Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ove Frier

Rejsebeskrivelser fra nær og fjern


Australien 2000
12.10.2000 - 07.12.2000

Planlægningen til denne - århundredes tour - startede allerede engang i løbet af 1998, hvor vi var en flok, som havde været på Bornholm året før og nu havde lyst til noget større. Det gik jo efterhånden som jeg havde forventet, at jo tættere vi kom på det planlagte afrejsetidspunkt ultimo 2000 - jo færre interesserede blev der og det endte med, at vi kun var 4 tilbage. Familien Borgstrøm (Marianne, Michael og Oliver) og jeg selv. Familien havde planlagt 3 måneder mens jeg måtte begrænse mig til de ca. 2 måneders ferie jeg kunne få skrabt sammen. Det var min første rejse udenfor Europa så det var spændende.
Planlægningen kunne gå igang og der blev købt bøger og indsamlet masser af brochurer så vi var så godt forberedte som vi nu kunne være. Marianne havde været der før så helt på bar bund var vi ikke. Det vigtigste var flybilletterne og de blev bestilt hos AU-NZ Venskabsforening. For mit vedkommende var det CPH - London - Singapore - Darwin // Perth- Alice Springs - Cairns // Sydney-Singapore - London - CPH til kr. 10600,00 + skatter. Det var alt vi havde bestilt hjemmefra - alt andet tog vi som det kom.
Der skulle forberedes lidt mere end til en uge ved Middelhavet. Efter flybilletterne var pÃ¥ plads skulle der lægges en rute - sÃ¥ mÃ¥tte vi bare hÃ¥be at tidsplanen kunne holde. Der skulle investeres i lidt extra grej, men ellers var det som en anden ferie - bare lidt mere af alting. De hjemlige pligter skulle uddelegeres og ellers nærmede torsdag d. 12. oktober sig. Onsdagen blev brugt pÃ¥ lige at' ta' pÃ¥ arbejde og ønske "god arbejdslyst" - sige farvel og pÃ¥ gensyn til mor og far inden turen gik til Glamsbjerg for at hente familien Borgstrøm. PÃ¥ Ølby banegÃ¥rd blev 106'eren sendt i pleje hos lillesøster de næste par mÃ¥neder. Vi overnattede i København inden vi blev kørt i lufthavnen torsdag kl. 07.00. Spændingen steg.
Det var tiden før digital kamera - kun papirbilleder, sÃ¥ hvis billedkvaliteten er lidt tvivlsom, er det grunden.

Torsdag d. 12. oktober 2000
Der var tidlig vækning kl. 05.30 da vi skulle være i lufthavnen kl. 07.00. Afgang til London kl. 08.20 og der var kun lige tid til en hurtig gang morgenmad inden vi landede i Heathrow, hvor vi skiftede fra terminal 1 til terminal 4 og det havde vi et par timer til så der var ingen panik. Det var første gang jeg skulle flyve udenfor Europa så det var ret spændende så hvorfor ikke ta' med den største Boeing 747-400 med plads til ca. 400 direkte til Singapore. 12-13 timer non-stop til Singapore med god service fra British Airways. Flere gode måltider og fri bar - desværre sad vi i midtersektionen så der var ikke så meget udsigt. Første gang i østen så det var spændende hvad der ventede.

Fredag d. 13. oktober 2000
Vi landede i Changi kl 08.00 lokal Singapore tid og her kom vi til den flotteste lufthavn til dato. Vi fik ordnet visum sÃ¥ vi kunne fÃ¥ lov at rejse ind i landet nogle dage. Her stod vi sÃ¥ uden at ane hvor vi skulle hen og hvor vi skulle bo. NÃ¥ - vi gik mod busterminalen og fandt en bus mod centrum. Her mødte vi nogle andre, som Ã¥benbart havde samme plan som os sÃ¥ vi fulgte efter og fandt et sted. Lee Travellers Club, hvor vi fik et værelse til 150kr/nat for os alle. Det var første gang jeg boede pÃ¥ et backpacker-sted sÃ¥ vi lod dette sted være pejlemærke for standarden. Ikke noget særligt, men vi boede centralt sÃ¥ vi var klar til sightseeing. Første stop var et museum, hvor vi blev belært om landets historie. Next stop var den botaniske have, hvor især deres orchidé afdeling imponerede - skulle være verdens største. Det er et sted man bør se, hvis man bare er en lille smule interesseret i orchidé'er og blomster i det hele taget. Det var imponerende. Frokost pÃ¥ Pizza Hut og ellers videre mod Orchard Road. Singapore siges at være verdens reneste by, men det holder nu ikke. Der var rent og pænt og sÃ¥ heller ikke mere. Orchard Road var vist ikke baseret pÃ¥ backpacker økonomi. Aftenen blev brugt i ChinaTown, hvor vi spiste. Senere hørte vi musik og kom til en Hindu-tempel. Vi mødte en masse sko udenfor sÃ¥ vi smed skoene og gik indenfor - masser af sang og musik og folk var glade. Folk var flot klædt pÃ¥ sÃ¥ vi faldt lidt udenfor med vores turist-look. Vi tog osse lige en rundtur ved havnen for at snuse lidt til stemningen og fandt en lille lokal restaurant, hvor vi for 15-20 kr kunne spise aftensmad. En spændende dag lakkede mod enden og retur til Lee' for at sove lidt.

 

 

Botaniske Have i Singapore 

Hindu tempel i Singapore 

 Lørdag d. 14. oktober 2000
Vores eneste hele dag i Singapore. Hjemmefra havde vi snakket om en dagstur til Malaysia, men det ku' vi ikke rigtig finde. I stedet ville vi til Batam - en lille indonesisk by blot 45 minutters sejlads fra Singapore. Vi gik ned til havnen for at finde lidt ud af hvordan man gjorde mht. visum, billetter m.m. Der skulle udfyldes blanketter om hvad vi skulle i Indonesien - andre forhold som i Europa. Efter 45 min sejlads var vi i en anden tidszone. Der skulle stemples pas og ordnes papirer inden vi trÃ¥dte ud i "en helt anden verden". Det var tydelig, at vi var kommet til et meget fattigere land. Vi var kun lige kommet gennem immigrationstolden før de første taxi-chauffører tilbød os at køre rundt pÃ¥ øen. Vi fik forhandlet en pris pÃ¥ ca. 100 kr for 3 timers kørsel. Det ar sikkert mange penge for ham og vi fik privatchauffør sÃ¥ alle var glade. Svært at kommunikere med den indonesiske chauffør sÃ¥ vi fulgte bare med pÃ¥ eventyr. Vi ville gerne besøge et budhistisk tempel og pludselig kom vi til det største og flotteste tempel vi endnu havde set. Der var pyntet overalt med blomster og offergaver og en sød lille guide viste os rundt. En kontrast til det imponerende tempel var det vi mødte da vi kørte gennem de smÃ¥ byer - faldefærdige huse og butikker, men der var ogsÃ¥ nyere kvarterer for de rige. Sidst pÃ¥ eftermiddagen sejlede vi retur igen. Vi fandt en internetcafé og senere et gadekøkken, hvor vi fik en gang ananas-risret til 3 SGD. Jo man kan spise billigt.

 

 

Flot tempel pÃ¥ Batam (Indonesien) 

Kæmpe budhistisk tempel pÃ¥ Batam 

Søndag d. 15. oktober 2000
Vi skulle flyve senere pÃ¥ aftenen sÃ¥ dagen brugte vi pÃ¥ Little India, hvor det var hindu kulturen der var dominerende, mens det muslimske mødte vi i Arab Street. Det var tydelig, at det var handelsfolk vi mødte rundt i byen. Vi fik brugt de sidste SGD'er og vi tog afsted fra Lee's med bussen ud mod lufthavnen. Vi tog afsted i god tid til terminal 1, hvorfra vi skulle flyve kl. 22.35 med Qantas Flight 062 mod Darwin. Det var natflyvning, sÃ¥ der var ikke sÃ¥ meget at se - dog alligevel underlig nÃ¥r man pÃ¥ skærmen ser, at man passerer Jakarta, Sulawesi og Timor med kurs mod Australien. Spændingen steg - hvad ventede der os - jeg havde jo aldrig været der før.

Mandag d. 16. oktober 2000
Vi landede i lufthavnen kl. 04.30 og skulle igennem immigrationsafdelingen og ha' stemplet passet. De skulle lige høre, hvad vi havde tænkt os at foretage os i Australien og hvor længe. Vi tog shuttle-bussen ind til byen. Jo ikke det mest optimale tidspunkt at skulle finde et sted at overnatte når ikke man havde bestilt noget hjemmefra. De første par steder var optaget, men endelig fandt vi Melaleuca Backpackers og et værelse til AUS 54 for os alle. Det var et OK-sted med pool. Vi lavede lidt mad i køkkenet og tog ellers lige en slapper. Ellers skulle vi rundt og researche lidt i området og checke lidt med udflugter. Vort største projekt var at finde ud af hvordan vi skulle komme videre til Perth. Der var masser af 1-2-3-4-5 dages ture til Litchfield og Kakadu, men igen kom problemet med, at Oliver var for lille til flerdags ture. Jeg tog på en 2-dages tur mens de andre tog en dagstur til Litchfield. Man kommer hurtig i snak med andre rygsæks-rejsende - selvfølgelig hvor de kommer fra og hvor de har været. Man udveksler erfaringer og giver gode råd. Vi kom i snak med Barbara fra Holland, som havde været 1 måned i Sydafrica og var lige kommet fra Perth. Englænderen Rachel snakkede vi også med. De ville gerne køre lidt med hvis vi fik fat i en autocamper. Vejret var noget underlig noget - normalt er her meget varmt, men pludselig væltede regnen ned. Det føltes helt tropisk. Vi gik lidt rundt i byen og mødte de første aboriginere - det var et underligt folkefærd. De var meget sorte og mange af dem så meget usle ud - både deres påklædning og deres væremåde. Fik handlet lidt cola og tog hjem og kigge lidt på ture. Mange bureauer og mange forskellige ture - det endte med jeg bookede en 2-dages tur til Litchfield til AUD 116 om onsdagen.

Tirsdag d. 17. oktober 2000
Vi sov lidt længe og efter en tur i poolen var der pandekager til morgenmad. Dagens projekt var at finde en bil så vi kunne komme videre mod Perth. Hos Hertz fandt vi en one-way camper som netop skulle være i Perth om 10 dage, så vi vurderede om vi kunne nå de godt 5000 km. Vi slog til og blev AUD 1800 fattigere. Vi glædede os til at komme ud i det rigtige Australien. Vi var lige forbi byens botaniske have, men efter Singapore var det ikke noget der fik mange stjerner. Ellers lidt rundt i byen og lidt aftensmad på hostel var det tidlig i seng - den stod jo på tur til Litchfield i morgen.

Onsdag d. 18. oktober 2000
Vi blev hentet kl. 06.45 i en lille minibus. Gruppen var pÃ¥ kun 9 personer. I gruppen var 2 knægte fra Ã…lborg, Trudy fra Offenburg, 5 piger fra England og guiden Fred. Litchfield lÃ¥ ca. 150 km sydover. Vi kom kun lidt uden for byen da Outbacken startede og vi sÃ¥ de første kænguruer, der forsøgte at gemme sig mellem træer og buske. Vildt spændende og meget anderledes end Danmark. Vi gjorde holdt for at samle brænde til vi skulle lave mad om aftenen. Vi gjorde holdt masser af steder og Fred var god til at fortælle. Vi fandt kæmpe termitboer og mødte Vallaby'er. Vandfald og smÃ¥søer - sÃ¥ det var bare at hoppe i og nyde det. Lidt uvejsomt terræn, men det gør det jo bare endnu mere spændende. I regnskoven sÃ¥ vi masser af store edderkopper - utrolig flotte, hvis man ka' sige det om en edderkop. Der var kakkaduer og enkelte rosellaer. Ved en af søerne traf vi et varanlignende firben, som ogsÃ¥ ville bade lidt. Man bliver lidt betænkelig - ingen vidste jo om den var farlig eller ej. Nogle var vel 1-meter lange - og enkelte slanger sÃ¥ vi ved vejene. Dagsrationen af oplevelser var snart brugt sÃ¥ vi skulle hjem til lejren og gøre klar til aftensmad. I fællesskab fik vi lavet rigtig god mad over det Ã¥bne bÃ¥l og sÃ¥ var der dømt extrem hygge i outbacken. Englænderne ville sove under Ã¥ben himmel, men da regnen væltede ned kom de hurtigt tilbage i teltene. Svært at falde søvn med de mange nye lyde. En spændende dag lakkede mod enden.

 

 

Et possum ved vort hostel 

Vi samler brænde til aftenens bÃ¥l 

Torsdag d. 19. oktober 2000
Morgenmad kl. 7.00 og teltpladsen blev ryddet og gjort klar til vore efterfølgere. Afgang til nye udflugter i området - masser af nye gåture i klipperne og gennem skovene. Vejret var perfekt bare man havde sololie og vand med. Regntiden nærmede sig i det nordlige Australien og det havde vi jo oplevet om natten. Fra en af udkigsposterne så vi noget der lignede en tornado på vej mod os, men heldigvis blev den opløst inden. En spændende og sjov oplevelse. Vi var snart klar til at begive os de 150 km retur til Darwin, men inden skulle vi lige ha' en svømmetur i en af de lækre søer efter 2 fantastiske dage i outbacken. Spændende om de andre havde fået hentet camperen - den var klar, men først skulle jeg lige en tur under bruseren efter vildmarksturen. Vi tog afsked med Darwin og skulle lige vænne os til camperen som vi aldrig havde kørt i før samtidig med det jo er venstrekørsel og automatgear. Rachel og Barbara kørte med de første dage. Planen var at nå til Kakadu NP denne aften og vi nåede også til indgangsporten mens det var ved at blive mørkt. Det var ubemandet så vi kørte bare ind og slog lejr og fik lavet lidt aftensmad. Måske vi skulle ha' registreret os og betalt lidt, men vi kendte jo ikke helt til systemet. Vi nød aftenen inden vi gik til ro.

Fredag d. 20 oktober 2000
Idag skulle vi rundt i Kakadu NP - nok den mest kendte i AU og med Frier som chauffør kørte vi ad Arnhem Highway. Ved Mamukale kom vi til et stort vÃ¥domrÃ¥de/fuglereservat - desværre regnede det, men kænguruerne hoppede rundt og de mange spændende fugle kredsede rundt. Krokodiller sÃ¥ vi ingen af selvom der var advarselsskilte. Et fantastisk omrÃ¥de - mÃ¥ske en anden gang man skulle ta' en arrangeret tur i parken sÃ¥ man kunne komme længere ud i bush'en. Vi nøjedes med, hvad vi kunne nÃ¥ fra den store gennemgÃ¥ende Highway. Vores camper var kun beregnet til asfaltveje sÃ¥ de spændende ture mÃ¥tte vi tænke os til. Det gik ad Kakadu Highway mod Nourlangie Rocks. Her tog vi en af vandrestierne forbi de mange gamle hulemalerier. Verden er lille............netop som vi steg af camperen rullede en af de smÃ¥ tur-minibusser op pÃ¥ siden af os og ud af bussen steg Maja fra hÃ¥ndboldholdet i Brørup. Jeg vidste godt hun rejste rundt i Australien, men at man sÃ¥ lige mødes - underlig. PÃ¥ samme p-plads mødte vi ogsÃ¥ Trudy fra Litchfield-turen - lidt af et sammentræf. Ved Yellow Waters mødte vi kun køer og vandbøfler. Ved Pine Creek tankede vi dyret og hÃ¥bede at nÃ¥ til Katherine og Katherine Gorge inden det blev alt for mørkt. OgsÃ¥ her skulle man betale for at overnatte, men kassereren var gÃ¥et hjem sÃ¥ vi camperede bare. En fantastisk plads, hvor det vrimlede med kænguruer og farvestrÃ¥lende fugle. En god og velfortjent nats søvn ventede.

 

 

Velkommen til Kakadu NP 

VÃ¥domrÃ¥derne i Kakadu 

Lørdag d. 21. oktober 2000
Tidlig op og afsted inden camping rangeren stod op - gratis overnatning. Dagens projekt var vandreture i Katherine Gorge, sÃ¥ vi parkerede ved et Visitor Center og tog afsted. Vi mødte mange vandrere pÃ¥ de mange stier - det var sÃ¥danne steder man bare kan sidde i lang tid og nyde dn fantastiske udsigt over slugterne og floden. Endnu et fantastisk sted - om man kunne komme helt ned til floden ved jeg ikke sÃ¥ vi blev hvor vi var. Dog fandt vi et par smÃ¥ søer, hvor tæerne kunne dyppes. Hen pÃ¥ eftermiddagen tog vi afsked med pigerne - Barbara ville tage mod Alice Springs, mens Rachel ville ta' til Darwin for at søge hyre pÃ¥ et skib. Vi tog i supermarkedet for at handle stort ind inden vi for alvor skulle begive os ud pÃ¥ vor livs Outback-Tour - vi vidste jo ikke hvad der ventede. Victoria Highway var vores vej de næste dage. Rigtig hurtig blev det øde - meget øde. Vi mødte meget fÃ¥ biler og et road-train med bÃ¥de 3 og 4 vogne. Vi kunne nemt køre 100 km uden at møde nogen og nÃ¥r man endelig mødte en modkørende hilste man venligt. Vi gjorde natstop i Timber Creek ved et roadhouse. Der var larm i baghaven - det var flagermus i 1000-vis.

 

 

En australsk okse 

Vor camper pÃ¥ afveje 

Søndag d. 22. oktober 2000
Vi havde studeret LP og der var ikke det store at se denne dag, men vi fik et fingerpeg pÃ¥ hvad der ventede os i dette tyndt befolkede omrÃ¥de. Langs vejen sÃ¥ vi forbavsende mange døde køer og kænguruer, som var kørt ned af de store road-trains, der ikke bremser for en krydsende kænguru. Vi bremsede tit, men undgik at jorde nogen. Dog mødte vi ogsÃ¥ levende køer - de sÃ¥ lidt udsultede ud, men sÃ¥dan ser de nok ud pÃ¥ de kanter. Store hestefarme sÃ¥ vi fra vejen, men sjælden gÃ¥rdene - de mÃ¥ absolut ligge ned af de mange sandveje. Dagen bragte os 7-800 km tættere pÃ¥ Perth. Sidst pÃ¥ dagen kom vi til Mary River/Margaret River, hvor vi slog lejr pÃ¥ en af de mange camp-sites undervejs. Ingen faciliteter - bare en grill, som man mÃ¥tte benytte. En del campere kom i løbet af aftenen. Dagens gode gerning var da vi skubbede et par hollændere igang - de var vildt lykkelige for det var sin sag at køre i stykker pÃ¥ en støvet vej i 40 graders varme uden anelse om, hvor langt der er til den nærmeste by.

 

 

Kæmpe termitboer 

Sjove baobab-træer  

Mandag d. 23. oktober 2000
Tidlig afsted for idag skulle vi passere grænsen til Western Australia og ude i ingenting var der en slags toldsted og checkede lidt. De checkede for frugt og grønt for det mÃ¥tte vi ikke ta' med over grænsen. SÃ¥ vi spiste bananer i stor stil og grøntsagerne dumpede vi. Underlig. Vi fandt ihvertfald ud af, at herude tankede man hver gang man ser en tank, hvor vi ogsÃ¥ provianterede lidt cola og hilste pÃ¥ de lokale. Tanken var samlingssted for de lokale aboriginere, der kom her for at lave ingenting. Svært at forestille sig et liv herude med langt til alt. Vi kørte nu ad Northern Highway mod Fitzroy Crossing og kørte i den  sydlige del af Kimberley. Vi tog ud til Geikie Gorge Nationalpark og gik en lang tur ved den udtørrede flodleje. Hvis man skulle helt op i Kimberleys mÃ¥tte man ha' en 4WD - det havde vi ikke. De gennemgÃ¥ende veje var asfaltveje - ellers jordveje. Nu sÃ¥ vi frem til at nÃ¥ til Broome og Det Indiske Ocean. De gigantisk roadtrains blev flere og flere. Broome var en rigtig turistby og vi installerede os pÃ¥ Cable Beach Caravanning - et sted med familier, folk pÃ¥ motorcykler eller i en gammel bil. Et fantastisk sted tæt ved stranden, hvor vi grillede og hyggede os pÃ¥ pladsen.

 

 

Velkommen til Western Australia 

Cable Beach, Broome 

Tirsdag d. 24. oktober 2000
Vi tog til stranden - og hvilken strand. Det er nok den flotteste til dato jeg har set. Det var første gang jeg badede i det Indiske Ocean med tyrkis-blÃ¥t og varmt vand. Hvis ikke det var fordi vores plan var sÃ¥ stram sÃ¥ var vi blevet her et par dage. Vi prøvede lidt surf-brædder og andre vandting. OmrÃ¥det var kendt for sine kameler og vi sÃ¥ da ogsÃ¥ nogen rundt i byen. Der var tid til at blive vasket godt, handlet lidt og videre. Vi skulle bare køre for at ta' nogle kilometer. Solen bagede og vi mødte flere døde dyr end bilister. Her i omrÃ¥det var jorden gullig og det sÃ¥s tydelig pÃ¥ de mange termitboer - de skød op overalt. Vi overnattede i Sandfire.

 

 

Røde termitboer 

Lige et roadtrain med 4 vogne 

Onsdag d. 25. oktober 2000
Vi kørte tidlig mod stranden - 12 km af ujævne grusveje inden vi nåede vandet. Vi kom forbi rangeren, men han sov vist endnu. Det var mest klippestrand så det var ingen bade succes. Derfor kørte vi mod industribyen Port Hedland, som var en stor industriby med bl.a. saltproduktion. Havvandet blev ledt ind på store arealer, hvorefter det fordamper. Så skubbes det sammen i bunker og afskibes. Så også ud til der var en del jernindustri i området. Dagens overnatning var på Auski-roadhouse, som var samlingssted for vejarbejderne. Jorden var nu skiftet til den røde slags.

Torsdag d. 26.oktober 2000
Første etape var Tom Price, hvor der var mulighed for at tage pÃ¥ en arrangeret minetur i deres jernminer. Vi var med en gammel bus og vor guide var rigtig god. Det var vildt imponerende, hvor stort det var og hvor store deres maskiner var. Det var noget sværere grej end det der husere i vore danske sandegrave. Jernmalmen blev kørt pÃ¥ togvogne ud til Port Hedland for afskibning. SÃ¥ skulle der handles cola, frugt og køreslik til dem i førehuset. SÃ¥ ud til byen levede af godt af minedrift - byen var flot sammenlignet med andre byer i outbacken. Planen var at vi gerne ville nÃ¥ tæt pÃ¥ Monkey Mia, hvor der næste morgen var fodring af delfinerne. Det var vist bedst ikke at bevæge sig for langt uden for asfaltvejene - vi prøvede dog at skyde genvej, men det sÃ¥ lidt for tvivlsom ud sÃ¥ vi vendte om. Vi kørte og kørte hele aftenen og lidt af natten med. Efter 1000 km kom vi til en af de ubemandede camp-sites, hvor det var rart at fÃ¥ motoren standset og hvilet lidt. Bare at ligge udenfor og se op i stjernerne midt om natten var lækkert. Et par hurtige klemmer blev det ogsÃ¥ til. Havde vi haft mere til havde vi nok taget til Exmouth for at snorkle, men vi mÃ¥ vente til østkysten.

 

 

Jernminen i Tom Price 

Tror vi vender om !! 

Fredag d. 27. oktober 2000
Idag meget tidlig op - allerede 05.30 kørte vi mod Monkey Mia. I guidebogen stod der, at delfinerne ville komme ind ca. kl. 8.00 og det holdt stik. Rigtig mange var troppet op. Det var lidt for turistet, men vi skulle jo ha' et par billeder af delfinerne og en enkelt pelikan. Videre gik det sydover mod Kalbarri NP og vi mødte mere civilisation end vi havde været vant til den sidste uges tid. Det glædede vi os til så vi fandt en god campingplads med gode badeforhold - så gode at vi badede både aften og morgen. Vi fik grillet på pladsens store grill og hyggede os. En aftentur rundt i byen og ned på havnen blev det også til. Der var længere lyst om aftenen hernede.

Lørdag d. 28. oktober 2000
Dagen startede med en tur rundt i Kalbarri NP - endnu et fantastisk sted. Det var her omkring vi så de første kornmarker og det begyndte at blive frodigt. I nærheden af Denham tog vi ud til Hamelin Pool, hvor vi så på stromatolitterne - nogle underlige forstenede tingester, som var meget gamle. Denham er faktisk Australiens vestligste by. Lidt underlig at sidde og tænke over, at vi sikkert var de personer, som befandt os længst mod vest i Australien netop på det tidspunkt. Vi var på højde med Sydafrika - bare 10.000 væk. Det var nok en af de smukkeste solnedgange overhovedet - man sidder bare falder helt i staver ude i klitterne. Fantastisk øjeblik - intet mindre. Skal opleves.

 

 

Stromatolitterne ved Denham 

The Pinnacles tæt pÃ¥ Cervantes 

Søndag d. 29. oktober 2000
Vor sidste nat i camperen tilbragte vi ude i klitterne - dejligt at være "under Ã¥ben himmel". Vi startede dagen ude ved The Pinnacles - et enormt mÃ¥nelandskab af sandsten-tuer. Fascinerende. Fra gammel tid sagde man, at søfolkene troede det var mennesker pÃ¥ land. Campereturen lakkede mod enden og vi havde kurs mod Perth. Bilen skulle afleveres hos Hertz kl. 14.00. Der blev ryddet op i bilen og rygsækken pakket. Bilen blev afleveret i lufthavnen efter 5600 km og jagten gik ind pÃ¥ et sted at overnatte. Vi prøvede flere steder, men det endte med vor base blev "The Shiralee" - ogsÃ¥ det sted jeg blev anbefalet af AK fra Scandi. Pris AUD 18,50 / nat. Vi fik senge i en 6-sengs værelse - OK. I fælleskøkken mødte vi de andre rejsende. Der var andre danskere og for første gang mødte vi Torben og Merete fra Fyn. Merete var pÃ¥ rundrejse og hendes far Torben var hernede for at hjælpe med høsten pÃ¥ en farm. Sydafrikanere var her ogsÃ¥, men svenskere og brittere nok var de mest hyppige backpackere. Det tegnede godt sÃ¥ vi slappede lidt af den første aften med lidt mails hjem sightseeing i omegnen.  Vi var 11 dage undervejs i camperen - det var en fantastisk tur. Havde vi haft muligheden kunne vi nok ha' brugt 3-4 dage mere, men nu skulle vi jo aflevere bilen.

Mandag d. 30. oktober 2000
Vi havde fortjent at sove til vi vÃ¥gnede sÃ¥ det gjorde vi. Tog en tur ned i byen og sonderede lidt - der var masser af gÃ¥gader og strøge. Første storby sÃ¥ det var spændende sÃ¥ vi havnede i den Botaniske Have med masser af krigs mindesmærker. Den botaniske have var kæmpestor og vi fik set mange flotte og anderledes planter. Man fik lyst til at fylde rygsækken med spændende sager for at fÃ¥ lidt AU med hjem i haven. Der blev handlet lidt og ellers hjem pÃ¥ terrassen og nyde det og fordøje den sidste tids oplevelser. Nu skulle vi til at vænne os til de mange flotte papegøjer og kakaduer som flyver frit rundt - fascinerende nÃ¥r man gÃ¥r rundt i Kings Garden. Shiralee ligger i udkanten af bykernen, men alligevel i gÃ¥afstand til centrum. Tæt pÃ¥ asiatisk omrÃ¥de med masser af spændende restauranter. I Queens Garden mødte vi de sorte svaner. Vi fik fat pÃ¥ et bykort og sÃ¥ ellers bare afsted rundt i byen - den bedste mÃ¥de at lære byen af kende pÃ¥. Vi fandt ogsÃ¥ MCD - deres is var bÃ¥de store og billige.

 

 

Perth skyline 

Flotte fugle var der masser af 

Tirsdag d. 31. oktober 2000
Vi tog toget fra Central Station til Freemantle for at se den charmerende bydel med masser af flotte restaurerede huse fra starten af 1800-tallet, hvor bydelen blev brugt til at huse straffefanger. Den første koloni i Western Australia blev grundlagt her og omrÃ¥det er havn for Perth City. Michael insisterede pÃ¥ at vi skulle ha' Fish'n Chips sÃ¥ vi besøgte en af de mange cafeer. Vi infiltrerede os i en guided tur rundt pÃ¥ det Maritime Museum. Gennem tiden har mange europæiske købmænd lagt vejen forbi Australien og derfor var mange skibe stødt pÃ¥ grund ved kysten.  Om aftenen ville vi pÃ¥ asiatisk restaurant i omrÃ¥det - vi fandt et lille indonesisk familierestaurant. Menukortet fik vi ikke meget ud af, sÃ¥ vi satsede og vandt. En special-krydret bøf, ris og suppe - de krydrede meget med kanel sÃ¥ det var nyt for os, men godt. 3-retters menu til AUD 5,50 (25,-) er vel ikke noget at sige til.

Onsdag d. 1. november 2000
Dagens projekt var Whale Watching uden for Perth. Jeg havde aldrig set hvaler sÃ¥ det var oplagt at ta' pÃ¥ en arrangeret tur ud pÃ¥ vandet. Turene varede typisk 3 timer og udgik fra Freemantle. Vi tog toget derud og gik ombord pÃ¥ katamaranen og sejlede mod hvalomrÃ¥derne. Havnen i Perth er kæmpestor og det siger vel sig selv, hvis alt gods til og fra Vestaustralien skal udskibes herfra. Vi sÃ¥ fÃ¥reskibe, som sejlede fÃ¥r til Indien og Pakistan, hvor de bruges til deres rituelle slagtninger. Langs udsejlingen lÃ¥ masser af eksklusive villaer. Vejret var helt perfekt med masser af sol sÃ¥ vi sÃ¥ frem til en god dag pÃ¥ vandet - forhÃ¥bentlig med hvaler. Jeg tror vi var heldige for vi sÃ¥ masser af pukkelhvaler pÃ¥ flere forskellige spots. Flere gange var de oppe og vende i overfladen. Det var en fantastisk oplevelse og der blev fyret en masse billeder af. Det blev helt sikkert en af top-5 oplevelser pÃ¥ turen. Og sÃ¥ kostede turen kun AUD 22,-. Vi fik ogsÃ¥ lige booked en 2-dages tur til Rottnest Island dagen efter. SÃ¥ vi skulle hjem og forberede os lidt. Om aftenen tog Michael og mig pÃ¥ kinesisk restaurant og lige forbi en den engelske pub til turens første øl. Til slut en Sundae pÃ¥ MCD og hjem i seng efter en fantastisk dag.

 

 

Perth skyline set fra vandsiden 

Pukkelhvaler - imponerende 

Torsdag/fredag d. 2./3. november 2000
Tidlig op og vi blev hentet kl. 7.30 fra Shiralee og blev kørt til havnen, hvor vi gik ombord på Flying Flute - en slags katamaran, der skulle sejle os de 1½ time ud til Rottnest Island. Vi havde booket en 2-dages tur med overnatning på et vandrehjem. Med i prisen var cykelleje da de eneste biler på øen var rundturs-busser, politibiler og skraldebilerne. Vandrehjemmet var nogle gamle militærbarakker - forholdsvis primitivt, men det var vi jo vant til. På vestsiden af øen "West End" så vi store flokke af delfiner - 30-40 stk som legede langs kysten. Flot at se dem springe ud af vandet. Rundt på øen var der meget militærgrej og nogle store kanonstillinger. Ved vandrehjemmet var der masser af påfugle og øen har fået navn efter de små rottelignende kænguruer - quokkaerne som der var masser af. Så ud til øen rigtig var blevet en turistø med masser af lejligheder og flere turbåde hertil. Cyklerne blev afleveret og vi sprang på båden retur til Perth. Efter lidt aftensmad på Shiralee tog vi en rundt i byen og havnede på den engelske pub hvor vi slappede lidt af og hyggede os efter et par spændende dage på Rottnest Island.

Lørdag d. 4. november 2000
Ingen planer idag så vi ville tage en slapper og overveje hvad vi ellers ville lave i Perth og omegn. Vi tog til Kings Park og smed os i solen. Der var et bryllup under opsejling så det fik vi osse med. Der blev købt ind til aftensmaden og ellers var der James Bond i fjerneren og den ugentlige rapport der skulle sendes på mail. Jeg fik også lige ringet hjem til DK. Meldingerne lød på 10-12 grader med regn og blæst og så gør det jo ikke ringere at være hernede. John Farnham skulle give koncert i byen senere, men da skulle vi videre - desværre.

Søndag d. 5. november 2000
I dag var vi på "The Mint", hvor de bl.a. lavede guldmedaljerne til OL 2000 samt en masse andre medajler og mønter. Vi så der blev smeltet en guldbarre på 250 Ounze til en værdi af AUD 100000. Der var også en guldbarre vi kunne røre ved som vejede 12,5 kgs. Vi var lige forbi nogle cricket stadions, hvor der senere på ugen skulle være landskamp mod West Indies. Vandsportsområdet ved Swan River var vi også forbi og her drønede de rundt på jet-ski. Hjemme på Shiralee mødte vi igen Merete og Torben og fik lidt dansk snak. Torben havde en mange dage gammel Jyllands Posten, men det var lige meget - den blev læst grundigt. Om aftenen tog vi på Indonesisk restaurant med Torben og viste lidt rundt i byen - bl.a. på den engelske. Hjemme på Shiralee mødte jeg igen Trudy fra Litchfield turen - lidt sjovt 3. gang på 3 forskellige steder og så lille er Australien nu heller ikke.

Mandag d. 6. november 2000
Dagen startede med regn, men det ændrede sig hurtigt. PÃ¥ med vandreskoene og ud til Perth Zoo. Der var langt derud, men vi blev belønnet med en stor og flot park med masser af dyr, vi ikke ser pÃ¥ vore bredde-grader. Vi havde endnu ikke se koala'en i det fri sÃ¥ nu ville vi se den. Vi fik et glimt af den i et træ og det viste sig sÃ¥ at blive eneste gang pÃ¥ hele turen. Kænguruer var de mange af og her kom der endelig en chance for et godt billede - selvom det er lidt snyd. Krokodiller sÃ¥ vi heller ikke pÃ¥ turen nordpÃ¥ sÃ¥ det nÃ¥ede vi ogsÃ¥ lige inden lukketid. Det var en fin dag vi havde herude i zoo. PÃ¥ hjemvejen købte vi store bøffer som vi ville stege pÃ¥ barbequ'en. Det var lækkert at sidde pÃ¥ terrassen og grille, mens nogen af de andre gæster var lidt misundelige over anretningen. ForstÃ¥r man godt.

 

 

Giraffer - fra Perth Zoo 

Svært at se, men det er en koala 

Tirsdag d. 7. november 2000
Idag var det overskyet og lidt køligt - altså rigtig dovnevejr så vi fik rigtig snakket med fynboerne om sommerhuse, arbejde, rejser og alt muligt. Gik lidt ned i byen og checkede ud og da det regnede lidt fandt vi nogle indkøbscentre, hvor vi ku' gå i tørvejr. Masser af souvenirs men det må vente til Sydney - jeg sku' jo selv slæbe det. Tiden var ved at være lidt lang for os og da vi havde 4 dage endnu inden vi skulle flyve videre ville vi leje en lille bil og køre rundt i det sydvestlige hjørne. Det var vist en lille Hyandai - en lidt mere normal størrelse.

Onsdag d. 8. november 2000
Vi fik pakket grej til den næste 4 dage og fik lov at parkere vore store rygsække pÃ¥ Shiralee sÃ¥ det var fedt. Billeje AUD 220 for 4 dage var vel ikke noget at sige til. Fra Perth kørte vi østover mod Kalgoorlie. Det sÃ¥ ret sÃ¥ frugtbart ud selvom det ikke havde regnet i lang tid. Dejligt at komme udenfor byen igen. Nu sÃ¥ vi for føsrte gang vilde emu'er - en med 4 unger krydsede vejen - det var ret flot. OmrÃ¥det er kendt for sine guldminer som stadig er i drift - vi hÃ¥ber at finde sÃ¥dan et sted. Vi passerede bÃ¥de kamel- og emufarme og efter 600 km kom vi til Kalgoorlie og fandt et YHA til AUD 38 for os alle. Det var et OK sted og folk pÃ¥ stedet sÃ¥ ud til at være minearbejdere. Gik lidt rundt i byen og ellers slappede lidt af.

 

 

Emu'er krydser vejen 

Guldminen i Kalgoorlie 

Torsdag d. 9. november 2000
Kl. 9.30 var der rundvisning i en udtjent mine, hvor vi kom 37,5 m ned i gangene. Vi sÃ¥ hvordan de gravede guld i gamle dage - de nederste gange var 450 nede - og i starten var det med hakke, hammer og mejsel. Hørte lidt historie og sÃ¥ hvordan de smeltede guldbarrer. Det var lidt gammeldags, men vi ville hellere finde en af minerne, som var i drift. De var kæmpestore - noget lignende jernmalm-minerne i Tom Price. OgsÃ¥ maskinerne var enorme. Vi ville sydover mod kysten og Esperance og her var det typisk landbrugsomrÃ¥der vi kom igennem. Pludselig drønede vi ind et græshoppe omrÃ¥de - luften var tyk og vejene var fyldte med græshopper. Vi kom til Esperence sidste pÃ¥ eftermiddagen og fandt et lille sted til AUD 16. Ikke et typisk turiststed - gik lidt rundt i byen og fandt et spot med en fantastisk udsigt over  havet. I havnen var de igang med at læsse containerskibene med korn. Det blev til oceanburger til aftensmad.

Fredag d. 10. november 2000
Fra Esperance havde vi retning mod Albany, men først ville vi lige op pÃ¥ Frenschmans Peak, som var 260 m.o.h. Marianne og Oliver tog til stranden, men Michael og mig ville pÃ¥ toppen og det fortrød vi absolut ikke. Heroppe fra havde vi en unik udsigt over øerne. Tror vi sad her en times tid og spejdede ud over vandet og tænkte pÃ¥, at 4-5000 km længere mod syd var Antarktis. Vi mødte flere vandrer pÃ¥ klippen. Vi kunne ikke sidde her for evigt sÃ¥ vi kravlede ned til de andre. Vi mødte flere truckere i omrÃ¥det pÃ¥ vej med korn. Et frodigt omrÃ¥de vi kørte gennem inden vi endte i Albany. Flot havneby med masser af flotte huse. Vandrehjemmet var ikke noget særligt, men vi havde da et sted at sove. Vi tog ned pÃ¥ havnen, hvor folk sad og fiskede, mens pelikanerne hÃ¥bede der faldt lidt smÃ¥fisk af. En hyggelig aften.

 

 

Frenchmanns Peak - genial udsigt 

Byen Denmark skulle vi besøge 

Lørdag d. 11. november 2000
Vi tog tidlig afsted for planen var at nÃ¥ til Perth idag. Første besøg var pÃ¥ en lille vingÃ¥rd, hvor de udover vin ogsÃ¥ lavede honning. Vi købte et glas til vor videre færd. PÃ¥ vor rute lÃ¥ byen Denmark sÃ¥ den mÃ¥tte vi lige forbi og ha' et billede af byskiltet. Det var de store træers omrÃ¥de vi var kommet til. Valley of the Giants kaldes omrÃ¥det - især pÃ¥ grund af de store karri- og tingleeukalyptus, som bliver op til 100 meter høje. Masser af vandreruter og endda Top-Tree walking rundt i trætoppene. I nærheden af Augusta havde vi pejlet os ind pÃ¥ nogle drypstensgrotter, men vi kom for sent øv-øv. Omkring Margaret River og mod Perth var det som om vi kom gennem det mere eksklusive ferieomrÃ¥der. Det var en god beslutning med at leje en bil og køre ud i omrÃ¥det - ca. 3000 km blev det til inden bilen blev afleveret. Vor sidste aften i Perth og pÃ¥ Shiralee blev brugt til at fÃ¥ vasket tøj og pakket rygsækken sÃ¥ vi næste dag var klar til at flyve til Alice Springs pÃ¥ nye eventyr. 14 dage i Western Australia var ved at være slut.

Søndag d. 12. november 2000
Der blev taget afsked med Shiralee og vi var klar til at tage til lufthavnen. Vi skulle flyve med Qantas de ca. 3 timer timer som turen til Alice tager. Vi fløj over kæmpe saltsøer og ørken - specielt landskab, men spændende. Det var som om vi landede ude i ingenting. Vi fik hurtig vor bagage og fik prajet en taxi ind til Alice Springs og Desert Sand Resort, hvor vi havde reserveret plads. Hytte med pool - rigtig flot og 112 AUD per nat. Vi snakkede med en fynsk familie som var 1 måned undervejs. Det var ren luksus så vi nød det denne aften.

 

 

Ankomst til Alice Springs 

Vor resort - her flottede vi os 

Mandag d. 13. november 2000
Nu havde vi 4 dage i The Red Centre. Jeg havde bestemt mig for en 3-dages tur ind til bl.a. Ayers Rock. Borgstrøms ville hellere leje en bil og køre selv - det var ogsÃ¥ helt OK. Vi aftalte bare at mødes fredag kl. 10.00 pÃ¥ vandrehjemmet, hvor vi skulle videre. Jeg boede pÃ¥ Melanka Backpackers pÃ¥ en 3-sengs værelse med en japaner og en amerikaner. Om dagen var jeg pÃ¥ sightseeing rundt i byen - bl.a. oppe pÃ¥ en udsigtspunkt, hvor der var god udsigt over byen. Ca. 27000 bor der i byen, som ligger ca 1500 km syd for Darwin midt ude i ørkenen. Byen har School of the Air og The Flying Doctors. NÃ¥r man gik rundt i byen mødte man rigtig mange aboriginere - ikke sÃ¥ mærkelig da vi jo befinder os i deres land. Mange af dem sÃ¥ meget sølle og hærgede ud. Om aftenen spiste jeg pizza med min amerikanske værelseskammerat og ellers var jeg lige en tur i baren, hvor der var live-music. Fik lige en snak med en aussi guldmine-arbejder. Jeg havde booked en 3-dages med Northern Territory Adventure Tours. Det sku' nok blive spændende.

Tirsdag d. 14. november 2000
Der var mødetid kl. 6.15 i receptionen og det er altid spændende at møde sine rejsemakkere. Vi var 15 deltagere og vor guide Warren. 1 fra USA, 3 fra AUS, 7 fra GB, 1 fra Scotland, 2 fra Ã…rhus og mig selv. Dagens mÃ¥l var Kings Canyon - ca. 450 km sydover. Det var en lang tur i vor knap sÃ¥ luxoriøse bus sÃ¥ vi havde flere breaks til spisepauser og kamelridningspauser hvis det var noget. Vi blev endda sat pÃ¥ arbejde med at samle brænde til aftenens madlavning. Det tydede pÃ¥ en rigtig god tur med gode rejsefæller. Dagen blev brugt pÃ¥ vandreture i Kings Canyon med store og lange kløfter, der hæver sig 200 meter over havet. Var pÃ¥ en 6 km lang vandretur og selvom det var midt i ørkenen var der frodige pletter. Vi fik masser at vide om omrÃ¥det af Warren. Perfekte fotospots i det kuperede terræn. Imponerende landskab og man sku' ikke lide af højdeskræk - der var langt ned. Vi var nede ved "Garden of Eden" - en frodig plet, hvor vi kunne bade lidt. Godt trætte fandt vi tilbage til bussen og kørte til vor camp, hvor teltene var klare. Det var forudopstillede telte i Adventure Tours camps. Det blev lavet mad over Ã¥ben ild og alle mand var igang med opgaver - rigtig hyggelig. Desværre begyndte det at regne, tordne og lyne sÃ¥ vi trak ind i skuret og spiste. Den nat regnede det igennem og teltene var næsten tætte sÃ¥ det var en special oplevelse at ligge herude i ørkenen i regnvejr. Vi sov godt til kl. 6.00, hvor vi blev vækket. 

 

 

Samler brænde pÃ¥ vej mod Ayers Rock 

Kings Canyon - bare flot 

Onsdag d. 15 . november 2000
Dagens projekt var Ayers Rock eller The Olgas. Vi tog først ud til Ayers Rock, men pga nattens regnvejr var stenen desværre lukket for bestigning - øv. SÃ¥ var det kun at hÃ¥be vejret var med os i morgen. Derfor tog vi The Olgas (Kata Tjuta) i stedet for. Nogle særdeles særprægede klippeformationer, som i mere end 20000 Ã¥r har været de lokale anango-folks helligdom. De var ogsÃ¥ røde som det meste af omrÃ¥det her. Mange finder de 36 smÃ¥bjerge mere fascinerende end Ayers Rock - jeg ved nu ikke helt. NP'en vi er i, er pÃ¥ 126000 ha og her lever 22 forskellige pattedyr og pungdyr bl.a. dingo og kænguru. 151 forskellig fugle og 52 forskellige krybdyr. Ã…rlig nedbørsmængde er 200-250 mm. Temperaturen svinger fra 8C om natten til 47C pÃ¥ en sommerdag. Her skulle vi pÃ¥ en 8 km vandretur. Fantastiske klippeformationer. Det højeste bjerg er 546 meter og i hele omrÃ¥det er der 26 bjerge med en omkreds pÃ¥ ca. 22 km. Super vejr - varmt, men ikke ulidelig. I modsætning til Ayers mÃ¥ man ikke kravle op ad bjergene her. Her er der mange hellige klippehuler med masser af hulemalerier. Vi mødte mange andre vandrere i det flotte omrÃ¥de og godt vi havde guide med for ellers kunne man vel godt fare vild. Dagens vandretur nærmede sig slutningen og længslen efter en kold cola i bilen var stor. Endnu en fantastisk dag med store naturoplevelser er slut. Lige endnu en stor oplevelse ventede - nemlig solnedgang over Ayers Rock. Det var et tilløbsstykke at de store - folk kom i busser og der blev linet op med champagne og det hele. Det var et festligt indslag og imponerende at se hvordan stenen skifter farver i takt med solen gÃ¥r ned. Intet billede kan for alvor gengive dette scenarie - det skal opleves live. Hjem til campen for at lave mad over det Ã¥bne bÃ¥l - det var ris og karry med tilbehør. Senere blæste det op med lyn og torden, sÃ¥ vi tvivlede lidt pÃ¥ at komme op pÃ¥ stenen næste dag, men vi gik tidlig i seng og hÃ¥bede. Der blev meldt vækning kl. 04.00 sÃ¥ vi kunne starte opstigning kl. 5.00 - hvis vi fik lov.

 

 

The Olga's 

PÃ¥ vandring i The Olga's 

 

 

Sletterne med The Olga's i baggrunden 

Camp-hygge ved bÃ¥let 

Torsdag d. 16. november 2000
Vi stod op kl. 4.00 fik morgenmad og tog afsted mod Ayers Rock. Det havde regnet godt og solen var ved at stÃ¥ op sÃ¥ vi var spændte. En fantastisk solopgang, der skal opleves. Det havde Ã¥benbart tørret sÃ¥ meget pÃ¥ bjerget, at rangeren gav lov til bestigningen og vi var den første gruppe, som kom afsted mod toppen. Det første stejle stykke var forsynet med kæder til at holde fast i da der var ret langt ned, hvis man snublede. Op pÃ¥ den ene side af kæden og ned pÃ¥ den anden side. Mere end 300.000 gæster A R hvert Ã¥r. Den første tredjedel var med kæder og resten var markeret med hvide striber. Det er faktisk kun den øverste tredjedel af stenen som er over jorden. Stenen er 348 meter høj - 3,6 km lang og 9,4 km i omkreds og 600 mio Ã¥r gammel. OvenpÃ¥ var den mere eller mindre flad og vi kom op pÃ¥ toppen hvor der blev fotograferet en masse. Vi mÃ¥tte ogsÃ¥ nedover igen og her mÃ¥tte vi passe pÃ¥ ikke at skvatte. Nedturen tog ogsÃ¥ ca. 45 min og her mødte jeg tilfældigvis Lars Jessing hjemme fra Brørup. Jeg hørte godt nok nogen der talte danske pÃ¥ bjerget, men at de lige var en man kendte hjemmefra var lidt underlig. Vi nÃ¥ede ikke at snakke ret meget - han var pÃ¥ vej op og jeg nedover. Det var jo ikke det mest smarte sted at lave kø. En af Top-5 oplevelserne hernede. Sikkert nede havde vi lidt tid til at gÃ¥ lidt langs stenen og se nogle af de særprægede udformninger af stenen. Alle disse seværdigheder ejes idag af Anunga-folket, som lejer det ud til myndighederne. Parken drives idag i samarbejde med 150 aboriginere, som bor i parken. Vi betalte AUD 16,50 for at komme ind og det gÃ¥r dels direkte til aboriginerne og til drift af parken. Skulle ogsÃ¥ forbi en Cultural Center med souvenirs og aborigin-kunst. De laver mange utrolig flotte ting - især deres prikmalerier ses overalt. Tog lige tilbage til campen til lidt frokost inden den lange tur hjem til Alice Springs. Dog skulle der lige tages fællesbillede af os og stenen. Et sidste billede af stenen og farvel og pÃ¥ forhÃ¥bentlig gensyn. Hvem ved. 450 km hjem til Alice sÃ¥ der var tid til et par timer pÃ¥ øjet. PÃ¥ en tank gjorde vi holdt og fik provianteret lidt og her mødte vi Borgstrøms, der ogsÃ¥ var pÃ¥ vej hjemover. PÃ¥ Melanka var der samling for os der havde været pÃ¥ ekspeditionen med pizza og det hele. Der var krybdyrshow og disco pÃ¥ vandrehjemmet (vi hørte Aqua). Borgstrøms kom ogsÃ¥ lidt senere og sÃ¥ var vi samlet igen efter en hektisk uge. En tur til Ayers Rock er virkelig et besøg værd, hvis man kommer til AU.

 

 

Ayers Rock - set fra oven 

Ayers Rock - set fra neden 

 

 

Danskerne pÃ¥ toppen af A R- The Olgas i det fjerne 

Ved foden af Ayers Rock 

 

 

Ayers Rock i dagslys 

Gruppe billede af vor gruppe 

Fredag d. 17. november 2000
Det var dagen, hvor vi skulle forlade The Red Centre og flyve til Cairns. Vi tog en taxa til lufthavnen, hvor vi skulle flyve med Ansett Australia. Det var et mindre fly med plads til under 100 passagerer, men det gik fint. Vi landede sidste på eftermiddagen så projektet var at finde et vandrehjem. Vi fandt UP Top Downunder i udkanten af byen med pool til AUD 18/nat så det var helt ok. Især når man fik spisebilletter til et backpackerspisested inde i byen. Det var mødested for rygsæksrejsende. Det var åbenbart meget brugt her i Cairns med fri aftensmad, hvor der var 4-5 retter at vælge imellen. Vandrehjemmets egen bus kørte til og fra centrum flere gang om dagen så det var bare med at springe på. Cairns så ud til at være en rigtig lækker by med marina, havnemiljø og masser af liv. Første aften brugte vi på at inspicere byen og fandt en MCD til en soft-ice. Nede i centrum på gågaden var der live-shows om aftenen og der var masser af papegøjer og andre farvestrålende fugle. Første aften var vi lige til cykelcross og fik checket ud, hvad der var af udflugter. Noget jeg ville var en tur ud på Great Barrier Reef. Man kan ikke være her uden at opleve verdens største koralrev.

 

 

Ankommet til Cairns 

Show fra Cook Islands 

Lørdag d. 18. november 2000
Dagens udflugt gik til Kuranda. Borgstrøms ville ikke med sÃ¥ jeg bookede selv en tur op gennem regnskoven. Blev hentet pÃ¥ hostel og kørt til Sky-Rail banen, som er verdens længste svævebane - 7,5 km. Det er de samme gondoler man møder i Alperne. Turen tager en times tid og der er stop undervejs, hvor man kan gÃ¥ en tur i regnskoven - en flot tur hen over store træer og sjove blomster. Kuranda var endestationen som ligger 400 m.o.h. og der skulle være 5-6 grader koldere end nede i byen.  Jeg valgte Sky-rail ud og det gamle turisttog tilbage igen. Kuranda var en turistby, som kun overlever pga turisterne med souvenirboder og restauranter + deres markedsplads, hvor de igen havde en masse aboriginer-grej. Der var 3 timer i byen og det var rigelig. Det gamle rød/hvide tog var fra 1914 og et rigtig turist tog med maghonipaneler og messingbeslag indenbords. 1.45 time tog turen incl. flere foto-stops. En rigtig flot tur over 37 broer, gennem 15 tunneller og forbi flere vandfald. Jernbanen blev bygget i 1891 af kinesiske jernbanearbejdere. En udmærket udflugt her fra Cairns. Om aftenen ville vi ind til byen og se pÃ¥ underholdning pÃ¥ torvet - vi skulle jo alligevel ind pÃ¥ restauranten og spise. PÃ¥ friluftsscenen var der et fantastisk show med dansere fra Cook Island. Vi blev meget overrasket og deres flotte show med de mange dansere og musikere fra Stillehavsøen. Man samlede penge ind til opbygning af en kirke pÃ¥ øen og vi fik en times god underholdning og folk smed penge i deres "sparegrise" og man fik helt klart lyst til at tage ud og besøge Cook Island og besøge dem. ForhÃ¥bentlig lykkes det engang.

 

 

Veterantoget til Kuranda 

Gondolen fra Kuranda over regnskoven 

Søndag d. 19. november 2000
I dag stod den pÃ¥ snorkel/dykkertur pÃ¥ Great Barrier Reef - et must nÃ¥r man er her, sÃ¥ Michael og jeg selv bookede en tur hos Compass - AUD 60 / pers. incl anretning. OK pris sÃ¥ vi glædede os. Vi var vel ca. 150 pÃ¥ vores bÃ¥d. Der var mange bÃ¥de, der arrangerede ture pÃ¥ revet. Der var flere specielle dykker-bÃ¥de, men vores var bare en almindelig snorkeltur. Afgang mod GBR - verdens største koralrev - over 2000 km lang, 71 koraløer og flere tusinde smÃ¥ og større koralrev. Ud for Cairns er det sÃ¥ tæt pÃ¥ som 10-20 km og efter et par timers sejlads var vi fremme. SÃ¥ skulle der monteres snorkel, maske og svømmefødder. Straks efter ankeret var kastet sÃ¥ vi de første kulørte fisk - meget spændende. Vejret var perfekt - masser af sol, ingen vind og vandet var utrolig klart. Da vi først fik hovedet under vandet mødte der os et helt fantastisk syn. Det var som et akvarie - fisk i alle mulig farver og arter. Det skal simpelthen opleves. Udover fiskene var der massser af flotte koralrev. En helt unik oplevelse.
Der var også mulighed for at få et prøvedyk sammen med en instruktør - det skulle jeg prøve. På med udstyr og lidt instruktion. Vi var 4-5 på hvert hold og havde ca. 10 i vandet. Der gik lidt tid inden man fandt teknikken med at trække vejret og styre op/nedstigningen. Vi klappede en af de store fisk og så store muslinger, mens vi sad på bunden og så det fascinerende liv hernede. Vi sejlede til et nyt sted med nye oplevelser. På hjemturen var der Rob-bomming. Et net blev smidt i vandet efter båden og så var det bare med at holde fast. Os DK'ere blev hængende og godt trætte kom vi i land hen på eftermiddagen efter endnu en Top-5 oplevelse. Vi købte et engangs undervandskamera og ville prøve og det blev faktisk ganske godt. Nogle gange var det lidt svært at knipse når man skulle sigte uden for dykkerbrillerne. Vi så udelukkende farvestrålende fisk men ingen hajer og rokker. Den store fisk "Villy" og sjove søpølser var der også. Aftenen bød på spisning inde i byen og lidt Cook Island show igen. Tidlig i seng da vi skulle til Green Island næste dag.

 

 

Vort skib til Great Barrier Reef 

Den blÃ¥ fætter 

 

 

Onkel Willy 

Denne flotte fyr 

Mandag d. 20. november 2000
Der var afgang kl. 8.00 til dagens tur til Green Island. Øen er en lille koralø, som er noget slidt pga. de mange 1-dags turister fra Cairns. Stranden rundt om øen var meget lækker sÃ¥ der var gode muligheder for at dase, men vi ville jo ogsÃ¥ gerne snorkle lidt. Solen brændte - vel en af de varmeste dage pÃ¥ hele turen -sÃ¥ solcreme og hat var nødvendig. Det var ret lavvande sÃ¥ det var svært at snorkle, men vi forsøgte da. Inde ved havnen prøvede vi ogsÃ¥ ved bÃ¥debroerne og vi kunne nærmest gÃ¥ rundt blandt koraller og fisk bare 50 meter fra land. Her lÃ¥ vi i overfladen og stegte - det kunne ikke leve op til gÃ¥rsdagens oplevelser, men helt ok. Vi sÃ¥ store muslinger og blÃ¥ søpølser.  Ã˜en var en rigtig japaner turistø - sÃ¥ mange af skiltene stod pÃ¥ bÃ¥de engelsk og japansk. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvorfor der var sÃ¥ mange japanere. Om aftenen gik jeg ind til byen og hørte lidt musik og fik en is. Vejret var igen perfekt - især nÃ¥r man hørte, hvordan det var hjemme i DK.

 

 

Stranden pÃ¥ Green Island 

Tak for besøget Green Island 

Tirsdag d. 21. november 2000
Det var vor sidste hele dag i Cairns sÃ¥ vi skulle ha' fat i nogle busbilletter med Greyhound Pioneer. Der var ca. 3000 km til Sydney og billetten kostede AUD 192 (850kr) og vi kunne stÃ¥ af og pÃ¥ sÃ¥ tit vi ville  i løbet af 30 dage. Fornuftig pris. Vi dallede lidt rundt ved poolen og læste lidt om hvad der var nede langs østkysten. Jeg havde ca. 14 dage tilbage sÃ¥ jeg mÃ¥tte priotere lidt. Jeg ville gerne have en uges tid i Sydney og omegn. Vi ville tage den første etape til Airlie Beach, hvor vi ville pÃ¥ sejltur ud til nogle af øerne.

Onsdag d. 22. /Torsdag d. 23. november 2000
Op ad formiddagen fik vi checket ud af værelserne og fik købt lidt proviant til busturen til Airlie Beach, som tog ca. 10 timer. Der var afgang kl. 15.00 fra terminalen og god plads i bussen på den første del af turen. Vi kørte gennem et frodigt område med masser af sukkerrørsmarker og bananplantager. Store og flotte huse - det tydede på et velhavende område. Vi kom til Airlie Beach midt om natten og heldigvis/ tilfældigvis var der en af Reef O's små minibusser, som holdt og forsøgte at kapre kunder - og det lykkedes. Mange af backpacker hotellerne var klar når busserne kom til byen. Der var sikkert stor konkurrence om turisterne for prisen på en overnatning var kun AUD 11 incl. morgenmad og gratis transport til og fra centrum. Det var det billigste indtil nu, men værelserne var nu heller ikke noget særligt, men pyt vi skulle jo også kun være der en nat. Vi havde hele dagen til at cruise rundt og se på byen og handle lidt. Tog ned til marinaen og så lidt på skibene, der sejlede ud til øerne. Vi fik bestilt en 3-dages tur med det gode skib Summertime - en gammel kutter, som var lavet om med køjepladser og grej til snorkling og badning m.m. Vi måtte af med AUD 249 for turen med al forplejning ombord og 2 guider med. Det skulle blive lækkert at komme ud til Whitsundays. Det var et stort resort vi var havnet på med butik, restaurant og poolområde. Vi spillede lidt beach-volley og badede lidt. Om aftenen var der live-music i baren og der var jeg oppe og høre lidt musik. En rigtig fin aften med masser af folk og underholdning. Der blev også lige tid til at sende rejedagbog hjem til DK.

Fredag d. 24. november 2000
Dagen startede med et rigtig flot morgenbord i restauranten og vi fik vor bagage anbragt i boxene så vi kun havde det mest nødvendige med på turen. Der var afgang ved middagstid, så vi tog bussen ned til marinaen og fandt "Summertime" blandt de mange turbåde. Vi var 12 gæster ( 4 x DK, 1 x S, 2 x IRL og 5 x GB). Vi fik os installeret på båden og sejlede ud af havnen mod det første stop, hvor vi skulle snorkle. Det var svært at leve op til når vi lige kom fra GBR, men det skulle da prøves. Det blæste en del så det var noget sværere og vandet var langt fra så klart. Hen på eftermiddagen sejlede vi ind til en af de mange bugter, hvor vi skulle ligge natten over. Det var et fantastisk sted og der var flere andre både, som havde kastet anker for natten. Gummibåden blev sat i vandet og vi blev sejlet ind til en af de små øer, hvor vi kunne gå rundt og se på flora og fauna. Det var en ubeskrivelig udsigt vi havde heroppe fra. Mens vi var i land havde kokken lavet alletiders flotte anretning til os. Så blev der rigtig hygget på båden. Der var utrolig stille herude og bare sidde herude på båden og nyde sommernatten var rigig fedt. Vi sad udenfor hele aftenen og ret pludselig blev det mørkt. Ved midnatstid var der tid til at gå til køjs.

 

 

"Summertime" pÃ¥ tur til Whitsundays 

SÃ¥ flot og fredfyldt var det i denne bugt 

Lørdag d. 25. november 2000
Vi blev vækket kl. 7.00 til morgenmad under åben himmel. Der var lidt sejlads på åbent hav, men vejret havde desværre ikke ændret sig til det bedre så vi sejlede ind til Whitsundays Island og gik i land til lidt bushwalking og badning ved de mest fantastiske strande. Her stødte jeg på en lille rokke i vandkanten - helt sjov. Vi prøvede at snorkle lidt, men bølgerne gjorde det vanskelig så ved aftenstid sejlede vi ind til en af øerne, hvor vi gik og hyggede os lidt indtil maden var klar ombord på skibet. Vejret var ikke rigtig til udendørs hygge så vi gik nedenunder.

Søndag d. 26. /Mandag d. 27. november 2000
Det dÃ¥rlige vejr fortsatte desværre øv-øv sÃ¥ der blev ikke til mere snorkling og svømning pÃ¥ denne tur. Vi havde nok at gøre med at holde styr pÃ¥ morgenmaden, sÃ¥ vi begyndte sÃ¥ smÃ¥t at sejle mod havnen, hvor vi ankom ved middagstid. Vi fik taget afsked med folkene pÃ¥ denne tur - endnu engang skulle man til at ta' afsked med en flok herlige mennesker. Det var en god tur vi var pÃ¥ og havde vi haft mere sol og vindstille havde den været fantastisk, men det var der jo ingen der ku' gøre noget ved. Retur til resortet efter vor bagage og ned til busstationen, hvor vi senere skulle med sydpÃ¥. Vi nÃ¥ede lige aftensmad pÃ¥ MCD inden vi gik ombord i bussen og gjorde klar til en lang lang tur i bus. EfterhÃ¥nden nærmede tiden sig, hvor vi skulle skilles - Borgstrøms havde en extra mÃ¥ned DownUnder, hvorimod jeg kun havde en uges tid tilbage. Borgstrøms steg af bussen i Hervey Bay, hvor de ville til Fraser Island. Det ville jeg ogsÃ¥ gerne, men tiden tillod det desværre ikke. Bussen var godt fyldt op hele vejen til Sydney. Klokken var 8.00 om morgen og jeg fortsatte selv sydover gennem mere velhavende omrÃ¥der - ferieomrÃ¥der med masser af hoteller og store villaer. Fra Hervey Bay gik det mod Brisbane, hvor der var busskift inden det gik mod partybyen Surfers Paradise. Byron Bay ved 19-tiden og vi kom i en ny tidszone - underlig. Urene blev justeret og vi gjorde klar til en ukomfortabel nat i bussen. Man kan bare ikke sove og man er øm overalt, men der var hÃ¥b forude - næste morgen rullede jeg ind i Sydney.

Tirsdag d. 28. november 2000
Jeg ankom til Greyhound Pioneer terminalen pÃ¥ Central Station kl. 9.00 efter 38 timer i bus - godt smadret. SÃ¥ var jeg endenlig kommet til Sydney - det var en lidt underlig fornemmelse at stÃ¥ her helt alene, men ogsÃ¥ spændende. SÃ¥ skulle der findes et sted at bo. PÃ¥ stationen var der en oversigt sÃ¥ det var bare at vælge et sted og prøve at finde det. Det første sted var alt optaget, men pÃ¥ Elisabeth Street 198 - tæt pÃ¥ banegÃ¥rden - lykkedes det. AUD 150 for en uge var lidt i overkanten af hvad vi tidligere havde betalt, men det var sikkert prisen i Sydney sÃ¥ jeg fik mig installeret. Dejligt med et fast sted den sidste uges tid. Jeg fik en seng pÃ¥ en 8-senges værelse sÃ¥ det var fint nok. Rart lige at ligge lidt ned. SÃ¥ fik jeg fat i et bykort og det var som om at det trak lidt med at finde ned til Opera-bygningen. Fra hvor jeg boede var det bare at følge vejen ned gennem byen og ned til vandet. Tog den gennem Hyde Park og den geografiske have (her ville jeg tilbage til) og pludselig kunne jeg skimte det hvide tag i det fjerne og der var Utzons  mesterværk. Herfra ogsÃ¥ en god udsigt over Sydney Harbour Bridge. Her brugte jeg flere timer den første dag bare med at gÃ¥ rundt ved Operabygningen og sidde og opleve stemningen. Her omkring Cirqular Quay udgik mange af turbÃ¥dene til de andre bydele og gode strande udenfor byen. Tog ud til The Rocks for at se de gamle huse - nu ikke noget specielt men nu er det set. Jeg havde ogsÃ¥ pejlet mig ind pÃ¥ Hard Rock Café og her skal man jo ind for at fÃ¥ lidt souvenirs og en t-shirt til hjemmebaren. Det passede lige til spisetid sÃ¥ det var jo ikke svært at blive lokket af en af de gode anretninger. Altid et besøg værd. Jeg fik lige handlet lidt i et supermarket sÃ¥ der var lidt morgenmad og lidt snoller til aftenen pÃ¥ hostel. Der var ikke fyldt pÃ¥ værelset - en englænder, en amerikaner og en fra Korea. Der var vel 8-10 værelser og et fælles køkken. Langt fra luxus sammenlignet med hvad vi tidligere har boet pÃ¥. Om aftenen sÃ¥ jeg lidt fodbold i opholdsstuen : Real Madrid - Boca Juniors 1-2. Det var godt med en rigtig seng igen.

 

 

Mit hostel i Sydney 

Operabygningen 

Onsdag d. 29. november 2000
Den nat sov jeg helt til jeg vågnede - nu bedre end et bagsæde i en slidt Grå hund. Ingen faste planer her i Sydney - dog havde jeg læst at John Farnham skulle spille i løbet af ugen, så det måtte jeg ha' check på. Jeg fandt Sydney Entertainment Center nede ved Darling Harbour. Det så ud til at være et stort og flot center så jeg måtte ha' en billet til AUD 75,-. Der var andre store navne på plakaten : AC DC og The Corrs + flere sportsarrangementer. Darling Harbour er Sydney's underholdnings- og indkøbscenter med masser af cafeer, restauranter og shows. Her brugte jeg en del tid og selvom vi var i New South Wales havde Northern Territory et stort visitorcenter ved havnen. En flot udstilling med meget at det vi selv så deroppe - deres aboriginerkunst var rigtig flot og her ku' man få en ægte didgeredoo med hjem. Der var koncerter med livemusik og flotte videoer fra NT. Jeg var inde og se showet flere gange i løbet af ugen. Sydney Aquarium - en af verdens største - var jeg også inde og se. Et kæmpe akvarium, hvor der skulle være i nærheden af 5000 australske fisk - også hajer. Koraller og endda saltvandskrokodiller. Det besøg fortrød jeg ikke. Det var som at tænke tilbage på Great Barrier Reef. Så var man vist mættet af indtryk denne dag - så var det bare at smide sig et sted og se på folk og hvad der bød sig. Man var ikke i tvivl om at der lige havde været OL i byen - der var OL-boder overalt, hvor de forsøgte at sælge alt overskuds-souvenir - og lidt skulle man da ha'. Som mange andre storbyer har Sydney også deres egen Chinatown og her er altid hyggelig at gå en tur blandt de mange restauranter og små boder. Hjemme på værelset var der kommet nye folk fra Norge, England, Holland, USA og Korea.

 

 

Circular Quai 

Hard Rock Café 

Torsdag d. 30. november 2000
Idag var det jo koncertdag. Overskyet og lidt regnvejr, så det var ind til centrum i de store overdækkede indkøbsgader. Julepynten var på vej op, men slet ikke overdrevet. Ellers blev der slidt på skosålerne idag inden der var afgang til SEC, hvor der er plads til 12000 tilskuere. Der var knap fyldt idag, men alligevel imponerende. John Farnham spillede selvfølgelig en masse nye numre, men det sidste sæt var fyldt med alle klassikerne. Det var et godt initiativ at tage herind - en stor aften i Sydney. Hjemme på hostel snakkede jeg en del med et par nordmænd, som også havde rejst rundt i Australien og var på vej til Fiji inden turen gik hjem til Kristianssand. Altid spændende at snakke med andre back-packere.

 

 

Darling Harbour 

John Farnham koncerten - en oplevelse 

Fredag d. 1. december 2000
Det regnede fra morgenstunden og taget på hostel var åbenbart ikke helt tæt - der stod ihvertfald spande i køkkenet for at samle vand. Det lysnede og efter en skylle var det afsted til den botaniske have, som livede op og så meget frodig ud. Der var alverdens flotte blomster og jeg kom til at "låne" lidt frø med hjem. Jeg mødte også mange sjove og flotte fugle herinde og en af de mere spøjse var "oj-oj fuglen" eller ibis hedder den vist. Den var ikke speciel køn. Masser af kakaduer og små sangfugle. Flere skoleklasser havde flyttet undervisningen udendørs. Skulle lige forbi Operabygningen og Circular Quay og ellers rundt til de mange flotte bygninger. St. Mary's Cathedral - domkirken, den måtte jeg også forbi. Som alle andre domkirker var den rigtig flot. Dagen sluttede med et besøg hos den lille kinesiske ven på internetcafeen, hvor der blev checket mails og sendt lidt retur til DK.

 

 

Oy-oy fuglen 

Kakadue af fineste slags 

Lørdag d. 2. december 2000
Formiddagen blev brugt på en tur til Kings Cross-området, som skulle være den lidt mere vildere del af byen - især om aftenen og natten, men her midt på dagen lignede den andre steder i byen. Tog ind til Darling Harbour, hvor der skulle være noget Matsuri-parade med japanske opvisninger. Ca. 500 japanere var kommet til byen for at synge, danse og vise japanske specialiteter. Jeg rundede også lige Market Place - det store indendørs marked, hvor der sælges alt muligt. Der blev også lige til et besøg på Pizza Hut, hvor de havde spis-hvad-du-ka menu. Det var godt. Ellers lidt relax på hostel om aftenen.

Søndag d. 3. december 2000
I dag havde jeg booked en tur til Blue Mountain, som ligger 60-70 km vest for byen. Jeg havde booked en dagstur pÃ¥ hostel og udvalget af udflugtsmuligheder er enormt, sÃ¥ det var bare med at vælge. Der var afgang kl. 8.20 med vor guide Juan Carlos. Vi var kun 8 mand pÃ¥ turen - 3 x USA, 2 x GB, 2 x Israel og en selv. Første stop var i OL-bygningen, hvor vi fik lidt tid, men alt for lidt sÃ¥ der ville jeg ud senere. Det sÃ¥ ret tomt ud og den olympiske by, hvor udøverne boede stod nærmest tom. Man hÃ¥bede at kunne sælge lejlighederne til australierner, men det gik vist ikke for godt. Vi lavede et lille stop i en lille park, hvor vi kunne hilse pÃ¥ kænguruer pÃ¥ nært hold. Og fik taget nogle billeder - det var ikke rigtig lykkedes tidligere. Guiden sagde, at der her var muligheder for at se fritlevende koalaer, men vi var vist ikke heldige. Der var flere view-points undervejs, hvor guiden fortalte om flora og fauna. Masser af eucalyptus træer og det sku være det, som giver bjergsiderne et blÃ¥ligt skær - deraf navnet Blue Mountains. OmrÃ¥det er meget populært for beboerne i Sydney, hvor de tager ud for at fÃ¥ lidt frisk luft. Vi tog pÃ¥ vandretur rundt i omrÃ¥det. Pludselig kom et flot vandfald blandt flotte kløfter og bjergsider - Katoomba-vandfaldet. Middagsstop ved en lille grill-bar, hvor vi fik provianteret til nye vandreture. Det var ihvertfald ikke en slap-af tur vi var kommet pÃ¥, men det var heller ikke meningen. I Katoomba skulle vi ogsÃ¥ ud pÃ¥ en speciel vandretur 400 meter ned ad bjergsiderne. Nede i dalen skulle The Scenic Railway bringe os op igen - verdens stejleste jernbane med et fald pÃ¥ 45 grader. Føles som man kører nærmest lodret - en fin tur. Var det ikke nok kunne man tage en tur med svævebanen "The Scenic Skyway" tværs over Jamison Valley. Vi nøjedes med at se De Tre Søstre og vandfaldene fra vores vandretur. I klart vejr skulle man ku' se bjergtoppe 140-150 km borte. Naturen herude er helt fantastisk sÃ¥ man forstÃ¥r godt at sÃ¥ mange fra Sydney tager herude i weekender. Det var de eneste israelere jeg mødte pÃ¥ turen og de 2 israelske piger var ogsÃ¥ backpackere og de virkede ikke specielt pÃ¥virkede af situationen i deres hjemland - det vænner man sig til sagde de. Israel var et ret dyrt ferieland sagde de sÃ¥ det var billigere for dem at rejse til bl.a. Tyrkiet. Sidst pÃ¥ eftermiddagen kom vi retur til centralstation og for AUS 60,- var dagsturen alle pengene værd. Aftenen blev brugt til at fÃ¥ styr pÃ¥ de billeder jeg havde taget og fik fremkaldt. Der blev skrevet lidt bagpÃ¥. Ellers gik det med snak med de andre pÃ¥ hostellet.

 

 

Masser af kænguruer 

De tre søstre i Blue Mountains 

Mandag d. 4. december 2000
Nu lakkede det mod enden og de sidste dage skulle udnyttes optimalt. Startede lige med at ta' ind til British Airways og checke, at flytiderne stadig var gældende og det var de skam. Der var også tid til at få købt en sending souvenirs så jeg gik på opdagelse. Ved Darling Harbour var det tid til en havnerundfart med en af de gule taxibåde. AUD 20 for en times rundtur - en rigtig turisttur med en guide, der fortalte om alt hvad vi kom forbi i havnen. En rigtig fin tur forbi Operabygningen, Circular Quay, Sydney Harbour Bridge og alle de flotte huse, hvor de kendte bor. Flere selskabsbåde som "Sydney Showboat" cruisede rundt i havnen - en rigtig partybåd. Via e-mails havde jeg en aftale med Merete og Torben på The Original Backpackers i Kings Cross om aftenen. De kom direkte fra Perth. Helt sjovt at mødes og udveksle oplevelser. Vi tog ned til Circular Quai og fandt en fortovscafé, hvor vi fik en kølig med den bedste udsigt man kan ønske sig. En hyggelig aften.

Tirsdag d. 5. december 2000
Så kom turens sidste hele dag og jeg ville ud til den olympiske by igen. Tog toget fra Central Station og fandt også OL-byen. Det var overraskende stille herude, men jeg tog en guided rundtur på stadion. De nederste 10 rækker tilskuerpladser var allerede fjernet og plænen og løbebanerne var også væk. Nu skulle der laves plads til australsk fodbold. Lidt underlig at forestille sig et par måneder tidligere havde Cathy Freemann vundet den første Aborigin-guldmedalje til Australien på dette stadion. Vi var også forbi VIP-lokalerne, hvor Samaranch havde huseret. Var også lige nede og stå på guldmedalje skammel. Et fint besøg. Besøgte også lidt at de andre stadions, hvor man håbede på at lokke Sydney's topsport ud. Frokost blev på MCD, som sikkert har haft fede tider under OL. Mødte tilfældigvis Merete og Torben igen så vi fik lige ønsket god rejse. De skulle til New Zealand - jeg skulle bare hjem. Om aftenen fik jeg booket en shuttle-bus ud til lufthavnen næste dag. Det gamle beskidte og slidte tøj skulle dumpes så der var plads til lidt nyt og så blev rygsækken pakket. Der var plads til det hele - men hva' man havde jo en vis rutine i at pakke. 8 uger på farten var snart slut - man var ved at være mættet af oplevelser, som skulle hjem og bearbejdes og fortælles videre.

 

 

Hjuldamperen i havnen 

Frier pÃ¥ OL - skamlen 

Onsdag d. 6. december 2000
Jeg skulle flyve fra Australien kl. 16.25 sÃ¥ formiddagen blev bare brugt pÃ¥ at vente, bruge de sidste australske mønter og sende mails hjem. Ved middagstid blev jeg hentet og fragtet ind til lufthavnen. 3 timer før afgang startede check-in sÃ¥ jeg fik afleveret bagage og gik i transit. Det var en forholdsvis lille lufthavn- terminal og hurtigt fandt jeg gaten og den store Boeing 747 fra British Airways stod klar og jeg var klar til at ta' afsked med Sydney og Australien. Første etape Sydney - Singapore 6298 km og 7,5 time. Der blev serveret en god anretning undervejs og jeg var heldig af fÃ¥ en vinduesplads. Fra Sydney fløj vi nord om Alice Springs - vest om Darwin - op over de indonesiske øer og øst om Jakarta. I Singapore har vi en kort pause til optankning og lige et break i transit. Næste etape var Singapore - London - 10893 km og 13,5 timer. Vi gik op over Kuala Lumpur og Phuket i Thailand. Videre over Delhi - Lahore - Islamabad - Tashkent - Volgograd og Vilnius inden vi kom ind over europæisk luftrum. Det mest specielle var at flyve over Indien midt om natten. Normalt ser man en enkelt storby engang imellem, men over Indien var det nærmest som en stjernehimmel af millionbyer. SÃ¥ forstÃ¥r man godt at der bor over 1 mia. dernede. Vi fløj pÃ¥ kanten af Himalaya - desværre var det mørkt for det kunne da ha' været sjovt at fÃ¥ et glimt af de høje tinder omkring Mt. Everest. PÃ¥ et tidspunkt fløj vi i 11887 meters højde og tempereturen var -69 grader. Det var en lang flyvetur og efter at have zappet gennem 12-14 tv-kanaler og set samme udsendelser flere gange var det kun at forsøge at sove lidt. Efter mere end 13 timer ramte vi London og efter et par timers ventetid gik det mod København. Sad ved siden af fodboldspilleren Jes Høgn. Landede kl. 10.00 i København og frem med de lange bukser som ikke havde været fremme i 2 mÃ¥neder. Jeg fik udleveret bagagen og under hele rejsen var der aldrig problemer med bagagen - det kom altid frem. Det blev afleveret i Sydney og kom rullende pÃ¥ bÃ¥ndet i CPH - flot. Jeg tog toget til Ringsted, hvor jeg blev hentet af lillesøster og sÃ¥ kørte vi ellers mod Jylland, hvor der skulle fortælles og vises billeder. Alle de mange oplevelser og indtryk skal nu til at falde pÃ¥ plads inden man kan give den helt store rejseforedrag. Det mange fotos, billetter, kvitteringer m.m. skal være med til at lave den mest opfattende scrap-bog til dato fra mine ferieture.

Boeing 747-400 - vort fly

Denne rejse/tur/ekspedition er uden sammenligning den største rejseoplevelse til dato og det har uden tvivl givet blod på tanden til nye lignende eventyr - spørgsmålet er bare hvor næste ekspedition skal gå hen.

Med ønsket og håb om lignende store fremtidige rejseoplevelser afsluttes denne beretning om min 8 ugers lange rejse på kryds og tværs af det fantastiske rejseland AUSTRALIEN.

Solnedgang over Western Australia 

 

Opdateret 28/06/2012

Besøg  
104879