet op. Vi lÃ¥ ikke pÃ¥ den lade side sÃ¥ Joe foreslog, at vi hoppede i bilen og kørte til Lake Hawasu og London Bridge. Op med musikken og afsted. Det var en tosset amerikaner, der købte en bro i England - sejlede den til USA, kørte den ind i ørkenen og stillede den op. SÃ¥ blev han berømt, men flot var det nede ved vandet. AK og mig meldte os til opvasketjansen for ligesom at vise lidt huslig interesse. Om aftenen var der tid til dagbogsskrivning og en tur til floden med en cola og nyde solnedgangen over Colorado River. That's life.


SÃ¥ er vi "On the Road
 
"


SÃ¥ flot er det ved Colorado River 


Lake Havasu og London Bridge
 


Solnedgang over Colorado River 

Tirsdag d. 12. juli 2005
Igen tidlig op for at fÃ¥ pakket karavanen og sÃ¥ afsted til en af turens højdepunkter - besøg ved Grand Canyon. En dag med mange kilometer sÃ¥ der skulle lige tankes og provianteres. Det var her truckerne mødes for at spise, snakke lidt og ellers vise deres gejlede truckere frem. De var flotte. Sjovt at studere nummerpladerne og se hvor de kommer fra - der gik faktisk lidt sport i at fotografere de forskellige plader. Vi røg ind pÃ¥ Route 66 - en klassiker af rang. Gjorde holdt i en lille by, som nærmest sÃ¥ uddød ud - lige pÃ¥ nær nogle souvenirshops, hvor vi gjorde holdt hos Angel & Vilma og handlede. Nogle spøjse folk i kiosken, som sÃ¥ ud til at nyde at hygge om turisterne. Ved Grand Canyon startede vi med en 3D film om GC's historie - en god start pÃ¥ besøget. Vi fandt en plads i parken, hvor vi kunne slÃ¥ lejr. Nu var der tid til at komme ud i omrÃ¥det og se - vi tog med shuttle-bussen rundt til de 7-8 view-points. Vi havde et par timer og sÃ¥ kunne vi ogsÃ¥ fÃ¥ solnedgangen med. Det er simpelthen et omrÃ¥de der skal opleves live - det er umuligt at gengive pÃ¥ billeder. Fantastisk. Der havde været skovbrande de foregÃ¥ende dage sÃ¥ derfor lidt
"tågede" billeder. På det sidste spot kunne vi se Colorado River løbe nede bunden. Det ville tage en dag ned og en dag op - det havde vi ikke tid til. Vi fik en suveræn solnedgang med inden vi skulle hjem til campen til aftensmad. Senere blev der hygget omkring bålet med skumfiduser på en pind og i bålet.


Truck stop pÃ¥ Route 66 


Souvenirbod pÃ¥ Route 66 


Frier ved Grand Canyon
 


Solnedgang over Grand Canyon
 

Onsdag d. 13. juli 2005
Afgang kl. 6:30 for at nÃ¥ til Las Vegas. Krydsede Colorado River og kørte ind i gambler-staten Nevada og straks var der casino'er. Det blev varmere og varmere herude og vi kørte bare ude i ingenting - fascinerende pÃ¥ en special mÃ¥de. Folk benyttede lejligheden til at fÃ¥ en time pÃ¥ øjet inden frokoststop i den gamle guldmineby Oatman ude i NoWhere. Vi havde en times tid til at besøge de spændende butikker, hvor flere af dem fungerede som museum. Heste, æsler og mulddyr stod tøjret rundt i byen. I en af butikkerne voksende en kaktus op gennem taget, mens vi fandt en vÃ¥benbutik med John Waynes pistol udstillet - mÃ¥ske det bare er noget turist-gas. En hotdogs og en cola fik vi, mens nogle lokale "cowboys" gik rundt i gaderne og sÃ¥ hÃ¥rde ud i deres outfit. SÃ¥ var der liv i bussen igen - vi var spændte pÃ¥ hvad Las Vegas ville byde pÃ¥. Om det var sÃ¥ storslÃ¥et som vi ser pÃ¥ TV. Masser af byggekraner i byen med ca. 2 mill. indbyggere og en befolkning, der stiger med 5000/mdr. Joe gav os en lille rundtur i byen - bl.a. turen op ad The Strip gjode folk helt vilde. Det var virklig vildt og limousinerne kom i en lind strøm. Vi glædede os til at komme ud og opleve det. Temperaturen viste nu 116F/47C - huha. Ankom kl. 15:00 og blev indlogeret til en nat i en rigtig seng. Vi havde fri til kl. 19:00, hvor der var surprise. AK og mig gik pÃ¥ Casino Luxor. Man kunne frit gÃ¥ ind og ud af casinoer - selvom vi kun havde korte bukser, t-shirt og udtrÃ¥dte sailorsko pÃ¥. I de nederste etager var casino, restaurant og butikker - resten var hotelværeler. Superflot - en oplevelse bare at gÃ¥ rundt og suge til sig. Varmen føltes som at sidde med en varmeblæser lige i hovedet - ulidelig. Vi besøgte flere af casinoerne - Ceasars Palace, Wynn, Circus Circus. Der var basis for en skyller og lidt frisk tøj pÃ¥. Kl. 19:00 rullede en stor gul limousine frem og folk blev helt vilde - høj musik og champagne og sÃ¥ var vi klar til at cruise op og ned ad The Strip og lege millionærer for en stund. Det var sjovt at prøve. Det var fuld knald pÃ¥ og luksus i den store Hummer. De 1½ time gÃ¥r hurtig - sÃ¥ var der frit slag resten af aftenen/natten. AK og mig gik pÃ¥ opdagelse i byen - vi skulle selvfølgelig i Ceasars Palace og se om vi kunne møde Celione Dion i baren, men nej vi havde ikke heldet med os. Der var et inferno af lys, springvand og lys- og vandshows overalt i byen. Det var imponerende at opleve - det er kun fantasien der sætter grænser i Las Vegas. Ved 2-tiden var vi retur stopfyldt med oplevelser og indtryk. Fik ringet hjem til DK og aflagt rapport. Godnat fra en "fed" by i ørkenen.


Guldminebyen Oatman 


John Wayne's revolver
 


Grænsen Arizona / Nevada 


Velkommen til Las Vegas
 


The Strip - Las Vegas 


Casino Luxor 

Torsdag d. 14. juli 2005
Sov længe - først afgang kl. 9:00 mod, hvor vi sagde bye-bye Vegas og tog mod varmere himmelstrøge i Death Valley, som ligger 100 meter under havet. Det skulle være jordens varmeste sted. Vi kørte igen ind i Californien og kom over nogle flotte bjerge i Sierre Nevada bjergkæden. Sne på toppen i det fjerne og temperaturen på visitor center var 52 grader i dag - underlig. Ulidelig varmt. Gjorde stop ved Zabriskie Point, hvor vi var ude og studere det særprægede landskaber. Der var igen dømt camping og vi slog lejr i Bishop, hvor det igen var blevet mere frodigt og temperaturen blevet normalt igen. Der kom lidt landbrug og en ranch i ny og næ. Det var en lækker plads med gode fasciliteter så vi fik vasket lidt tøj. Heldigvis var der nogen af de andre, som tilfældigvis gik igang med aftensmaden - vi klager ikke. Vi hyggede os om aftenen med lidt dagbogskrivning og ellers lidt rundt i området og hjem på pladsen og slappe af med udsigt til sne på toppen af Sierra Nevada.


Ved Zabriskie Point 


Temperaturer i bl.a. Death Valley 

Fredag d. 15. juli 2005
Idag skulle vi helt til San Francisco sÃ¥ det var tidlig ud af fjerene. Første stop var ved den "døde" saltsø Monolake - indeholdende 2½ gange mere salt end havet og 100 gange mere alkalisk. Der var ikke meget liv her - kun nogle loppelignende insekter og nogle mÃ¥ger. Vi kom op over USA's højeste pas - Tioga Pass. Det var utrolig smukt heroppe ved bjergsøerne - vi skulle ud og indÃ¥nde den friske luft ved Ellery Lake i 9538 ft. Alle hoppede ud i sneen og Jo styrede alle kameraerne. Nu stod der besøg i Yosemite Nationalpark pÃ¥ programmet. Vi havde et par timer til rÃ¥dighed til gummibÃ¥dssejlads og en tur med shuttle bussen. Endnu et ufattelig smukt omrÃ¥de man bare kan gÃ¥ rundt og lade sig imponere af. Masser af fisk i det klare vand og egern suste rundt overalt. Smukke vandfald - Upper Falls/Lower Falls. Der blev advaret mod bjørne - ku' ha' været sjovt at møde sÃ¥dan en, men desværre. Jo nærmere vi kom San Francisco jo flere frugtplantager mødte vi - vin, æbler, pærer. OgsÃ¥ køerne var kommet pÃ¥ græs - det virkede helt hjemligt. Spændende at komme til San F. og vi skulle ha' det klassiske besøg pÃ¥ Golden Gate Bridge og som sædvanlig var broen indhyllet i tÃ¥ge, som kom ind fra Stillehavet. Ã†rgelig, men that's life her. Det blev sent inden vi kom til campen i Napa Valley. Vi ændrede lidt pÃ¥ planen sÃ¥ vi tog de sidste 2 overnatninger her og kørte ud herfra. Vi fik stillet op inden det blev mørkt og der blev checket lidt internet og sendt mails hjem. Det var noget helt andet klima her - det blev nærmest køligt om natten. Vi glædede os til næste dags tur til vinomrÃ¥det Napa Valley samt overraskelsen - en sunset cruise ud fra San Francisco.


Ellery Lake 


Sne billede fra Yosemite NP
 


Yosemite NP 


Golden Gate Bridge 

Lørdag d. 16. juli 2005
Tidlig op igen og klar til udflugt. Vi kørte ud til det berømte sted Korbel, som især kendt for sin champagne. Faktisk er de USA's største champagne producent. Vi fik en rundvisning og en fortælling om firmaets historie tilbage fra 1882. Et rigtigt familieforetagende. Det var nogle ordentlige tønder i produktionen - desværre kom vi ikke ud i markerne. Der var ogsÃ¥ smagsprøver - for dem som var fyldt 21 Ã¥r. OgsÃ¥ sÃ¥dan en sted gik man meget op i det og det overraskede os meget, men der var ingen kære mor - legitimation eller et glas vand. Selvfølgelig en souvenir butik. Næste besøg var hos Viansa Winery i Sonoma - et italiensk vineri, som var virklig flot med masser af specialiteter - vine, marmelade og andre sjove ting. I restauranten ku' man nyde de fine retter med udsigt over markerne. Nu var det Armstrong NP for at se pÃ¥ Redwood træer - californiske kæmpefyr. Parson Jones træet er ca. 1300 Ã¥r gamle og 100 meter højt. Nogle ordentlige klepperter. Sidste besøg pÃ¥ det økologiske winery Madonna Estate - ikke noget særligt, men vi tænkte nok mere pÃ¥ Sunset Cruise fra Fishermans Wharf.  Fik parkeret og gik ombord pÃ¥ katamaranen - et flot skib. Der var fint plads og fin spisning ombord. Inde fra kajen kunne man fint se ud til Alcatrez, men det blev meget bedre jo tættere vi kom pÃ¥ fængselsøen. Der var ture, hvor man kunne komme i land, men der var flere dages ventetid, sÃ¥ vi mÃ¥tte nøjes med denne herlige tur pÃ¥ San Francisco Bay. Vi skulle ogsÃ¥ lige under Golden Gate, men pga tÃ¥gen sÃ¥ vi kun bropillerne og hørte tÃ¥gehornene. Ku' ellers være flot med broen og en solnedgang. Retur til campen.


Korbel Winery 


En af Redwood træerne
 


Sunset cruise i San Francisco 


Alcatrez - fængslet
 

Søndag d. 17. juli 2005
Sidste dag med gruppen. Teltene blev rengjort og læsset pÃ¥ bilen. Fik taget afsked med  Joe, som skulle ind og hente en nyt hold, der skulle pÃ¥ en 3 ugers tur til New York. En af guide-kollegaerne skulle ta' os med pÃ¥ en rundtur i San Francisco. Første stop var Golden Gate, hvor vi fik lejlighed til at gÃ¥ over broen - stadig tÃ¥get, men sjovt at kunne sige man har gÃ¥et over denne berømte bro. Vi var i Ashbury for at se nogle berømte hus fra nogle film, men mig og film passer ikke rigtig sammen, sÃ¥ hvilke film aner jeg ikke. En rundtur pÃ¥ Fishermans Wharf blev det ogsÃ¥ til - her ville vi tilbage til senere. Vi fik taget afsked med gruppen - en skulle pÃ¥ en ny tur, nogle hjem til Canada mens resten retur til deres "familier". Altid lidt vemodigt selvom vi ikke havde sÃ¥ meget til fælles med dem, da vi var dobbelt sÃ¥ gamle som dem, men en flok flinke tøser var det helt sikkert. En rigtig begivenhedsrig tur var slut. Vi havde booket overnatning pÃ¥ hostel pÃ¥ Sutter Street 717 sÃ¥ der gik vi hen og fik checket ind. Vi havde 1 nat der. Tog lige en efter-middagssøvn inden vi gik i Chinatown for at fÃ¥ en fin middag. Her hørte vi danskere for første gang pÃ¥ turen. Skrev mails og gik tidlig i seng for at nyde rigtige senge igen.


Afsked med SunTrek- gruppen 


En af de flotte sporvogne 

Mandag d. 18. juli 2005
SÃ¥ var vi alene igen og stod selvfølgelig tidlig op. Der var Free Pancakes sÃ¥ vi guffede lidt inden rygsæk og bykort blev monteret. Var lige i Wal-Markt og fÃ¥ lagt lidt billeder pÃ¥ CD. PÃ¥ Greyhound-stationen hjalp en flink dame os med busbilletter til resten af turen - dejligt at have det pÃ¥ plads. Masser af liv pÃ¥ havnen med flotte sejlskibe og turbÃ¥de - endda en rigtig hjuldamper. Vi ville en tur over Oakland-broen sÃ¥ vi fandt en bus og tog en tur. Kursen var nu Pier 39 med de mange hyggelige cafeer, butikker og restauranter, hvor vi fik stillet sulten. Vi hilste pÃ¥ søløverne i havnebassinet og Hard Rock Café er jo et must - den traditionelle t-shirts og en bærepose til LLB. Der var ogsÃ¥ tid til et besøg pÃ¥ ubÃ¥den USS Pampanito, hvor vi var rundt og se det hele. Spændende at være nede og se, men nok knap sÃ¥ spændende for soldaterne under krigen. SÃ¥ mÃ¥tte vi rundt og se pÃ¥ de mange stejle gader - føles som om byen ligger pÃ¥ en masse bakketoppe for alle gader gÃ¥r op og ned pÃ¥ kryds og tværs. Fascinerende. ForstÃ¥elig nok sÃ¥ vi ikke mange cyklister - derimod rullede sporvognene flittigt. Det gik lidt sport i at finde de stejleste gader. Den kendeste er Lombard Street - stejl og med masser af flotte blomster. Vi spiste italiensk denne aften og slappede lidt af inden vi skulle mod busstationen. SÃ¥ var det slut med besøget i denne spændende by - ved midnatstid havde vi taget plads i Greyhounden og klar til 17 timer i bus mod Salt Lake City.

 
Hjuldamperen og Oakland-broen 


Hard Rock Café 

 
USS Pampanito 

 
Jo gaderne er stejle i San Francisco 

Tirsdag d. 19. juli 2005
Kl. 01:00 var der afgang ud af San Francisco - masser af vejarbejde og egentlig fornuftig nok at arbejde pÃ¥ det tidspunkt. Bussen var fyldt med folk, som skulle til Reno og Sacramento - nogle spøjse typer pÃ¥ det første stykke, men efterhÃ¥nden blev der plads sÃ¥ vi kunne fÃ¥ et par sæder hver. Var lige inde og vende i Nevada igen med ørken, men efterhÃ¥nden kom vi til Utah og landskabet ændrede sig. Det blev til landbrugsomrÃ¥der og bjergene dukkede op i det fjerne. Som ekstra krydderi kom vi gennem store omrÃ¥der, hvor der udvindes salt - de skubbede saltet sammen med store gummigeder pÃ¥ saltsletterne. Salt Lake City lÃ¥ for foden af bjergene sÃ¥ vi glædede os til at se, hvad byen havde at byde pÃ¥. Efter 17 timer var vi der og via LP fik vi os lokaliseret og gik mod vandrehjemmet pÃ¥ F Street 107. Et par sjove værter tog imod - de kunne ikke rigtig finde papirlappen med vor booking sÃ¥ vi fik bare et værelse for os selv. En halv time pÃ¥ langs og en skyller - sÃ¥ var vi klar til en tur down-town. SÃ¥ pÃ¥ lidt kirker og religiøse samlingssteder - folk var klædt pÃ¥ til fest her i mormonernes højborg. Sporvognene mÃ¥tte vi prøve senere, men nu skulle vi spise pÃ¥ den asistiske inden det gik hjem pÃ¥ vandrehjemmet til en kold cola i gÃ¥rdhaven og lidt snak med de andre farende svende.


Saltsletterne i Utah 


En af de flotte kirker i Salt Lake City 

Onsdag d. 20. juli 2005
Vi var klar til endnu en arrangeret tur - en tur vi havde set frem til. Bare navnet Yellowstone National Park indbyder jo nærmest til nye eventyr. Vi var kun 7 mand i en fin lille minibus - en ældre amerikansk dame, en brasiliansk mand, et mexicansk par, chaufføren Josh og os 2. Vi havde 5 timers kørsel inden vi kom til YNP, sÃ¥ efter vi kom ind i Idaho var der lækker frokost i det fri. Josh havde en lækker FoodCase ombord og sÃ¥ var det bare med at forsyne sig. Han fortalte om det flotte omrÃ¥de med floder og begyndende bjerge. Senere kørte vi ind i Wyoming hvor YNP ligger. Kort efter var der noget pÃ¥ færde - en masse biler var samlet og ganske rigtig. Vi sÃ¥ den første store bison. Der var klipper, floder og de mange træstubbe som stadig stÃ¥r og vidner om den store skovbrand i 1988. I stedet for at rydde op valgte man at lade naturen passe sig selv til glæde for især dyrene. Vi gjorde stop ved mange flotte spots og sÃ¥ kom den første Elk og derefter en større flok nede ved floden. Masser af geysere og varme kilder - alle mulige farver, men de lugtede ikke lige godt alle sammen. Underlig fænomen, men fascinerende. Godt mæt af oplevelser denne dag begav vi os mod West Yellowstone, hvor vi skulle bo denne nat. Det var en typisk amerikaniseret turisticeret westernby - masser af souvenirboder, restauranter og barer. Men nu alligevel hyggelig. Vi havde sat næsen op en stor US-steak - vi fandt den aldrig og mÃ¥tte nøjes med en miniudgave pÃ¥ en italiensk restaurant. Det var en lækker sommeraften ude i naturen sÃ¥ vi hyggede os og glædede os til en god nats søvn i en rigtig seng igen.


Yellowstone National Park 


Den første store bison
 


Store flokke elge ved flodbreden 


En af de varme kilder 

Torsdag d. 21. juli 2005
Efter en god morgenmad var der afgang kl. 8.00 til nye oplevelser i YNP - masser af spots med vandfald, geysere og andet godt. En helt speciel fredfyldt stemning når man kører rundt blandt bisoner og elge og ser den fantastiske natur her i Rocky Mountains. Vi sluttede i et stort visitorscenter, hvor vi skulle se den kendte Old Faithfull geyser som sprang efter et fast tidsskema - troede vi. Vi kom først lige til det sidste sprøjt, men lidt så vi da. Vor Yellowstone besøg var ved at være slut - kun de 5 timers bustur retur til SLC. Vi fik taget afsked med gruppen og fik vort værelse igen på hostel. Ikke noget særlig, men hva' ka' man få for US 15. Vi fandt en fortovs Middelhavsrestaurant (det hed stedet ihvertfald) og sad og fulgte lidt med i hvad der skete på gaden. En god dag var slut og en go' nats søvn i vente.


En af de duftende geysere 


Old Faithfull 

Fredag d. 22. juli 2005
Vi havde hele dagen til rådighed - bussen gik først om aftenen. Fik lov at parkere bagagen på hostel til senere. Vi hoppede på en sporvogn og fik en byrundtur - så den gik ud til stadion så vi håbede der var OL stadion. Det var det. Vi luskede lidt rundt og så på fasciliteterne og billeder af de mange guldvindere. Vi var nede og røre ved græsset og jo det var et par "rigtige" fodboldmål - ellers var det vist mest til den amerikanske udgave af fodbold der var kridtet op til. Selve Salt Lake City var ikke noget særligt og var det ikke fordi byen var udgangspunkt for Yellowstone-turen er der ikke noget at komme efter. Havde man selv kørt burde man nok tage op i bjergene og udforske det i stedet for. Vi fik provianteret lidt inden Greyhounden gik kl. 20.00 mod Denver - endnu en lang nat i en ubekvem bus. Tror vi efterhånden er ved at være for gamle til den slags rejseform.


De gule amerikanske skolebusser 


Det Olympiske Stadion fra 2002
 

Lørdag d. 23. juli 2005
Op ad formiddagen rullede vi ind i Denver - lidt møre efter en ukomfortabel nat i bussen, men sÃ¥ sparede vi lidt pÃ¥ overnatningsbudgettet og samtidig var det med til at fÃ¥ vores stramme rejseplan til at hænge sammen. Vi havde booket overnatning pÃ¥ Melbourne Hostel - et underlig kvarter - tror vi var landet midt i et mexicaner kvarter. Stort set kun mexicanere og alle skiltene stod pÃ¥ engelsk og spansk. Det var vist et gammelt hotel, som var lavet om til kombineret hostel, busstation og pakkeforsendelse. Der skete en masse - der gik ihvertfald busser mod Mexico. Det undrede os lidt med alle de mexicanere sÃ¥ langt fra Mexico. Vi fik en 4-sengs værelse for os selv - vi mødte ikke andre her. Vi sivede bare lidt rundt i byen forbi stadion, banegÃ¥rden og Hard Rock og pÃ¥ jagt efter en restaurant AK havde fundet i LP - et sted man ku'  fÃ¥ bison steaks. Vi reserverede bord til om aftenen. Vi blev lidt skuffet da det kun var en slags farseret form for steak - smagte nok ok alligevel. Desserten blev en øl pÃ¥ en fortovsrestaurant, mens der var kommet en del folk i byen.


RÃ¥dhuset i Denver 


Bison steak 

Søndag d. 24. juli 2005
Idag skulle vi flyve til Minneapolis sidst pÃ¥ dagen. Vi valgte at flyve dette stræk i stedet for at bruge 2 døgn pÃ¥ en bustur derop - og iøvrigt var det billigere. Vi bestilte en shuttlebus til senere og parkerede bagagen pÃ¥ hostel. Ud i byen omkring rÃ¥dhuset og de store kirker for ligesom at ha' set lidt af byen. Hvis ikke man har noget man skal i Denver er det et af de steder man bør springe over. Vor chauffør til lufthavnen var fra Libanon og fortalte lidt om hvorfor han var kommet til USA. Fik checket ind og fundet gaten, hvorfra Suncountry flyet gik mod Minneapolis. Vi blev lidt forsinket pga uvejr i omrÃ¥det, men kom afsted pÃ¥ den 2 timers flyvning. Vi sÃ¥ de sjove runde marker - de passede  med deres store vandmaskiner, som vandede i rundkreds. Fin landing i Minneapolis St. Paul og vi var lige kommet ind i lufthavnen sÃ¥ mødte vi Jennifer og Eric - flinke folk som AK havde mødt pÃ¥ sin tur til Antarktis. Hu-ha rart at de var her - vi havde slet ikke haft kontakt med dem mens vi var i USA. Gad vide hvad vi havde fundet, hvis vi skulle ud og finde overnatning her kl. 23.00 om aftenen. Sikkert ikke nemt. Vi snakkede længe den aften om rejseopleveler vi havde haft pÃ¥ vores tur. Dejligt at kunne slappe lidt af et par dage.

Mandag d. 25. juli 2005
Det var nogle flinke globetrottere vi var pÃ¥ besøg hos - kort forinden var de kommet hjem fra deres 8 mÃ¥neders tur jorden rundt med besøg i 34 forskellige lande og de havde været pÃ¥ alle kontinenter. Lidt morgenmad og sÃ¥ skulle vi pÃ¥ sightseeing - de havde endda taget en fridag for at vise os rundt. Flot - det havde vi andre nok ogsÃ¥ gjort. De havde gjort det til en sport at samle køleskabsmagneter fra deres destinationer. Vi startede med en lille byrundtur inden vi tog ud til Fort Snelling - et fort fra 1820-25 tallet. I dag fungerer det som et stort frilandsmuseum med arbejdende værksteder og folk leger krigere i deres krigsudstyr. Jeg sÃ¥ noget lignende i Thunder Bay Canada. Det var fint nok at være inde og se og især hvis man -modsat mig- er meget historisk interesseret. Det var vist mest for beregnet pÃ¥ os turister. Vi tog pÃ¥ en fin sportscafé, hvor vi blev vartet op. Ved Mississippi-floden sÃ¥ vi den første af en række dæmninger pÃ¥ vejen helt ned til New Orleans. Floden er allerede bred heroppe - gad vide hvordan den ser ud nÃ¥r den løber ud i den Mexicansk golf. Vi tog ud og handlede ind til aftensmad - en kæmpe Porter Steak, bagekartofler og grøntsager. Det skulle blive godt hjemme ved BBC'en. Vi ville spendere et par flasker god vin - det skulle købes i en special Liquer Shop og sørme om ikke ogsÃ¥ vi skulle vise legitimation og de skulle registrere hvem, som købte det. Det gÃ¥r de meget op i derovre - gad vide om de var i tvivl om vi var gamle nok til at købe vin - næppe. En hyggelig aften ved Erik og Jennifer.


Fort Snelling 


Slusen ved Mississippi River 

Tirsdag d. 26. juli 2005
De skulle tidlig på arbejde så vi kørte med dem ind til byen og blev sat af ved "Mall of America" - USA's største indkøbscenter. Den havde ikke åbent så tidlig så vi tog toget ind til downtown, hvor vi skulle bruge et par timer inden vi skulle med Greyhounden til Millwaukee. Vi parkerede rygsækken i en box og gik lidt rundt i de store kontorbygninger med centre for neden - mange af dem var forbundet med gange så man kunne bevæge sig fra hus til hus indendøre. Greyhound-stationen var nok den flotteste vi havde set - der gik folk og gjorde rent og der var styr på det hele. Kl. 13.00 var der afgang og denne gang dagskørsel så det glædede vi os til. Her skulle vi mødes med Michael som AK havde mødt på sin tur til Antarktis. Spændende om han var på stationen - det var han. Planen var vi skulle bo hos ham, men han lå i flytterod så han installerede os et hotel i stedet for - og betalte. Han tog os med til en fin restaurant med gode bøffer og rødvin. Det så ud til han levede livet - han var professor i noget ledelse og underviste lidt hist og her og rejste ellers rundt og oplevede noget af verden. Der blev snakket rejser og lidt om morgendagens program. Han smed os af på hotellet og ville hente os næste morgen.


Mall of America 


Udsigt over Lake Michigan
 

Onsdag d. 27. juli 2005
Michael hentede os og gav os en byrundtur og viste os seværdighederne. Han havde været ved bageren sÃ¥ vi tog op i hans lejlighed og fik morgenmad pÃ¥ tagterrassen med udsigt over Lake Michigan - flottere udsigt kan man vel næppe forlange. Vi ville ud og se Harley Davidson fabrikken sÃ¥ han smed og af derude. Bare pÃ¥ parkeringspladsen var vi ikke i tvivl om, hvor vi var havnet - der var fyldt op med flotte motorcykler. En afdeling til de ansatte og en til gæster Vi tog pÃ¥ en guidet tur i fabrikken. Først skulle man registreres, sÃ¥ et foredrag om HD's historie og derefter ind og se fabrikken. Her lavede de motorer, mens de øvrige dele blev produceret pÃ¥ de 7-8 andre fabrikker i USA. Ingen kamera inde i fabrikken. En flot fabrik og ja vi havnede i souvenir-shoppen hvor HD freaks kunne købe sig fattig i rigtig HD grej. Senere tog vi ned til søen og sÃ¥ lidt pÃ¥ seværdighederne og ellers sivede rundt ved kanalerne, hvor der var livligt med restauranter og barer. Vi spiste ved vandet og udover de trælse myg samt at vi ikke fik hvad vi havde bestilt, var det ganske hyggelig at sidde her. Skulle lige forbi en lokal bar ved hotellet. God dag igen.


Harley Davidson fabrikken i Milwaukee 


Milwaukee
 Museum

Torsdag d. 28. juli 2005
Det var så småt tid til at tage afsked med Michael. Han mente åbenbart ikke morgenmaden på hotellet var godt nok til os så vi tog ind på en cafë, hvor han hev muldvarpeskindet op og betalte. Dejligt at blive vartet op i et par dage - vi snakkede om hvad vi skulle gøre til gengæld, hvis han en dag ville dukke op i Danmark, men det må vi tage til den tid. Han kørte os til AMTRAK stationen, hvorfra vi skulle køre i tog for første gang til Chicago. Det var lækre tog med masser af plads - ihvertfald modsat, hvad vi var vant til i Greyhounden. Salgsvognen kom forbi og sælgeren underholdt lidt undervejs. Togstyrmanden hyggede sig med at blæse i hornet hele tiden - det lød nærmest som en gammel dampmaskine - helt hyggeligt. Efter 1½ time rullede vi ind på stationen i Chicago - en noget mere behagelig transportform end Greyhounden så det ved vi til en anden gang. Vi kom ud i samfundet og fik LP fundet frem og pejlet os ind på East Congress Parkway nr. 24, hvor vort hostel lå. Kom forbi Sears Tower på vejen og der skulle vi op en af dagene. Det var et stort vandrehjem med masser af værelser og gæster. Så ud til der var styr på det hele og vi kom ind på en 10-12 sengs stue. Rygsæk og bykort og ud på eventyr - biler, tog og sporvogne drønede forbi. Vi tog ned til Lake Michigan, hvorfra vi havde god udsigt til de mange skyskrabere. Jeg har aldrig set noget lignende så vi glædede os til turen op i Sears Tower. En by med gang i og vi mødte ingen gangstere. Vi checkede en indisk restaurant ud, men det lignede er værre gedemarked så vi listede ud igen og fandt en mere fredelig fortovscafé.


Udsigt mod Sears Tower 


Udsigt fra Sears 
Tower 

Fredag d. 29 juli 2005
Lidt morgenmad i en lille café og så ellers mod Sears Tower, der lå i nærheden. Vi var ikke de eneste, der ville derop og efter lidt venten blev det vores tur til at komme de ca. 110 etager op. Hu-ha en udsigt. AK er ikke meget for højder, men han ville nok ha' fortrudt, hvis han ikke var taget med til denne suplime udsigt over de hundredevis af skyskrabere og Lake Michigan. På vej ned snakkede vi med en familie fra Ålborg, som var på vej til Las Vegas. Ellers vadede vi bare rundt og fik købt lidt souvenirs - lidt t-shirts og grej til LLB. Rundt og se lidt springvand og nogle flotte haver ved vandet. Det var vor sidste hele dag i USA så rygsækken skulle jo tilpasses. Der blev sendt en mail hjem til DK og checket nyhederne - nu helt hyggelig at sidde derovre og se hvad der er sket derhjemme lokalt på www.jv.dk. Vi ville finde et godt spisested denne aften og valget faldt på et spændende russisk sted, hvor vi fik os klemt ind på et par pladser. Ejeren var også tjeneren og gik rundt og snakkede lidt med folk. Det blev lige til et fortovscafé besøg på hjemvejen for lige at se lidt på folk og lade hvilen falde over os. Hyggelig afslutning på dagen i Chicago. Hjemme på hostel skulle der lige styr på morgensdagens program med at komme til lufthavnen.


Udsigt fra Sears Tower 


Udsigt fra Sears Tower
 


Udsigt fra Sears Tower - banegården
 


Havnepromenaden 

Lørdag d. 30. juli 2005
Vi skulle flyve midt på eftermiddagen, men skulle jo være et par timer før så vi bestilte en shuttle. Det var ret omstændelig så vi tvivlede på den kom - det gjorde den heller ikke så vi tog en taxi ud til O'Hare. Det vist sig at være billigere end shuttlen så hva faen. Vi kom til Terminal 1 og fik fundet check-in skranken i den store lufthavn. Vi fik brugte de sidste US-mønter på et par burgere i MCD og var ellers klar til at gå ombord på United Airlines flyet til Frankfurt. Foran ventede der os 7 timers flyvning.


Springvand i Chicago 


PÃ¥ vej hjemover 

Søndag d. 31. juli 2005
Vi ankom meget tidlig om morgenen til Frankfurt efter en fin flyvetur. PÃ¥ det tidspunkt sker der bare ikke noget - man er træt og gider bare ikke vente 4 timer pÃ¥ at komme til Billund, hvor vi sÃ¥ landede kl. 11:05. SÃ¥ var vi hjemme efter 3½ uges non-stop oplevelser og vi har vel ikke tidligere været pÃ¥ en tur, som var sÃ¥ gennemarbejdet og planlagt. Alt gik efter planen og var enige om, at det havde været en fantastisk tur selvom vi begge var enige om, at USA pÃ¥ ingen mÃ¥de slÃ¥r Australien og de ture vi har haft derned. Tak for denne gang.

 

 


 

Opdateret 16/05/2016

Besøg  
104879