Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ove Frier

Rejsebeskrivelser fra nær og fjern



U.S.A. 2005
07.07.05 - 31.07.05

Planlægning er altid en god ting når man skal på langfart - også til denne 3½ ugers rundtur i USA. Denne gang skulle jeg på tur med Andreas - en tidligere kollega fra Scandi. Dog havde vi holdt kontakten når vi hver især var ude i verden, men denne gang skulle vi for første gang på rejse sammen. AK havde altid rejst alene, mens jeg altid har rejst med andre - dog med mange forskellige. Og hvorfor lige USA - jo det var det sidste kontinent AK manglede at sætte sine fødder på og den var jeg med på. Jeg havde tidligere været i Canada, men aldrig USA. Tror aldrig jeg har været på tur, hvor  planlægningen var så detaljeret - der var styr på trekkingture, indenrigsflyvning, tog- og bustiderne samt de fleste overnatninger var på plads. Vi havde en stram tidsplan, men det var også nødvendig med alt det vi ville se på forholdsvis kort tid. Feriemessen i Herning gav en masse inspiration, så vi startede med at plotte en masse ønsker ind på vort USA-kort og jævnligt blev dagsplanen ændret til den optimale tur for os. Flybilletter blev booket ved TopRejser, et par ture og overnatninger booket på nettet. Så var der kun finplanlægning og ventetid tilbage.

Torsdag d. 7. juli 2005
Dagen oprandt. Vi overnattede på Nygade og fik en makker til at køre os til Billund, hvor vi skulle med Cimber flyet til München. OK med kaffe og rundere ombord til München, hvor vi havde 2 timer inden Lufthansa havde afgang mod Los Angeles med Airbus - vi havde håbet på en Jumbo, men vi måtte nøjes. Vi blev udspurgt lidt om vores US-tour men ingen problemer ellers - vi så sikkert så fredelige ud. Vi gik op over Shetland, Island, Grønland og indover Canada inden den flotte tur over Rocky Mountains til LA. Flot beværtning på flyet. Selvom vi havde rejst længe var det stadig torsdag og vi landede kl. 14:15. Vi kom hurtigt gennem tolden og rygsækken var der. Pludselig stod vi midt i den hektiske Los Angeles. Vi startede lige med et besøg hos DFDS' kontor for lige at hilse på nogle af dem, som håndterer vort gods til Scandi. Vi tog en shuttlebus til USA Hostel i Hollywood. Vi skulle være her i 3 nætter og boede sammen med 2 svenskere, som skulle til Australien på deres jordomrejse og et par fra Irland. Boede lige mellem Sunset Boulevard og Hollywood Boulevard så det var vel så centralt som det kunne være. Dagen gik med lige at checke lidt ud i nabolaget med de mange turister, store biler og en tur på Walk of Fame. Op ad en sidegade så vi det berømte Hollywood skilt. Jo vi var lige midt i det hele. Aftensmad på en hyggelig Thailands restaurant - vi lavede en regel om ikke at spise på samme nationalitets restaurant 2 gange. Så måtte vi se om det kunne holdes. Spændende start på vor USA eventyr.


USA Hostel i Hollywood 


Hollywood skiltet i det fjerne 


Herbie på Hollywood Blvd 


Så er vi på "Walk of Fame" 

Fredag d. 8. juli 2005
Idag ville vi til Universal Studios og da det kun lå ca. 10 km fra hostel monterede vi rygsæk, LP og et par colaer og travede ud af Hollywood Blvd og gennem Bel-Air området. Her var flot med underlige træer, buske og blomster + nogle citrus træer. Vi så en masse når vi spadserede selvom vi ikke hele tiden vidste, hvor vi befandt os. Vi spurgte et par betjente, som rystede lidt på hovedet da vi fortalte vi var på gåben til Universal. Men hva' så længe solen var på himlen kunne vi pejle efter den. Masser af fantasifulde mail-boxes undervejs og pludselig var vi der. Vi var rundt og se nogle af shows'ene fra de kendte film. Dyreshow ved Animal Planet og noget Terminator 2. Vi kom til et action show fra Waterworld - flot show. Hvis man er film-freak er det sikkert et eldorado, men for en antifilm mand som mig var det på det jævne. Jo vi var kommet til Amerika - flot område, men USD 53 var vel lige i overkanten. Efter 3 timer havde vi fået nok og vi gik ud mod Freeway'en. Det var imponerende med 5-6 baner i hver retning - lidt vildt. Vi gik langs freeway'en indtil vi fandt nogle gadenavne vi havde på kortet - vi var på rette vej. Vi så overdimensionerede bænke og deres spøjse kloakker. Tilbage på Hollywood Boulevard og alle stjernerne - de fleste kendte vi nu ikke, men en del havde vi nu hørt om. Nu helt sjovt at gå blandt film- og musik-kanoner. Godt trætte efter mange kilometer i benene slappede vi lidt af om aftenen.


Bel-Air 


Waterworld i Universal Studios


Freeway'en
 


En af politibilerne
 

Lørdag d. 9. juli 2005
Tidlig op og afsted på nye eventyr mod Venice Beach, Beverly Hills og Rodeo Drive. Vi fandt en bus i den rigtige retning og hoppede af da vi mente vi var i nærheden. Venice Beach var et spøjst sted - nærmest en stor markedsplads med alverdens ting. Lidt flippet, men sjovt alligevel. En sad med et skilt "I work for Marihuana". Der var folk med røgelsespinde, jonglører, artister, kunstmalere, musikere alt........Lidt spisning i en af de eksotisk boder blev det til. Vi skulle selvfølgelig lige ned og dyppe tæerne i Stillehavet. Det kan ikke undgås, at der går lidt Baywatch i det hele - de gule biler og de røde livreddere med deres udstyr. Dog så vi ikke Pamela Andersson. Vi smed os i sandet og tog en slapper - havde vi fortjent efter et par hektiske dage. Masser af sportsaktiviteter incl. udendørs Fittness for dem som havde de behov - typisk amerikansk. Videre mod Rodeo Drive, hvor vi bare vadede rundt. Vi ku' godt fornemme at vi i vore afklippede cowboy bukser, halvslidte t-shirts og udtrådte sailor-sko ikke helt passede ind det fine kvarter, men vi var ligeglade. Vi så ingen af de kendte - måske de bare gemte sig bag de store sorte solbriller. I butikkerne var der ikke prisskilte - de ville nok ikke skræmme kunderne væk. Marmorfortove, tjekkede butikker og flotte blomsteropsatser - jo vi var kommet til LA. Bilerne er vist også i den øvre klasse - mange caprio'er, men ingen Peugeot'er. Politibiler og brandbiler er virkelig gejlet op når de kommer drønende rundt. Vandretur rundt i Beverly Hills blandt millionærvillaerne er nu helt sjovt - mange flotte huse, men ingen paladser som vi måske havde forventet. Vi var nok bare de forkerte steder. Endnu en sej dag med masser af sol og mange kilometer i benene. Der skulle bestilles en shuttle til næste dag, hvor vi skulle mødes med Sun Trek gruppen inden vort grej skulle pakkes og lidt aftensmad findes.


AK på Venice Beach
 


Så gik der lidt Baywatch i det 


Flot i Rodeo Drive 


På vej til Beverly Hills

Søndag d. 10. juli 2005
Vi tog afsked med USA International Hostel og kørte med en tysker i shuttlen til Hotel Holiday Inn, hvor vi skulle mødes med gruppen. Flere ture startede her så det hele var lidt spændende om, hvordan vor gruppe var. Vi var 13 i gruppen og skulle køre i en 13 pers. Ford Van - der var ikke meget plads så alt bagagen blev læsset op på taget. Det var udelukkende 19-21 årige aupair piger/studerende og selv vor
chauffør var en kvidnelig canadisk driver. Vi startede med en byrundtur til ære for dem, der var kommet direkte til LA - vi havde set det meste, men helt ok med os. Vi glædede os til at komme ud af LA så vi igen kunne se grønne marke og bjerge. Nu har vi set det der skal ses i LA og det var så det - ikke en by som siger mig noget. Riverside - Anaheim - San Bernadino mountains med de ca. 10.000 vindmøller kom vi igennem og det tegnede til at blive en supertur med nogle gode rejsemakkere. Der skulle lige handles ind til "madkassen" og laves nogle klapsammen sandwich. Vi gjorde holdt ved bl.a. Skull Rock i det ultratørre landskab og gik en tur. Vor chauffør Joe var igang med sin 7. sæson som guide så hun kendte turen og de gode steder. Masser af kaktusser og yoggapalmer på vej til Joshua Tree NP, hvor vi skulle slå lejr. Teltene blev rejst og der blev lavet mad/opvaskehold. Der blev hygget i lejren og vi skulle jo lige lære hinanden at kende når vi kom fra Canada, Sydafrika, Estland, Polen, Tyskland, Belgien og os 2 fra DK. Ikke de store fasciliteter - en toiletbygning og der var det. Man smider lidt mønter i en kasse til rangeren og så passer man sig selv. Der var aftensmad og hygge under åben himmel - super hyggelig. Joe fortalte lidt om næste dags program, hvor vi gerne skulle nå til Colorado River. Om natten hørte vi ulve i det fjerne så det var ret så hyggelig.


Sun-Trek gruppen ved Skull Rock 


Velkommen til Joshua Tree NP 


Yoga-palmer i området 


De flotte Joshua Tree's 

Mandag d. 11. juli 2005
Tidlig op til fælles morgenmad og pakning af grejet. Første stop var ved det lokale visitor center, hvor vi fik lidt historie om området og mødte for alvor varmen - 108 F/43 C var vi nået til. Vi befandt os nu i Arizona og kørte ud over stepperne i den særprægede natur. Det var fedt at køre ad de lange veje gennem de store vidder. Vi ankom tidlig til Buckskin Mountain - en flot camp lige ned til Colorado River. Der var endda græs, hvor vi skulle slå telt op - det var luksus. Efter teltopstilling var der mulighed for at prøve JetSki på Colorado River. USD 59 for en time til 3 mand var ok. Jeg havde aldrig prøvet det før, så man skal lige ha' føling med dyret. Det var en fed fornemmelse og her skete hele turens lille uheld - jeg  tabte min Hard Rock kasket. Det var et lækkert sted, så vi måtte ned og bade lidt. Gode fasciliteter så vi kunne blive vasket og få batterierne ladet op. Vi lå ikke på den lade side så Joe foreslog, at vi hoppede i bilen og kørte til Lake Hawasu og London Bridge. Op med musikken og afsted. Det var en tosset amerikaner, der købte en bro i England - sejlede den til USA, kørte den ind i ørkenen og stillede den op. Så blev han berømt, men flot var det nede ved vandet. AK og mig meldte os til opvasketjansen for ligesom at vise lidt huslig interesse. Om aftenen var der tid til dagbogsskrivning og en tur til floden med en cola og nyde solnedgangen over Colorado River. That's life.


Så er vi "On the Road
 
"


Så flot er det ved Colorado River 


Lake Havasu og London Bridge
 


Solnedgang over Colorado River 

Tirsdag d. 12. juli 2005
Igen tidlig op for at få pakket karavanen og så afsted til en af turens højdepunkter - besøg ved Grand Canyon. En dag med mange kilometer så der skulle lige tankes og provianteres. Det var her truckerne mødes for at spise, snakke lidt og ellers vise deres gejlede truckere frem. De var flotte. Sjovt at studere nummerpladerne og se hvor de kommer fra - der gik faktisk lidt sport i at fotografere de forskellige plader. Vi røg ind på Route 66 - en klassiker af rang. Gjorde holdt i en lille by, som nærmest så uddød ud - lige på nær nogle souvenirshops, hvor vi gjorde holdt hos Angel & Vilma og handlede. Nogle spøjse folk i kiosken, som så ud til at nyde at hygge om turisterne. Ved Grand Canyon startede vi med en 3D film om GC's historie - en god start på besøget. Vi fandt en plads i parken, hvor vi kunne slå lejr. Nu var der tid til at komme ud i området og se - vi tog med shuttle-bussen rundt til de 7-8 view-points. Vi havde et par timer og så kunne vi også få solnedgangen med. Det er simpelthen et område der skal opleves live - det er umuligt at gengive på billeder. Fantastisk. Der havde været skovbrande de foregående dage så derfor lidt
"tågede" billeder. På det sidste spot kunne vi se Colorado River løbe nede bunden. Det ville tage en dag ned og en dag op - det havde vi ikke tid til. Vi fik en suveræn solnedgang med inden vi skulle hjem til campen til aftensmad. Senere blev der hygget omkring bålet med skumfiduser på en pind og i bålet.


Truck stop på Route 66 


Souvenirbod på Route 66 


Frier ved Grand Canyon
 


Solnedgang over Grand Canyon
 

Onsdag d. 13. juli 2005
Afgang kl. 6:30 for at nå til Las Vegas. Krydsede Colorado River og kørte ind i gambler-staten Nevada og straks var der casino'er. Det blev varmere og varmere herude og vi kørte bare ude i ingenting - fascinerende på en special måde. Folk benyttede lejligheden til at få en time på øjet inden frokoststop i den gamle guldmineby Oatman ude i NoWhere. Vi havde en times tid til at besøge de spændende butikker, hvor flere af dem fungerede som museum. Heste, æsler og mulddyr stod tøjret rundt i byen. I en af butikkerne voksende en kaktus op gennem taget, mens vi fandt en våbenbutik med John Waynes pistol udstillet - måske det bare er noget turist-gas. En hotdogs og en cola fik vi, mens nogle lokale "cowboys" gik rundt i gaderne og så hårde ud i deres outfit. Så var der liv i bussen igen - vi var spændte på hvad Las Vegas ville byde på. Om det var så storslået som vi ser på TV. Masser af byggekraner i byen med ca. 2 mill. indbyggere og en befolkning, der stiger med 5000/mdr. Joe gav os en lille rundtur i byen - bl.a. turen op ad The Strip gjode folk helt vilde. Det var virklig vildt og limousinerne kom i en lind strøm. Vi glædede os til at komme ud og opleve det. Temperaturen viste nu 116F/47C - huha. Ankom kl. 15:00 og blev indlogeret til en nat i en rigtig seng. Vi havde fri til kl. 19:00, hvor der var surprise. AK og mig gik på Casino Luxor. Man kunne frit gå ind og ud af casinoer - selvom vi kun havde korte bukser, t-shirt og udtrådte sailorsko på. I de nederste etager var casino, restaurant og butikker - resten var hotelværeler. Superflot - en oplevelse bare at gå rundt og suge til sig. Varmen føltes som at sidde med en varmeblæser lige i hovedet - ulidelig. Vi besøgte flere af casinoerne - Ceasars Palace, Wynn, Circus Circus. Der var basis for en skyller og lidt frisk tøj på. Kl. 19:00 rullede en stor gul limousine frem og folk blev helt vilde - høj musik og champagne og så var vi klar til at cruise op og ned ad The Strip og lege millionærer for en stund. Det var sjovt at prøve. Det var fuld knald på og luksus i den store Hummer. De 1½ time går hurtig - så var der frit slag resten af aftenen/natten. AK og mig gik på opdagelse i byen - vi skulle selvfølgelig i Ceasars Palace og se om vi kunne møde Celione Dion i baren, men nej vi havde ikke heldet med os. Der var et inferno af lys, springvand og lys- og vandshows overalt i byen. Det var imponerende at opleve - det er kun fantasien der sætter grænser i Las Vegas. Ved 2-tiden var vi retur stopfyldt med oplevelser og indtryk. Fik ringet hjem til DK og aflagt rapport. Godnat fra en "fed" by i ørkenen.


Guldminebyen Oatman 


John Wayne's revolver
 


Grænsen Arizona / Nevada 


Velkommen til Las Vegas
 


The Strip - Las Vegas 


Casino Luxor 

Torsdag d. 14. juli 2005
Sov længe - først afgang kl. 9:00 mod, hvor vi sagde bye-bye Vegas og tog mod varmere himmelstrøge i Death Valley, som ligger 100 meter under havet. Det skulle være jordens varmeste sted. Vi kørte igen ind i Californien og kom over nogle flotte bjerge i Sierre Nevada bjergkæden. Sne på toppen i det fjerne og temperaturen på visitor center var 52 grader i dag - underlig. Ulidelig varmt. Gjorde stop ved Zabriskie Point, hvor vi var ude og studere det særprægede landskaber. Der var igen dømt camping og vi slog lejr i Bishop, hvor det igen var blevet mere frodigt og temperaturen blevet normalt igen. Der kom lidt landbrug og en ranch i ny og næ. Det var en lækker plads med gode fasciliteter så vi fik vasket lidt tøj. Heldigvis var der nogen af de andre, som tilfældigvis gik igang med aftensmaden - vi klager ikke. Vi hyggede os om aftenen med lidt dagbogskrivning og ellers lidt rundt i området og hjem på pladsen og slappe af med udsigt til sne på toppen af Sierra Nevada.


Ved Zabriskie Point 


Temperaturer i bl.a. Death Valley 

Fredag d. 15. juli 2005
Idag skulle vi helt til San Francisco så det var tidlig ud af fjerene. Første stop var ved den "døde" saltsø Monolake - indeholdende 2½ gange mere salt end havet og 100 gange mere alkalisk. Der var ikke meget liv her - kun nogle loppelignende insekter og nogle måger. Vi kom op over USA's højeste pas - Tioga Pass. Det var utrolig smukt heroppe ved bjergsøerne - vi skulle ud og indånde den friske luft ved Ellery Lake i 9538 ft. Alle hoppede ud i sneen og Jo styrede alle kameraerne. Nu stod der besøg i Yosemite Nationalpark på programmet. Vi havde et par timer til rådighed til gummibådssejlads og en tur med shuttle bussen. Endnu et ufattelig smukt område man bare kan gå rundt og lade sig imponere af. Masser af fisk i det klare vand og egern suste rundt overalt. Smukke vandfald - Upper Falls/Lower Falls. Der blev advaret mod bjørne - ku' ha' været sjovt at møde sådan en, men desværre. Jo nærmere vi kom San Francisco jo flere frugtplantager mødte vi - vin, æbler, pærer. Også køerne var kommet på græs - det virkede helt hjemligt. Spændende at komme til San F. og vi skulle ha' det klassiske besøg på Golden Gate Bridge og som sædvanlig var broen indhyllet i tåge, som kom ind fra Stillehavet. Ærgelig, men that's life her. Det blev sent inden vi kom til campen i Napa Valley. Vi ændrede lidt på planen så vi tog de sidste 2 overnatninger her og kørte ud herfra. Vi fik stillet op inden det blev mørkt og der blev checket lidt internet og sendt mails hjem. Det var noget helt andet klima her - det blev nærmest køligt om natten. Vi glædede os til næste dags tur til vinområdet Napa Valley samt overraskelsen - en sunset cruise ud fra San Francisco.


Ellery Lake 


Sne billede fra Yosemite NP
 


Yosemite NP 


Golden Gate Bridge 

Lørdag d. 16. juli 2005
Tidlig op igen og klar til udflugt. Vi kørte ud til det berømte sted Korbel, som især kendt for sin champagne. Faktisk er de USA's største champagne producent. Vi fik en rundvisning og en fortælling om firmaets historie tilbage fra 1882. Et rigtigt familieforetagende. Det var nogle ordentlige tønder i produktionen - desværre kom vi ikke ud i markerne. Der var også smagsprøver - for dem som var fyldt 21 år. Også sådan en sted gik man meget op i det og det overraskede os meget, men der var ingen kære mor - legitimation eller et glas vand. Selvfølgelig en souvenir butik. Næste besøg var hos Viansa Winery i Sonoma - et italiensk vineri, som var virklig flot med masser af specialiteter - vine, marmelade og andre sjove ting. I restauranten ku' man nyde de fine retter med udsigt over markerne. Nu var det Armstrong NP for at se på Redwood træer - californiske kæmpefyr. Parson Jones træet er ca. 1300 år gamle og 100 meter højt. Nogle ordentlige klepperter. Sidste besøg på det økologiske winery Madonna Estate - ikke noget særligt, men vi tænkte nok mere på Sunset Cruise fra Fishermans Wharf.  Fik parkeret og gik ombord på katamaranen - et flot skib. Der var fint plads og fin spisning ombord. Inde fra kajen kunne man fint se ud til Alcatrez, men det blev meget bedre jo tættere vi kom på fængselsøen. Der var ture, hvor man kunne komme i land, men der var flere dages ventetid, så vi måtte nøjes med denne herlige tur på San Francisco Bay. Vi skulle også lige under Golden Gate, men pga tågen så vi kun bropillerne og hørte tågehornene. Ku' ellers være flot med broen og en solnedgang. Retur til campen.


Korbel Winery 


En af Redwood træerne
 


Sunset cruise i San Francisco 


Alcatrez - fængslet
 

Søndag d. 17. juli 2005
Sidste dag med gruppen. Teltene blev rengjort og læsset på bilen. Fik taget afsked med  Joe, som skulle ind og hente en nyt hold, der skulle på en 3 ugers tur til New York. En af guide-kollegaerne skulle ta' os med på en rundtur i San Francisco. Første stop var Golden Gate, hvor vi fik lejlighed til at gå over broen - stadig tåget, men sjovt at kunne sige man har gået over denne berømte bro. Vi var i Ashbury for at se nogle berømte hus fra nogle film, men mig og film passer ikke rigtig sammen, så hvilke film aner jeg ikke. En rundtur på Fishermans Wharf blev det også til - her ville vi tilbage til senere. Vi fik taget afsked med gruppen - en skulle på en ny tur, nogle hjem til Canada mens resten retur til deres "familier". Altid lidt vemodigt selvom vi ikke havde så meget til fælles med dem, da vi var dobbelt så gamle som dem, men en flok flinke tøser var det helt sikkert. En rigtig begivenhedsrig tur var slut. Vi havde booket overnatning på hostel på Sutter Street 717 så der gik vi hen og fik checket ind. Vi havde 1 nat der. Tog lige en efter-middagssøvn inden vi gik i Chinatown for at få en fin middag. Her hørte vi danskere for første gang på turen. Skrev mails og gik tidlig i seng for at nyde rigtige senge igen.


Afsked med SunTrek- gruppen 


En af de flotte sporvogne 

Mandag d. 18. juli 2005
Så var vi alene igen og stod selvfølgelig tidlig op. Der var Free Pancakes så vi guffede lidt inden rygsæk og bykort blev monteret. Var lige i Wal-Markt og få lagt lidt billeder på CD. På Greyhound-stationen hjalp en flink dame os med busbilletter til resten af turen - dejligt at have det på plads. Masser af liv på havnen med flotte sejlskibe og turbåde - endda en rigtig hjuldamper. Vi ville en tur over Oakland-broen så vi fandt en bus og tog en tur. Kursen var nu Pier 39 med de mange hyggelige cafeer, butikker og restauranter, hvor vi fik stillet sulten. Vi hilste på søløverne i havnebassinet og Hard Rock Café er jo et must - den traditionelle t-shirts og en bærepose til LLB. Der var også tid til et besøg på ubåden USS Pampanito, hvor vi var rundt og se det hele. Spændende at være nede og se, men nok knap så spændende for soldaterne under krigen. Så måtte vi rundt og se på de mange stejle gader - føles som om byen ligger på en masse bakketoppe for alle gader går op og ned på kryds og tværs. Fascinerende. Forståelig nok så vi ikke mange cyklister - derimod rullede sporvognene flittigt. Det gik lidt sport i at finde de stejleste gader. Den kendeste er Lombard Street - stejl og med masser af flotte blomster. Vi spiste italiensk denne aften og slappede lidt af inden vi skulle mod busstationen. Så var det slut med besøget i denne spændende by - ved midnatstid havde vi taget plads i Greyhounden og klar til 17 timer i bus mod Salt Lake City.

 
Hjuldamperen og Oakland-broen 


Hard Rock Café 

 
USS Pampanito 

 
Jo gaderne er stejle i San Francisco 

Tirsdag d. 19. juli 2005
Kl. 01:00 var der afgang ud af San Francisco - masser af vejarbejde og egentlig fornuftig nok at arbejde på det tidspunkt. Bussen var fyldt med folk, som skulle til Reno og Sacramento - nogle spøjse typer på det første stykke, men efterhånden blev der plads så vi kunne få et par sæder hver. Var lige inde og vende i Nevada igen med ørken, men efterhånden kom vi til Utah og landskabet ændrede sig. Det blev til landbrugsområder og bjergene dukkede op i det fjerne. Som ekstra krydderi kom vi gennem store områder, hvor der udvindes salt - de skubbede saltet sammen med store gummigeder på saltsletterne. Salt Lake City lå for foden af bjergene så vi glædede os til at se, hvad byen havde at byde på. Efter 17 timer var vi der og via LP fik vi os lokaliseret og gik mod vandrehjemmet på F Street 107. Et par sjove værter tog imod - de kunne ikke rigtig finde papirlappen med vor booking så vi fik bare et værelse for os selv. En halv time på langs og en skyller - så var vi klar til en tur down-town. Så på lidt kirker og religiøse samlingssteder - folk var klædt på til fest her i mormonernes højborg. Sporvognene måtte vi prøve senere, men nu skulle vi spise på den asistiske inden det gik hjem på vandrehjemmet til en kold cola i gårdhaven og lidt snak med de andre farende svende.


Saltsletterne i Utah 


En af de flotte kirker i Salt Lake City 

Onsdag d. 20. juli 2005
Vi var klar til endnu en arrangeret tur - en tur vi havde set frem til. Bare navnet Yellowstone National Park indbyder jo nærmest til nye eventyr. Vi var kun 7 mand i en fin lille minibus - en ældre amerikansk dame, en brasiliansk mand, et mexicansk par, chaufføren Josh og os 2. Vi havde 5 timers kørsel inden vi kom til YNP, så efter vi kom ind i Idaho var der lækker frokost i det fri. Josh havde en lækker FoodCase ombord og så var det bare med at forsyne sig. Han fortalte om det flotte område med floder og begyndende bjerge. Senere kørte vi ind i Wyoming hvor YNP ligger. Kort efter var der noget på færde - en masse biler var samlet og ganske rigtig. Vi så den første store bison. Der var klipper, floder og de mange træstubbe som stadig står og vidner om den store skovbrand i 1988. I stedet for at rydde op valgte man at lade naturen passe sig selv til glæde for især dyrene. Vi gjorde stop ved mange flotte spots og så kom den første Elk og derefter en større flok nede ved floden. Masser af geysere og varme kilder - alle mulige farver, men de lugtede ikke lige godt alle sammen. Underlig fænomen, men fascinerende. Godt mæt af oplevelser denne dag begav vi os mod West Yellowstone, hvor vi skulle bo denne nat. Det var en typisk amerikaniseret turisticeret westernby - masser af souvenirboder, restauranter og barer. Men nu alligevel hyggelig. Vi havde sat næsen op en stor US-steak - vi fandt den aldrig og måtte nøjes med en miniudgave på en italiensk restaurant. Det var en lækker sommeraften ude i naturen så vi hyggede os og glædede os til en god nats søvn i en rigtig seng igen.


Yellowstone National Park 


Den første store bison
 


Store flokke elge ved flodbreden 


En af de varme kilder 

Torsdag d. 21. juli 2005
Efter en god morgenmad var der afgang kl. 8.00 til nye oplevelser i YNP - masser af spots med vandfald, geysere og andet godt. En helt speciel fredfyldt stemning når man kører rundt blandt bisoner og elge og ser den fantastiske natur her i Rocky Mountains. Vi sluttede i et stort visitorscenter, hvor vi skulle se den kendte Old Faithfull geyser som sprang efter et fast tidsskema - troede vi. Vi kom først lige til det sidste sprøjt, men lidt så vi da. Vor Yellowstone besøg var ved at være slut - kun de 5 timers bustur retur til SLC. Vi fik taget afsked med gruppen og fik vort værelse igen på hostel. Ikke noget særlig, men hva' ka' man få for US 15. Vi fandt en fortovs Middelhavsrestaurant (det hed stedet ihvertfald) og sad og fulgte lidt med i hvad der skete på gaden. En god dag var slut og en go' nats søvn i vente.


En af de duftende geysere 


Old Faithfull 

Fredag d. 22. juli 2005
Vi havde hele dagen til rådighed - bussen gik først om aftenen. Fik lov at parkere bagagen på hostel til senere. Vi hoppede på en sporvogn og fik en byrundtur - så den gik ud til stadion så vi håbede der var OL stadion. Det var det. Vi luskede lidt rundt og så på fasciliteterne og billeder af de mange guldvindere. Vi var nede og røre ved græsset og jo det var et par "rigtige" fodboldmål - ellers var det vist mest til den amerikanske udgave af fodbold der var kridtet op til. Selve Salt Lake City var ikke noget særligt og var det ikke fordi byen var udgangspunkt for Yellowstone-turen er der ikke noget at komme efter. Havde man selv kørt burde man nok tage op i bjergene og udforske det i stedet for. Vi fik provianteret lidt inden Greyhounden gik kl. 20.00 mod Denver - endnu en lang nat i en ubekvem bus. Tror vi efterhånden er ved at være for gamle til den slags rejseform.


De gule amerikanske skolebusser 


Det Olympiske Stadion fra 2002
 

Lørdag d. 23. juli 2005
Op ad formiddagen rullede vi ind i Denver - lidt møre efter en ukomfortabel nat i bussen, men så sparede vi lidt på overnatningsbudgettet og samtidig var det med til at få vores stramme rejseplan til at hænge sammen. Vi havde booket overnatning på Melbourne Hostel - et underlig kvarter - tror vi var landet midt i et mexicaner kvarter. Stort set kun mexicanere og alle skiltene stod på engelsk og spansk. Det var vist et gammelt hotel, som var lavet om til kombineret hostel, busstation og pakkeforsendelse. Der skete en masse - der gik ihvertfald busser mod Mexico. Det undrede os lidt med alle de mexicanere så langt fra Mexico. Vi fik en 4-sengs værelse for os selv - vi mødte ikke andre her. Vi sivede bare lidt rundt i byen forbi stadion, banegården og Hard Rock og på jagt efter en restaurant AK havde fundet i LP - et sted man ku'  få bison steaks. Vi reserverede bord til om aftenen. Vi blev lidt skuffet da det kun var en slags farseret form for steak - smagte nok ok alligevel. Desserten blev en øl på en fortovsrestaurant, mens der var kommet en del folk i byen.


Rådhuset i Denver 


Bison steak 

Søndag d. 24. juli 2005
Idag skulle vi flyve til Minneapolis sidst på dagen. Vi valgte at flyve dette stræk i stedet for at bruge 2 døgn på en bustur derop - og iøvrigt var det billigere. Vi bestilte en shuttlebus til senere og parkerede bagagen på hostel. Ud i byen omkring rådhuset og de store kirker for ligesom at ha' set lidt af byen. Hvis ikke man har noget man skal i Denver er det et af de steder man bør springe over. Vor chauffør til lufthavnen var fra Libanon og fortalte lidt om hvorfor han var kommet til USA. Fik checket ind og fundet gaten, hvorfra Suncountry flyet gik mod Minneapolis. Vi blev lidt forsinket pga uvejr i området, men kom afsted på den 2 timers flyvning. Vi så de sjove runde marker - de passede  med deres store vandmaskiner, som vandede i rundkreds. Fin landing i Minneapolis St. Paul og vi var lige kommet ind i lufthavnen så mødte vi Jennifer og Eric - flinke folk som AK havde mødt på sin tur til Antarktis. Hu-ha rart at de var her - vi havde slet ikke haft kontakt med dem mens vi var i USA. Gad vide hvad vi havde fundet, hvis vi skulle ud og finde overnatning her kl. 23.00 om aftenen. Sikkert ikke nemt. Vi snakkede længe den aften om rejseopleveler vi havde haft på vores tur. Dejligt at kunne slappe lidt af et par dage.

Mandag d. 25. juli 2005
Det var nogle flinke globetrottere vi var på besøg hos - kort forinden var de kommet hjem fra deres 8 måneders tur jorden rundt med besøg i 34 forskellige lande og de havde været på alle kontinenter. Lidt morgenmad og så skulle vi på sightseeing - de havde endda taget en fridag for at vise os rundt. Flot - det havde vi andre nok også gjort. De havde gjort det til en sport at samle køleskabsmagneter fra deres destinationer. Vi startede med en lille byrundtur inden vi tog ud til Fort Snelling - et fort fra 1820-25 tallet. I dag fungerer det som et stort frilandsmuseum med arbejdende værksteder og folk leger krigere i deres krigsudstyr. Jeg så noget lignende i Thunder Bay Canada. Det var fint nok at være inde og se og især hvis man -modsat mig- er meget historisk interesseret. Det var vist mest for beregnet på os turister. Vi tog på en fin sportscafé, hvor vi blev vartet op. Ved Mississippi-floden så vi den første af en række dæmninger på vejen helt ned til New Orleans. Floden er allerede bred heroppe - gad vide hvordan den ser ud når den løber ud i den Mexicansk golf. Vi tog ud og handlede ind til aftensmad - en kæmpe Porter Steak, bagekartofler og grøntsager. Det skulle blive godt hjemme ved BBC'en. Vi ville spendere et par flasker god vin - det skulle købes i en special Liquer Shop og sørme om ikke også vi skulle vise legitimation og de skulle registrere hvem, som købte det. Det går de meget op i derovre - gad vide om de var i tvivl om vi var gamle nok til at købe vin - næppe. En hyggelig aften ved Erik og Jennifer.


Fort Snelling 


Slusen ved Mississippi River 

Tirsdag d. 26. juli 2005
De skulle tidlig på arbejde så vi kørte med dem ind til byen og blev sat af ved "Mall of America" - USA's største indkøbscenter. Den havde ikke åbent så tidlig så vi tog toget ind til downtown, hvor vi skulle bruge et par timer inden vi skulle med Greyhounden til Millwaukee. Vi parkerede rygsækken i en box og gik lidt rundt i de store kontorbygninger med centre for neden - mange af dem var forbundet med gange så man kunne bevæge sig fra hus til hus indendøre. Greyhound-stationen var nok den flotteste vi havde set - der gik folk og gjorde rent og der var styr på det hele. Kl. 13.00 var der afgang og denne gang dagskørsel så det glædede vi os til. Her skulle vi mødes med Michael som AK havde mødt på sin tur til Antarktis. Spændende om han var på stationen - det var han. Planen var vi skulle bo hos ham, men han lå i flytterod så han installerede os et hotel i stedet for - og betalte. Han tog os med til en fin restaurant med gode bøffer og rødvin. Det så ud til han levede livet - han var professor i noget ledelse og underviste lidt hist og her og rejste ellers rundt og oplevede noget af verden. Der blev snakket rejser og lidt om morgendagens program. Han smed os af på hotellet og ville hente os næste morgen.


Mall of America 


Udsigt over Lake Michigan
 

Onsdag d. 27. juli 2005
Michael hentede os og gav os en byrundtur og viste os seværdighederne. Han havde været ved bageren så vi tog op i hans lejlighed og fik morgenmad på tagterrassen med udsigt over Lake Michigan - flottere udsigt kan man vel næppe forlange. Vi ville ud og se Harley Davidson fabrikken så han smed og af derude. Bare på parkeringspladsen var vi ikke i tvivl om, hvor vi var havnet - der var fyldt op med flotte motorcykler. En afdeling til de ansatte og en til gæster Vi tog på en guidet tur i fabrikken. Først skulle man registreres, så et foredrag om HD's historie og derefter ind og se fabrikken. Her lavede de motorer, mens de øvrige dele blev produceret på de 7-8 andre fabrikker i USA. Ingen kamera inde i fabrikken. En flot fabrik og ja vi havnede i souvenir-shoppen hvor HD freaks kunne købe sig fattig i rigtig HD grej. Senere tog vi ned til søen og så lidt på seværdighederne og ellers sivede rundt ved kanalerne, hvor der var livligt med restauranter og barer. Vi spiste ved vandet og udover de trælse myg samt at vi ikke fik hvad vi havde bestilt, var det ganske hyggelig at sidde her. Skulle lige forbi en lokal bar ved hotellet. God dag igen.


Harley Davidson fabrikken i Milwaukee 


Milwaukee
 Museum

Torsdag d. 28. juli 2005
Det var så småt tid til at tage afsked med Michael. Han mente åbenbart ikke morgenmaden på hotellet var godt nok til os så vi tog ind på en cafë, hvor han hev muldvarpeskindet op og betalte. Dejligt at blive vartet op i et par dage - vi snakkede om hvad vi skulle gøre til gengæld, hvis han en dag ville dukke op i Danmark, men det må vi tage til den tid. Han kørte os til AMTRAK stationen, hvorfra vi skulle køre i tog for første gang til Chicago. Det var lækre tog med masser af plads - ihvertfald modsat, hvad vi var vant til i Greyhounden. Salgsvognen kom forbi og sælgeren underholdt lidt undervejs. Togstyrmanden hyggede sig med at blæse i hornet hele tiden - det lød nærmest som en gammel dampmaskine - helt hyggeligt. Efter 1½ time rullede vi ind på stationen i Chicago - en noget mere behagelig transportform end Greyhounden så det ved vi til en anden gang. Vi kom ud i samfundet og fik LP fundet frem og pejlet os ind på East Congress Parkway nr. 24, hvor vort hostel lå. Kom forbi Sears Tower på vejen og der skulle vi op en af dagene. Det var et stort vandrehjem med masser af værelser og gæster. Så ud til der var styr på det hele og vi kom ind på en 10-12 sengs stue. Rygsæk og bykort og ud på eventyr - biler, tog og sporvogne drønede forbi. Vi tog ned til Lake Michigan, hvorfra vi havde god udsigt til de mange skyskrabere. Jeg har aldrig set noget lignende så vi glædede os til turen op i Sears Tower. En by med gang i og vi mødte ingen gangstere. Vi checkede en indisk restaurant ud, men det lignede er værre gedemarked så vi listede ud igen og fandt en mere fredelig fortovscafé.


Udsigt mod Sears Tower 


Udsigt fra Sears 
Tower 

Fredag d. 29 juli 2005
Lidt morgenmad i en lille café og så ellers mod Sears Tower, der lå i nærheden. Vi var ikke de eneste, der ville derop og efter lidt venten blev det vores tur til at komme de ca. 110 etager op. Hu-ha en udsigt. AK er ikke meget for højder, men han ville nok ha' fortrudt, hvis han ikke var taget med til denne suplime udsigt over de hundredevis af skyskrabere og Lake Michigan. På vej ned snakkede vi med en familie fra Ålborg, som var på vej til Las Vegas. Ellers vadede vi bare rundt og fik købt lidt souvenirs - lidt t-shirts og grej til LLB. Rundt og se lidt springvand og nogle flotte haver ved vandet. Det var vor sidste hele dag i USA så rygsækken skulle jo tilpasses. Der blev sendt en mail hjem til DK og checket nyhederne - nu helt hyggelig at sidde derovre og se hvad der er sket derhjemme lokalt på www.jv.dk. Vi ville finde et godt spisested denne aften og valget faldt på et spændende russisk sted, hvor vi fik os klemt ind på et par pladser. Ejeren var også tjeneren og gik rundt og snakkede lidt med folk. Det blev lige til et fortovscafé besøg på hjemvejen for lige at se lidt på folk og lade hvilen falde over os. Hyggelig afslutning på dagen i Chicago. Hjemme på hostel skulle der lige styr på morgensdagens program med at komme til lufthavnen.


Udsigt fra Sears Tower 


Udsigt fra Sears Tower
 


Udsigt fra Sears Tower - banegården
 


Havnepromenaden 

Lørdag d. 30. juli 2005
Vi skulle flyve midt på eftermiddagen, men skulle jo være et par timer før så vi bestilte en shuttle. Det var ret omstændelig så vi tvivlede på den kom - det gjorde den heller ikke så vi tog en taxi ud til O'Hare. Det vist sig at være billigere end shuttlen så hva faen. Vi kom til Terminal 1 og fik fundet check-in skranken i den store lufthavn. Vi fik brugte de sidste US-mønter på et par burgere i MCD og var ellers klar til at gå ombord på United Airlines flyet til Frankfurt. Foran ventede der os 7 timers flyvning.


Springvand i Chicago 


På vej hjemover 

Søndag d. 31. juli 2005
Vi ankom meget tidlig om morgenen til Frankfurt efter en fin flyvetur. På det tidspunkt sker der bare ikke noget - man er træt og gider bare ikke vente 4 timer på at komme til Billund, hvor vi så landede kl. 11:05. Så var vi hjemme efter 3½ uges non-stop oplevelser og vi har vel ikke tidligere været på en tur, som var så gennemarbejdet og planlagt. Alt gik efter planen og var enige om, at det havde været en fantastisk tur selvom vi begge var enige om, at USA på ingen måde slår Australien og de ture vi har haft derned. Tak for denne gang.

 

 


 

Opdateret 16/05/2016

Besøg  
113846