Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ove Frier

Rejsebeskrivelser fra nær og fjern


Canada 2002
24.06.02 - 24.07.02

Planlægningen til denne tur begyndte vel allerede kort efter turen til Australien 2000 eller måske allerede undervejs, hvor man jo altid - når man er på farten - snakker om hvor man også ku' ta' hen. Hvorfor det så lige blev Canada - måske fordi både Borgstrøm og mig efter AU-turen var blevet betaget af disse enorme områder og den fantastiske natur. Det håbede vi så også at kunne finde i Canada. Samtidig boede en af mine gamle klassekammerater - Esben - i Calgary og Borgstrøm havde kontakt til en makker i Vancouver, som han havde haft boende nogle år tidligere. Så var det vist bare at komme igang med at planlægge.
Valget faldt på sommeren 2002 og gennem venskabsforeningen havde vi bestilt billetter til en måneds rygsækstur på tværs at Canada. Vi havde forberedt os godt og vi glædede os.

Mandag d. 24. juni 2002
Endelig ringede vækkeren tidlig mandag morgen - Borgstrøms kom forbi til rundere inden vi kørte mod den helt nye terminal i Billund, hvorfra vi skulle flyve med Mærsk til Amsterdam og videre med KLM til Toronto. Efter 1½ times ventetid i Schiphol lettede vi med Boeing 747-400 - et lækkert fly. Sad ved siden af en iraner, der havde arbejdet i Dubai, men nu ville familien immigrere til Canada for at få et bedre liv som han sagde. Han mente chancerne var bedre i Canada end i Teheran - spændende at høre om livet i Iran og tror han hørte til de bedre stillede. Der var sol og klart vejr og bagest i flyet var der gode muligheder for at få en super udsigt landskabet under os. Især Grønlands sydspids med masser af sne og is på trods af det var sommer. Super service ombord - vi følte at vi skulle spise hele tiden. Kursen var mod New Foundland og Labrador og fra 12 km's højde  havde vi en ubeskrivelig udsigt med isskruningerne og isbjerge langs kysten - imponerende. Efter 8½ times flyvning landede vi i Pearson International Airport - godt 20 km uden for downtown. Efter immigrationspapirerne var udfyldt og vi havde fået stemplet vort pas tog vi en shuttle-bus ind i byen - altid en god idé når man kommer til et nyt sted og ikke aner, hvor man skal sove den kommende nat. Frem med LP og vi fandt det nærmeste YHI Hostel og bookede 2 nætter. Benene lidt op og lidt vand i hovedet og vi var klar til at udforske. Forbi universitet og lidt rundt i parken, som var fyldt med hyggelige egern. Noget som overraskede os var så mange hjemløse som "lå" rundt i gaderne og tiggede - det havde vi ikke lige regnet med var det første der mødte is i Canada. Fik lige booket en dagstur til Niagara Falls den kommende dag med "The Magic Bus Company" til CAD 38,00 (ca. 200kr). På værelset boede vi sammen med et par englændere og et par schweizere, som var flere måneder undervejs.


Det fantastiske juli sne-landskab over Grønland


Isskruninger ved Labrador

Tirsdag d. 25. juni 2002
Turen til Niagara Falls er et must når man er på de kanter. Bussen var en multicoloured gammel skrammelkasse - absolut ingen luxus og malet i alverdens farver udenpå og indenfor var det os gæster som skulle dekorere med tegninger og hilsner. Også chaufføren var Crazy så alt passede egentlig godt sammen. Tror vi var de eneste danskere med ombord, men det gør jo ikke noget. En broget flok afsted til første stop på vingården "Magnotta" - Ontario's 3. største vingård. Deres specialitet var "Ice Grappe", som var vin der først blev plukket efter den første svirp frost. Vi var rundt overalt og helt tilfældigt endte turen i deres butik og souvenirbod. Igen. Smagsprøver og flere købte vin med - det gjorde vi nu ikke for vi sku' jo selv slæbe på det den næste måneds tid. Kursen var nu sat mod et af verdens vidundere - Niagara Falls, som besøges af ca. 16 millioner turister hvert år. Også et af vore højdepunkter. Vi fik nogle timer her på egen hånd - fra et viewpoint kunne vi se vandet komme brusende fra Lake Erie og ind i Lake Ontario. Vores chauffør fortalte historier om alle de personer som havde forsøgt af forsere vandfaldet i underlige ting. Det mest kendte er selvfølgelig i en stor tønde - det lykkedes vist kun ganske få.
Vi kommer nok ikke tættere på USA som her - det amerikanske vandfald er 333 meter bred og har et fald på 58 meter. Den canadiske er 780 meter bred men falder "kun" 56 meter. Uanset hvad man går efter er det et imponerende syn. Jeg ville ofre de 10 CAD det kostede at komme en tur med "Maid of the Mist, hvor vi sejlede tæt på begge vandfald og fik en masse billeder fyret af. Niagara er verdens største målt på volume og ordet Niagara er indiansk og betyder "torden af vand" og det er ikke helt ved siden af. Masser af viewpoints langs floden til at få nogle fantastiske billeder. Skulle også lige forbi Hard Rock Café - souvenirs her havde også fået et hak op så vi nøjedes med at drømme om en t-shirt og en hat. Efter dette fantastiske besøg skulle der lige tages fællesfoto så alle 50 kameraer blev smidt i en stak og så gik chaufføren igang. På vejen hjem skete det vi frygtede - bussen brød sammen så vi måtte vente på en ny "gammel" bus, men humøret var højt - nok pga flaskerne fra vingården var fundet frem og musikken spillede. En rigtig god dag med The Magic Bus og vi fandt lige lidt aftensmad ved en gadesælger inden vi skulle til ro. Underlig nok var der ikke mange på vandrehjemmet på trods af det var feriesæson.


På tur med "The Crazy Bus"


                   Fra vingården "Magnotta"


 Det canadiske fald i baggrunden


 "Maid of the Mist" og regnbuen - flot ikke

Onsdag d. 26. juni 2002
Vi lod bagagen står på hostel da planen var at tage natbussen videre senere. På stationen købte vi et 15-days busspass til CAD 432,28 som vi håbede at kunne nå til Calgary på. CN Tower - verdens højste bygningsværk(2002) på 553 meter fandt vi og tog op i 360 meters højde og fik en super udsigt over byen. I klart vejr skulle man ku' se til Niagara 120 km væk - sagde de ihvertfald. Heroppe i 113. etage var det muligt at at ta' en gåtur på glasgulvet. Walk on Air - if you dare !  Lidt rysten i knæene fornemmede man. Nedenfor besøgte vi Sky Dome med plads til 67000 tilskuere til koncert. Rekorden var 68300 til wrestling - for dem der kan forstå det. Taget kan skydes af i løbet af 20 min og 91% af sæderne er i sollys. Resten af dagen sivede vi bare rundt i byen. Toronto var en lidt sjov blanding af folk - 1/3 asiater, 1/3 afrikanere og resten vesterlændinge og selve byen var ikke lige os så vi glædede os til at komme videre med bussen kl. 00.01 mod Montreal.

 
Toronto - udsigt fra CN Tower


 Sky Dome - Toronto

Torsdag d. 27. juni 2002
Efter et kort natstop i Ottawa kom vi til Montreal kl. 8.30 på busterminalen. Frem med LP og vi fandt "Hotel de Paris" - det lød fornemt men var nu ikke noget særligt - CAD 19/nat på 8-sengs værelser. Ikke meget plads og køkkenet var jammerligt, men hva' vi skulle kun være der et par dage. Her var mest koreanere og nogle vi ikke helt ku' bestemme nationaliteten på. I Montreal mødte vi en helt anden atmosfære. Hvor Toronto var engelsk var Montreal mere fransk - mere livlig og venlig. Tog ned til St. Lawrence floden og forbi Notre-Dame-Basilica som har 4000 siddepladser. Flot. Hen på eftermiddagen gav det en skylle og det var vi ikke helt forberedt på i vort sommer outfit, men pyt det tørrede. Vi havde pejlet os ind på byen og om aftenen gik vi på opdagelse da der var en stor musikfestival med masser af udendørs koncerter. 50års jazz festival. En fantastisk stemning i byen med masser af boder og små scener. På hostel skulle vi lige se fodbold - der var VM i Korea og det gik jo godt for dem så de var helt vilde.


 Notre-Dame Basilica i Montreal


 Udsigt ned over Montreal downtown

Fredag d. 28. juni 2002
Rart med en god nats søvn efter sidste nat i bussen - en stille dag ventede så vi tog ned til havnen og senere metroen ud til OL-stadion fra 1976, hvor vi tog på en guided tur. Det olympiske stadion havde plads til 55385 gæster og vi var selvfølgelig derinde. Det siges at byens borgere stadig betaler af på gælden fra OL. Vi skulle selvfølgelig op i tårnet, hvor flammen i sin tid brændte. Udsigten over den olympiske by, "skyline" og floden ku' man ikke klage over og vi ku' rigtig se hvor flot St. Lawrence River flyder forbi og hvor meget skibsfart der egentlig er. Så også lige at Valdemar Bandolowski vandt guld i soling i '76.  Desværre var den botaniske have lukket - en have, som skulle være verdens største på 74 ha - 26000 forskellige blomster og især sine 1700 orkideer. Lidt ærgelig. Hjem på hostel og ha' et par andre sko på og til festival igen. Vi flottede os lidt og spiste på restaurant - masser af folk i gaderne og en rigtig god stemning. Det var lækkert. En hotdog og en Sundae på hjemvejen er altid godt. Hjem og pakke vort grej da planen var at ta' bussen til Ottawa næste formiddag - et par timers kørsel. Vi blev hurtig enige om at Montreal fik flere stjerner end Toronto - et besøg vi tænker tilbage på med masser af gode minder.


OL-stadion i Montreal


 Hestevogne i den hyggelige del af byen

Lørdag d. 29. juni 2002
Vi glædede os til at se hovedstaden Ottawa, men skulle lige se VM-bronzekampen Tyrkiet-Sydkorea 3-2 inden vi checkede ud og gik til terminalen. Efter et par timers kørsel landede vi i hovedstaden - låste vore rygsække ind og begav os mod centrum. Vor plan var at tage natbussen videre kl. 00.01 så vi havde god tid. Parlamentsbygningen var rigtig flot og lå med en perfekt udsigt ned over Ottawa-River. Vi kunne desværre ikke komme ind - de var igang med at gøre klar til 1. juli festlighederne. Så tog vi på kunstudstilling i National Gallery of Canada og fik lidt kultur - udmærket og så var det gratis. Så sled vi godt på skosålerne rundt i downtown. Der blev også til et indblik i canadisk krigshistorie på Canadian War Museum, hvor en af Hitlers gamle biler var udstillet sammen med en masse andet ragelse fra krigen. Den dag var der marked så vi provianterede lidt frugt. Der blev også lige til en af vore favoritter - den "hjemmelavede" hotdog. Der var live-music i gaderne - folkene fra Peru var ret gode og ellers mødte vi en del City-Walkere, der mest mindede om vægterne fra Ribe, som gik rundt i byen. Der var utrolig rent i denne by - det var dejligt at se. På den store plads sad vi og nød solnedgangen mens vi læste i guidebøgerne så vi var godt forberedte til at drage vestpå. Vi tog på stationen i god tid da der sikkert var andre, som også have fået den idé med at tage natbussen mod Sudbury og Sault St. Marie. Og det var der. I Canada er der ingen booking system ved Greyhounden - man møder bare op og busserne fyldes indtil alle mand er med. Natbusserne er populære for os backpackere - vi sparer en overnatning og kommer frem næste morgen til en ny destination til nye udfordringer.


Parlamentet i Ottawa


 Solnedgang ved floden i Ottawa

Søndag d. 30. juni 2002
Vi havnede i Sudbury kl. 06.30 - dog kun for at skifte til bussen til Sault St. Marie, som var vort næste mål. Ankomst kl. 11.45 godt mørbankede efter 12 timer i bus - stort set uden søvn. Undervejs mødte vi lidt af det vi forventede af præriekørsel - små bjerge, masser af søer, mange moteller og en enkelt tankstation langs highwayen. Ifølge LP skulle der være et hostel tæt ved terminalen så det gik vi efter og fandt YHI. Vi var vel stort set de eneste gæster. Det var det rene luxus - dobbeltværelse med rigtige senge og en venlig receptionist, som gav os mange gode fif. Dejligt at være fri for skyskrabere og slentre langs vandet. Byen var bindeled mellem Lake Superior og Lake Huron og det mest trafikerede sted på St. Lawrence River. Vi gik lidt på opdagelse langs Waterfront og i nogle sumpområder. Det var en underlig by - nogle steder lignede nærmest en spøgelsesby med masser af huse til salg og i midtbyen var alle indkøbscentre samlet. Her købte vi ind til aftensmad for i aften ville vi selv lave mad - vi nåede også lige forbi den lokale møntvask. Vort hostel lignede et gammelt hotel, som tidligere sikkert havde været hjemsted for gigantiske westernfester. Et populært sted i forfald var vor bedømmelse. Aftenen blev brugt på en tur ned til havnen, hvor de var igang med at forberede Canada Day. Dagen sluttede i baren på hotellet med en øl og en snak med de lokale.


Sault Ste. Marie - broen til Michigan USA    


Fyrværkeri ved Canada Day 

Mandag d. 1. juli 2002
Idag var Canada Day - noget vi burde blive og se her i Sault St. Marie mente hotelbossen. Vi havde dog bestemt at tage bussen igen kl. 23.45 da der ikke var alverden at blive her efter. Vi fik lov at parkere vore rygsække til senere. Der blev lige tid til et par franskbarødsmadder med nutella og banan. Kl. 15.00 var der underholdning med artister, magikere, shows og masser af musik. Det var så godt at vi blev hængende resten af dagen - lidt sjovt da en lokal gruppe spillede Aqua numre. Jeg tror det var det sted, hvor vi så allerflest tykke mennesker på hele turen - det var helt ekstremt her. Kl. 22.00  bragede et gigantisk fyrværkeri fra både ude på floden - de skulle sikkert blære sig lidt overfor amerikanerne. Pludselig var det stuvende fuld af mennesker og pludselig fik vi lidt travlt med at hente rygsæk og nå hen på stationen inden vores 10-timers bustur til Thunder Bay.

Tirsdag d. 2. juli 2002
Ankom op ad formiddagen til stationen, som lå i udkanten af byen. Det var begrænset med overnatnings-muligheder - nok ikke et typisk backpacker sted men iflg. LP var der mulighed på Lakehead University som om sommeren skulle leje værelser ud til strøjfere som os. Det lykkedes - CAD 19/nat for de bedste senge og de bedste brusere indtil nu. Vi tog bussen ind til byen - endnu en spøjs by, som absolut ikke så ud til at vi skulle bruge tid på. Vi så flere og flere indianere i byen og masser af deres huse var lavet af træ. Efter lidt middagsmad og en runde tog vi ud til universitet for at forberede næste dags udflugt til Old Fort William mens der blev lidt tid til Internet. Og så skulle vi også udnyttet fasciliteterne.

Onsdag d. 3. juli 2002
Sov lidt længe (kl. 9.00) da eneste punkt var besøget på The Old Fort William uden for byen. Vi tog bussen derud - nogle gamle skrammelkasser. Området var førende handelsstation for North West Company i 1800-tallet. Et stort og flot frilandsmuseum med masser af arbejdende værksteder. Var forbi pelsjægerne, som havde en super udstilling. Vi var i mejeriet, hos skrædderen samt vidne til flere skuespil rundt på pladsen. Snitterne lavede selv deres kanoer og nede ved floden samledes folk da der kom gæster sejlende - et flot show med kanoner og hele kavaleriet. Vort besøg sluttede med en sejltur i kanoerne efter en super dag  på dette sted. Denne aften ville vi se om der ikke fandtes lidt liv i byen - vi spiste på en kinesisk restaurant og blev mere end mætte for få penge. Der blev sendt mails hjem og checket danske nyheder inden vi gik til køjs for sidste gang i Thunder Bay.


Fort William - hos pelshandleren 


Fort William - på sejltur 

Torsdag d. 4. juli 2002
Indtil nu har vi kun været i Ontario, men inden længe var vi på vej mod prærieprovinserne Manitoba og Saskatchewan. Vi ville prøve lidt dagskørsel så vi kunne se lidt af det fantastiske landskab. På vej mod Winnipeg tog vi et lille stop i Kenora på 4 timer inden den næste bus gik. Masser af klipper og små søer overalt så vi hyggede os lidt ved Lake of the Woods, som var et ferieparadis med masser af små hytter og sommerhuse. Vandflyverne lå klar til at flyve turister ud i ødemarken for at fiske og gå på jagt. Vi overvejede, men havde desværre ikke tiden til det. Det blev til frokost på Subway - en af vore favoritter. På de sidste timer mod Winnipeg løb vi ind i torden og regn så det var lidt træls at stå ud af bussen kl. 23 og skulle på jagt efter et sted at overnatte. Heldigvis fik vi et værelse på YHI - et fint sted.


 Vandflyver i Kenora


 Jernbanemuseum i Winnipeg

Fredag d. 5. juli 2002
Efter nattens regn var luften renset og vi var klar til nye eventyr. Et par chokolademadder og så ud og slide skosåler. Kiggede ind hos det lokale jernbanemuseum - de må ha' en spændende historie med de afstande og vi traf en af de frivillige togrestauratører, som viste os rundt. Han var stolt af  "sine" gamle togvogne selvom det for os var noget gammel bras. Vi takkede for rundvisningen. I en af de mange parker så vi for første gang masser af canadiske gæs, som gik og snadrede. Vi smed os og infiltrerede med befolkningen - et par canadiere havde solgt hvad de ejede og købt et par cykler og var igang med at cykle fra Toronto til Vancouver, hvor de håbede at finde arbejde til vinter. Et par schweizere snakkede vi også med - det viste sig at vi mødte dem 2 gange senere på vor rejse. Lidt sjovt. Vi fik besøgt en af de utallige food-courts og ellers handlet lidt ind til aftensmad. Vi besluttede at tage natbussen videre mod Regina samme aften - der var ikke mere vi skulle se her. Dagbogen blev ajourført og vi forsøgte at ringe til Esben for at melde vor ankomst mandag morgen. Der var kun 600km så vi landede nok tidlig næste morgen.

Lørdag d. 6. juli 2002
Ankomst kl. 06.00 og da skete der ikke alverden i Regina. Via LP fandt vi et hostel, som ikke var vågnet endnu så vi droppede rygsækken på trappen og tog rundt om hjørnet of fandt en café, der serverede det store morgenkomplet. Vi fik en snak med personalet, som tilfældigvis havde familie i både Tyskland og Holland og det mente de sikkert var det samme som Danmark - så vi lyttede bare. Vi fik plads på en 8-sengs værelse sammen med et par andre - underlig så få rygsæks rejsende vi har mødt. Lige en middagssøvn for at undgå middagsheden, som var blevet slem og så ned og checke lidt ud i byen. Vi tog over mod parlamentet "Legislaltive Building", hvor vi lige nåede at komme med på en rundvisning.Omkring søen var der masser af irriterende myg og flotte canadagæs. Det var åbenbart store-bryllupsdag så parken var fyldt med brudepar, fotografer og store limo'er. I dag flottede vi os og købe nogle gode bøffer og i køkkenet mødte vi skam vore hollandske makkere, som var kommet i løbet af dagen. Om aftenen var der musikarrangement rundt i byen så vi infiltrerede os. Canadierne havde et spøjs system - ville man have en øl måtte man gå ind i en slags indhegning og købe og drikke sin øl. Uden for pladsen måtte der ikke være øl og spiritus - det ville nok kræve lidt tilvænning i Danmark, men her i Regina var det normalt. Fint nok.


 Vort lækre hostel i Regina


 Det flotte parlament i Regina

Søndag d. 7. juli 2002
Rart med en go' nat søvn. I receptionen hang et verdenskort, hvor gæsterne satte nåle i. Der havde været andre danskere - men ellers var der ikke dem vi mødte flest af. Checkede ud kl. 10 og fik lov at parkere bagage til om aftenen, hvor turen gik mod Calgary (11t.) Supervejr igen idag - drønhedt. Idag skulle vi ud og besøge "Rødfrakkerne" - Royal Canadian Mounted Police Training Academy. MB havde styr på, hvor det lå - lige ned til centrum, lidt til venstre og over floden. Vi gik, gik og gik og endelig var vi der - det her politimuseum var nu hurtig overstået. Forsøgte at finde Science Center uden held. Der var afgang kl. 18.40 fra terminalen og på denne tur var vi kun 10-12 rejsende i en 40 pers. bus så vi havde god plads. Det var rigtig præriekørsel - de havde haft et kold forår så afgrøderne var ikke så langt fremme som de plejede. De gødede heller ikke så meget så det så egentlig lidt sølle ud. Vi satsede på vi havde en aftale med Esben i Calgary næste morgen - dog kun på hans telefonsvarer så vi håbede det bedste.

Mandag d. 8. juli 2002/Tirsdag d. 9. juli 2002
Vi landede kl. 06.00 i Calgary - så var det jo spændende om Esben var der. Jo jo det lykkedes og selvom jeg ikke havde set ham i 12-13 år var der ingen problemer - han havde ikke forandret sig. Grejet på laddet af hans pick-up og hjem til Allan Circle, hvor vi blev installeret. Han skulle på arbejde så vi brugte dagen på at slappe af, checke nyheder, sende mails og få vasket lidt. Planen var at blive her en uges tid - kun afbrudt af en tur til Banff. Prøvede at finde lidt tv, men her i Canada betaler man ikke licens mod at blive bombar-deret af reklamer konstant. Træls. Vi fandt dog lidt Tour de France. Det var jo genialt vejr så der kom gang i den store gasgrill og nogle ordentlige herrebøffer. Det var ren råhygge og efter man ikke har set hinanden i 12-13 år er der jo en del som skal indhentes.
Næste dag tog MB ud til Drumheller for at se på nogle dinosauroer mens jeg tog på ekskursion i lokalområdet og fik handlet ind til aftensmaden. Guidebøgerne om Banff blev studeret så vi var forberedte på et par dage i bjergene. Endnu en superaften på terrassen.


 Esbens lækre hus i Calgary  


 Råhygge på terrassen - med gasgrill

Onsdag d. 10. juli 2002
Vi måtte tidlig op så Esben ku' køre os til Greyhounden. Chaufføren var helt fin - nærmest en guide for os førestegangsbesøgende. Efter et par timers fantastisk tur gennem Rocky Mountains kom vi til Banff - for hunnen det var flot. Vort grej blev låst inde i en box på stationen så vi tog den lille rygsæk med lidt proviant og så tog vi op i bjergene. Drønhedt igen og indimellem måtte vi bare standse op og nyde udsigten. Det skal opleves live - billeder og andet rækker ikke. Området er skiparadis om vinteren og vandreområde om sommeren. Vi gik og lyttede om en af de store bjørne kom forbi, men nej. Det blev kun til nogle små jordegern, der kiggede op fra deres små huller. Banff ligger i 1400 meters højde så vi har vel været oppe i et par tusinde meters højde - trods det var det meget varmt idag og udsigten helt ubeskrivelig. Der var sne på bjergtinderne i det fjerne - det må være superflot om vinteren, men det krævede vist en gevinst i lotto inden man ku' ta' på en extrem skiferie hertil. Hen på eftermiddagen sku' vi finde et sted at overnatte.YHI var optaget med de var flinke og ringede rundt og fandt plads på Global Village.CAD 28 for en overnatning - lidt dyrt, men  vi var jo i Banff. Der var mange japanere og koreanere og ingen skandinaver. Så skete det faktisk.........I et supermarked hørte vi et par danskere for første gang og det viste sig også at være sidste gang på turen. Det mindede lidt om et hostel i Australien med mulighed for at ta' på adventure-ture - vi havde en 4-sengs værelse for os selv så det var perfekt. Det blev til lidt nudler til aftensmad og en is på MCD. En dejlig aften i Banff.


 Velkommen til Banff


Banff - Rocky Mountains

Torsdag d. 11. juli 2002
MB gik op i bjergene - jeg tog bussen op til Banff Springs Hotel, hvorfra jeg ville op på toppen af Sulphur mountain 2450 moh. Hotellet var verdens største i 1887 - 846 værelser. Et eksklusivt sted - ikke et backpackersted. Jeg tog gondolen op i 2286 meters højde. CAD 20 ville de ha' for det. En japansk guide i gondolen fortale at de rejste på en ikke-japansk måde. De boede nemlig 5 nætter i byen og ikke med nyt hotel hver dag som de fleste japanere gør. På toppen var udsigten til topkarakter og man ku' bare sidde i timevis og nyde det. Selvfølgelig var der masser af souvenirboder og man fornemmede at de fleste af byens 7000 indbyggere levede af turisme. Det var vist en af de mere eksklusive områder vi var kommet til med flotte hovedstrøge og flotte butikker. Også her havde de underjordiske indkøbscentre med food-courts. Dagens menu var pizza hos Mr. Vanelli's. Ellers brugte vi aftenen på at lege turister rundt i byen.


 Banff Springs Hotel


Downtown Banff

Fredag d. 12. juli 2002
Sidste dag i Banff. MB tog på vandring igen. Een vandringsdag dækkede mit behov så jeg cruisede rundt i byen. Bagagen blev parkeret på stationen og vi aftalte at mødes kl. 17.00 for at ta' tilbage mod Calgary. Jeg tog i en af de flotte parker med blomster og buske og sjovt nok var det meste noget man kunne genkende hjemme i sin egen have. De gør meget for at holde byen ren og pæn - det manglede da også bare i sådan en flot by. Vandet i floden var turkis blå - sikkert smeltevand fra bjergene. Jeg holdt middag hos Subway - gode sandwich og fri sodavand trækker jo lidt. Der blev også til en lille lur under et træ i parken indtil et orkester kom forbi og gav et par numre. MB nåede ikke tilbage til kl. 17.00 så jeg tog selv afsted. En ældre canadisk dame fortalte om hendes syn på alle indvandrerne og det var ikke til at tage fejl af. I Calgary sku' jeg ha' fundet den rigtige sporvogn ud til Anderton, hvor det vist nok var bus nr. 96. Det lykkedes og MB kom lidt senere. Grillen blev tændt og vi var klar til at hygge os og fortælle om de sidste dages oplevelser i Banff. Måske vi sku' ha' taget en tur til Lake Louise også - det må vente til en anden go' gang.

Lørdag d. 13. juli 2002
Idag stod den på sightseeing i Esbens pick-up. Vi sku' lige ha' lidt reservedele til bilen og så ellers i supermarkedet efter lidt aftensmad. Vi skulle også lige forbi den danske bager, hvor folk med mad-hjemve kun forsyne sig med Toms pålægschokolade, Gajol'er, rødkål og asier. Vi sku' osse lige forbi Outdoor-centret - Esben skulle ha' lidt grej til sin vandretur til Vancouver Island senere. En spændende, men barsk 10-dages tur. Om aftenen stod den på hygge og grill på terrassen.

Søndag d. 14. juli 2002
Sidste dag i Calgary skulle vi til Stampede som de selv kalder "The greatest outdoor show on Earth" og det var ikke helt løgn - 100.000 besøgende hver dag i 10 dage. Vi kørte ind til terminalen og tog toget herfra. 10 CAD i entre var ok. Første stop var den store rodeo-manege, hvor nogle sejge gutter skulle holde sig på hesten så længe som muligt. Så var der bull-riding for de rigtig hårde knægte. En anden disciplin var kalve-fangning med efterfølgende binding af kalven. Det så lidt barskt ud - især for kalven. Det var virkelig stort herovre og tv sendte hele tiden herude fra og især aftenens chuck-racing -væddeløb med hestevogne- var stort. Ikke noget vi kunne blive bidt af. En runde på tivolipladsen og ind og lure i Saddledome, hvor byens ishockey hold holder til. Vi var mere tiltrukket af "Nashville North" - et kæmpe telt med musik hele dagen. Vi slog os ned blandt cowboyd'erne og hyggede os der hele aftenen. Dixie Chickslets fyrede den af hen på aftenen og publikums favoritten Beverly Mahood sluttede. Der var virkelig stemning i Budweiser teltet og det var en rigtig rigtig god aften. Efter sådan en aften er der ikke noget bedre end at komme hjem til rugbrød med leverpostej og nutellamadder.


På vej til Stampede i Calgary 


Så er vi kommet til rodeo 


Super stemning i det store telt 


Borgstrøm og Esben i Budweiser hjørnet

Mandag d. 15. juli 2002
Vi slappede lidt af og pakkede vort grej og gjorde klar til at tage Greyhounden videre til Vancouver om aftenen. Der blev checket lidt nyheder hjemmefra og skrevet lidt mails inden vi havde aftensmaden klar kl. 16.30 da Esben kom hjem. En hurtig uge var desværre allerede slut og vi blev kørt til stationen, hvor vi tog afsked og takkede mange gange for husly. Spændende om vi nogensinde kommer tilbage hertil igen - det gad jeg godt. Der var mange, som skulle med bussen så der gik lidt tid inden vi blev placeret i en gammel bus, men pyt så havde vi vel 4 sæder hver. Vi kom forbi Banff igen for at hente et par stykker og ellers gik det gennem Rocky Mountains mod Lake Louise. Det var bare drønflot og det ærgede os lidt, at vi ikke var taget afsted midt på dagen så vi ku' få de flotte bjerge med, men det var jo for sent nu. Nu blev det mørkt så det var bare med at prøve at falde lidt i søvn. Vi havde ikke fået kontakt til Tyler som vi skulle bo hos i Vancouver så vi håbede de havde fået de mails vi havde sent. Men det måtte vi jo finde ud af når vi kom frem.

Tirsdag d. 16. juli 2002
Vi landede kl. 7.30 og det lykkedes ikke at få fat på Tyler så vi lockede vort bagage ind på stationen og tog C-Train ned til Waterfront - det lød til at være et fedt sted. Det var her krydstogtskibene lagde til på deres vej op til Alaska. Masser af husbåde, speedbåde og vandflyvere - jo det var rigtig et spændende sted vi var kommet til. Vi tog over til deres Aquarium, hvor vi mødte dyr vi ikke ser i Danmark. Vi møder rigtig mange kinesere i bybilleder og det siges, at Vancouver har nordamerikas næststørste chinatown efter San Francisco. Virkelig en flot by, der også rangerer blandt verdens smukkeste byer. Perfekt for vandsports freaks og bjergene tillader det meste af året både golf og skisport samme dag. Turismen er virkelig nået hertil - især krydstogtskibene, som gør stop på vej op til de barske naturoplevelser i Alaska. Sidst på eftermiddagen fik vi fat på Tyler og han ankom i en AGF trøje med Ceres reklame fra hans besøg i Danmark for 4 år siden. Alt grejet kom op på laddet og så hjem for at hilse på Tylers familie i udkanten af byen. Alle 5 i familien havde jo selvfølgelig hver deres bil og vi blev installeret ovenpå og fik pakket ud til den sidste uge i Canada. Om aftenen tog vi ud for at se Tyler spille baseball. Mindede mest om vores rundbold og jeg tror nok de vandt. Herfra kunne vi se bjergene rundt om byen og helt i det fjerne de sneklædte tinder på den amerikanske side af grænsen.


 Vores Grå Hund på tværs af Canada


Til baseball med Tyler i Vancouver

Onsdag d. 17. juli 2002
Familien Martin var på arbejde så vi ku' ligeså godt tage på tur. Vi ville til Vancouver Island for at se på hvaler. George kørte os til færgen i Tsawwassen syd for byen. Seljturen tager 1½ time til Swartz Bay og herfra 45 min i bus til Victoria - hovedstaden i British Columbia. Utrolig flot sejltur gennem skærgåden. Victoria sku' være den mest engelske by i Canada - røde dobbeltdækkere. Det så rigtig hygglig ud og allerede her besluttede vi for at blive en ekstra dag selvom vi stort set intet grej havde med, men det måtte vi jo finde ud af. Vi fandt bureauet og fik betalt. Det var en svensker, som stod i boden og straks følte vi os nærmest hjemme selvom vi var ret langt væk hjemmefra. En time til afgang så der var lige tid til en hotdog ved en af de små boder. Vi startede med en masse info om 3-timers turen - forhåbentlig ville vi få Killerwhales at se. Vi var 12 mand og en styrmand i hver af de store gummibåde - 2 store 150 HK's motorer og så fuld skrue. Første spot var nogle sæler - næste spot var en "Bald Eagle" eller hvidhovedet ørn, som sad og solede sig i trætoppene. Pludselig så vi en rygfinne i det fjerne og alle bådene strømmede til for at få de bedste billeder af hvalerne. Vi lå bare og flød med strømmen, men hvalerne legede rundt om bådene. Det var bare for vildt - sådanne naturoplevelser skal bare opleves live. Kæmperne kom så tæt på båden, at vi næsten kunne mærke bølgerne fra halefinnen. En time blandt disse spækhuggere går bare alt for hurtigt og snart skulle vi desværre retur til Victoria. Vi fik afleveret vore dragter og sagt tak for en perfekt tur - en af Top-3 oplevelserne på denne tur. Så var der tid for at finde et sted at sove. Første lille hotel var optaget, men ifølge LP var der et hostel i nærheden - Ocean Island Back Packers. Et spøjst sted, men forholdsvis billig så vi slog til. Vi måtte leje lidt håndklæder og købe lidt toiletgrej - så var vi klar til at ta' i byen og hygge os lidt. Rigtig hyggelig ved havnen med masser af boder og gadegøglere og vi endte på en indisk restaurant - det var en stærk oplevelse. Lækker anretning, som skulle klares med vand og extra vand og en Sundae på MCD. Vi nød rigtig aftenen inden vi tog hjem på hostel, hvor der var kommet et par schweizere på værelset. Hyggelig med lidt selskab.


Vore gummibåd på Whalewatching - fed tur 


Vi kom tæt på Killerwhales/Spækhugger 

Torsdag d. 18. juli 2002
Vi fik checket ud og låste vor bagage ind i boxen på stationen og gik ellers på opdagelse i byen. I parlamentet hoppede vi med på en rundvisning og fik byens historie. En utrolig flot og ren by med masser af blomster og grønne områder overalt. Nogle store amerikanske turbåde lå til kajs. Dagens store projekt var at komme retur til Vancouver - først bus - så færge - bus igen - C-train til en station tæt ved The Martin Family. Så var der tid til afslapning og check af nyheder hjemmefra. Det var et rigtig canadisk/amerikansk hjem vi var kommet til - over 100 tv-kanaler og internettet kørte hele tiden. Knapt var vi færdige med at spise inden de var placeret foran kassen - man skulle ikke gå glip af nyheder, ishockey, baseball eller måske afsnit 417 af Friends. Det må da være kedelige at være så afhængig af fjernsynet. Det gad vi nu ikke så vi gik en tur og så på haver og canadisk byggestil.


Indsejlingen til Victoria, BC


Chinatown i Victoria

Fredag d. 19. juli 2002
Vi sov lidt længe efterfulgt af den obligatoriske gang fodboldtræning i haven inden vi tog bus og C-train ind til Waterfront, hvor et par krydstogtskibe lå til kaj. Dem måtte vi lige se nærmere på. Dagens gæster var fra Challenger/Superior Cruises - ikke lige nogen jeg kendte. Altid spændende at se disse kæmper. Next stop var i Gastown - den ældste bydel med bygninger tilbage fra 1886. Herfra var der ikke langt til China Town som altid er et besøg værd i enhver by. Der er virkelig en stor koncentration af kinesere her - ligesom i alle andre byer. De har deres små grøntboder og kurveforretninger, hvor vi kunne købe alverdens skrammel som vi overhovedet ikke havde brug for. Vi nøjedes med at gå på kinesisk restaurant og få anretning. Som dessert slog vi til ved en af de små mobile hotdogs-vogne - CAD 2 for en varm hund. Igen møder vi en del tiggere der bad om en skilling. Det var vist hash-området vi kom igennem og endda en butik, der huser "foreningen til fri marihuana". Lidt spøjst. Her koster 25 cigaretter 40 kr og man må hverken ryge på restauranter og på offentlige steder så i Danmark har rygerne det vist godt. Om aftenen tog familien os med på en sightseeing rundt til nogle udkigs-spots - virkelig flot. De sagde at vi var heldige med godt vejr under hele vort ophold da byen er kendt for at få meget regn. Vi sluttede aftenen med en banana-split på Dairy Queen - byens bedste iflg. familien. Vi var nu ikke helt enige.


Waterfront i Vancouver


Endnu en kineserbutik

Lørdag d. 20 juli 2002
Familien havde fri så vi tog på tur rundt i byen og ud i naturen. Oppe i bjergene besøgte vi søen, hvorfra Vancouver får sit drikkevand. Vi så et lakse-klækkeri ved de flotte elve i skovene. Det var vildt flot heroppe. Tree-Top Walking skulle vi også prøve og det blev også til en tur over den lange hængebro. Bjergene husede kendte skiområder - lifterne var der, men sneen manglede. Herfra havde vi en imponerende udsigt ned over byen og indsejlingen fra Stillehavet. En dejlig afslappende dag sluttede med Fish'n'Chips og en is på MCD.


Kæmpe vandreservoir uden for Vancouver 


 Lakseelv uden for byen

Søndag d. 21. juli 2002
Idag havde vi fået billetter til en Folk-festival i byen. Georges' firma var sponsor - ellers havde vi nok ikke givet CAD 55 for at komme ind. Masser af forskelligt musik - ikke alt vil vi kalde folk-musik, men helt sjovt alligevel. Det kulørte tøj var kommet på mode igen. Det specielle var -for os europæere- at der ingen øl eller spiritus var på pladsen, men folk hyggede sig alligevel. Vi kendte nu ingen af grupperne - pyt med det. Vi tog et pitabrød med noget orientalsk kylling og som afslutning noget kinesisk stylteopvisning. Tyler havde fortalt hvilke busser vi skulle ta', men de kom aldrig så vi hoppede på en bus og håbede vi fandt noget vi ku' genkende. Vi endte ved Waterfront og så var vi på hjemmebane. 2 CAD i automaten og så ind i den chaufførløse C-Train hjemover. Systemet virker fint. Mens vi ventede snuppede vi en pizzaslize og en cola - CAD 1,69. Det var så billigt at vi lige tog en extra omgang. Om aftenen så vi et vaskebjørn (Rakoon) i haven - nok ikke lige det vi havde forventet, men det var ret normalt her i bydelen Coquitlam.


Folk-festival i Westend bydelen 


Flotte broer over Fraser River

Mandag d. 22. juli 2002
I dag tog vi for sidste gang ind til Waterfront - Volendam fra Holland American Line lå i havn idag. Frokost i Chinatown og en tur i den kinesiske have. Tilfældig kom vi forbi et område hvor der skulle være Indy-car løb i weekenden. Der blev lavet PR for løbet og fremvisning af biler. Det så spændende ud så vi infiltrerede os. Det var løbet lige under Formel 1 så der var kendte navne - Michael Andretti's bil var der. Det var et slags åbent-hus, hvor sponsorerne uddelte smagsprøver, så vi stillede os op i køen med gratis burgere og sodavand. Rigtig fint arrangement. Godt mætte tog vi hjemover til George, som havde været i køkkenet og lavet mørbrad og salatbord. Efter aftensmaden kørte vi ud i en park og gik en tur. Der var skilte om, at der var set en bjørn i parken, så vi håbede og frygtede at skulle møde den. På Dairy Queen brugte vi de sidste CAD'er på milkshake inden de skulle hjem og samle op på alle de tv-udsendelser som kørte. Vi gik igang med at teste om vi stadig ku' ha' alt vort grej i rygsækken og få smidt gamle håndklæder, tshirts, strømper og slidte shorts ud.


Skytrain - vort foretrukne transportmiddel 


Michael Andretti's Indy-car racer 

Tirsdag d. 23. juli 2002
Formiddagen blev brugt på at få det sidste pakket og kl. 13.30 kom George hjem for at køre os i lufthavnen. Pga. den megen kontrol mødte vi 4 timer før kick-off i lufthavnen. Der blev sagt farvel og tak til  George efter en uges super ophold hos familien. Der blev handlet lidt og vi fandt et hjørne i transit og smed os. Dagbogen blev ajourført og vi så lidt på flyene inden KLM682 - en  Boeing 767 kom for at flyve os de 9 timer til Amsterdam. Ligeså hurtig det blev mørkt - blev det lyst igen og vi landede først på eftermiddagen i Amsterdam. En times ventetid inden Maersk fløj os det sidste stykke til Billund med planmæssig ankomst kl. 15.30.

Desværre går en måned alt for hurtigt når man er på farten med rygsækken og oplever så  meget som vi har gjort på vores tur tværs over Canada. Nå man kommer hjem og alle indtryk har lagt sig tænker man automatisk over hvad som har gjort størst indtryk. Selve Toronto er ikke noget særligt, men turen til Niagara Falls var en kæmpeoplevelse. Byerne Ottawa og Montreal kan varmt anbefales. Busturen på tværs af Canada gav os et godt indtryk af, hvor stort dette land er og byerne undervejs havde ikke meget at byde på. De spændende steder startede ved Calgary og østover til Vancouver - især opholdet i Banff var lækkert. Kommer jeg til Canada igen vil jeg nok priotere Calgary-Vancouver - måske Alaska. Whale watching på Vancouver Island var også en af turens absolutte topscorer. Så hvis man er til naturoplevelser må man ikke snyde sig selv for en tur til Canada.

 

 

Opdateret 13/01/2013

Besøg  
113846