Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ove Frier

Rejsebeskrivelser fra nær og fjern


 Svalbard 2014
27.05.14 - 02.06.14

Efter den fantastiske tur til Nordkapp i '12 var vi blevet bidt at den barske natur der er pÃ¥ disse breddegrader langt væk fra masseturismen. Den endelige beslutning blev vist taget da vi fandt ud, at Norwegian fløj direkte derop fra Oslo. Det lød lidt vildt at komme helt derop - et sted mellem Nordkapp, Grønland og Nordpolen. Vi ville ha' base i hovedbyen Longyearbyen med ca. 1800 indbyggere. Der var 6-7 overnatningsmuligheder i byen og flyet gik 3 gange om ugen sÃ¥ der var flere ting der skulle passe sammen, men det er jo vort speciale. Overnatning og fly blev allerede bestilt i september - sÃ¥ var det pÃ¥ plads. Herefter var der blot finplanlægningen tilbage.

Endelig kom dagen hvor AK og jeg skulle pÃ¥ eventyr igen. Jeg havde taget mig af fly og hotel i Oslo, mens AK bookede hotel pÃ¥ Svalbard. Det løb op i godt 6kg til hver – kvalitet koster mente vi. Vi havde researchet lidt i forvejen og haft kontakt med receptionisten pÃ¥ Svalbard Hotel for at høre lidt til ture pÃ¥ øen. Tidspunktet var hvor de gik fra vinter- til sommerkøreplan sÃ¥ hun foreslog at vi ventede med at booke ture til vi kom derop – sÃ¥ ku’ vi ogsÃ¥ se om der var sne nok til nogle af de spændende aktiviteter. Vi startede med aftensmad hos fru Frier som ogsÃ¥ kørte os til  Billund, hvor der var afgang 21:50 og ankomst i Oslo en times tid senere. Overnatning var pÃ¥ Park Inn ved lufthavnen sÃ¥ det var ret praktisk nÃ¥ vi skulle flyve kl. 9:10 næste morgen til Longyearbyen.

Onsdag d. 28. maj 2014

Tidlig op i dag pÃ¥ lufthavnshotellet sÃ¥ vi rigtig ku’ nyde den gode morgenmad. Fine hotel nogle fÃ¥ hundrede meter fra afgangshallen. Afgang kl. 9:10 med kurs mod Longyearbyen i det halvfyldte fly. SÃ¥ ud til flere skulle op og stÃ¥ pÃ¥ ski. Vi hoppede pÃ¥ en lufthavnsbus – 60kr for at blive fragtet de 4-5 km ind til vort hotel i byen. Værelset pÃ¥ Svalbard Hotell stod klar og det var ganske fint med udsigt over byen og fjorden. Vi sku' pÃ¥ sightseeingtur rundt i byen, hvor chaufføren fortalte. Tog ogsÃ¥ en afstikker ud af byen til nogle søer og mineomrÃ¥der – nogle lukkede og andre aktive. Flere rensdyr gik rundt herude og masser af gæs spiste afgrøder. Helt nede i dalen var det meste sne smeltet, men der var stadig masser af sne i fjeldene og is pÃ¥ søerne. En god mÃ¥de lige at starte et besøg her pÃ¥. Verdens største postkasse var vi forbi ligesom vi jo skulle ud og fotograferes ved Isbjørne skiltet ved bygrænsen – en vigtig markering af, at hvis man kommer udenfor bygrænsen bør man medbringe gevær i tilfælde af mødet med de hvide bjørne. Alle husene bliver bygget pÃ¥ træpiller pga permafrosten. Kirken var vi ogsÃ¥ lige forbi.  I receptionen fik vi lige booket et par ture. Sejlturen til Baretsburg og Gletcheren (NOK 1300) og en slædehundetur (NOK 1350). Aftensmaden blev pÃ¥ SvalBar, hvor vi fik en god bøf og sÃ¥ landskamp Danmark-Sverige. Ellers hjem værelset for at relaxe lidt og se om vi kan sove nÃ¥r det er lyst hele døgnet. En fine start pÃ¥ vort besøg heroppe.


Flot distanceskilt i lufthavnen


Svalbard Hotel - vort sted


Det berømte skilt ved bygrænsen


Gruve 7 i udkanten af byen - stadig i drift


Verdens største postkasse


Nogle af Svalbards ca. 3000 scootere

Torsdag d. 29. maj 2014

Dagens projekt var sejltur til Esmarckgletcheren,Barentsburg og fuglefjellet – en heldagstur med PolarGirl. Først lige morgenmad pÃ¥ SvalBar – ganske udmærket. Herefter var der afgang kl. 8.30 fra havnen. Vi var i dag ca. 25 gæster med pÃ¥ turen – først 2½ times sejlads til Esmarck gletcheren, hvor vi til sidst sejlede mellem smÃ¥ isflager. Gletcheren var ok stor og omgivet af sneklædte fjelde sÃ¥ der var basis for nogle gode billeder. Det var en god blanding af gæster sÃ¥ det er altid spændende at udveksle rejseerfaringer. Her blev der serveret frokost pÃ¥ agterdækket inden turen gik mod Barentsburg – minebyen med ca. 400 mennesker – fortrinsvis ukrainere, russere og andre fra det omrÃ¥de. Det mindede virkelig om det vi omfatter som en rigtig russisk by – dÃ¥rlige veje og kedelige huse. Dog var der bygget ny skole, kulturhus og svømmehal. Og sÃ¥ et rigtig flot hotel med 50 værelser – gad vide hva' de bliver brugt til. Ved ikke hvad som fÃ¥r folk til at bosætte sig her – mÃ¥ske en løn, som er bedre end det de kommer fra. Altid spændende at komme disse steder – sÃ¥ finder man ud af at man trods alt har det ok i Danmark. Vi fik snakket med en anden dansker, som bor i Trondheim og ogsÃ¥ hellere ville rejse til sÃ¥danne specielle steder i stedet for de traditionelle Middelhavsdestinationer. Næste besøg var nogle gamle forladte minebyer og fuglefjeldene, hvor masser af fugle ynglede for tiden. En enkelt sæl nÃ¥ede vi ogsÃ¥ at spotte inden vi var i havn ved 18-tiden. SÃ¥ var det tid til lidt relax inden vi spiste aftensmad pÃ¥ verdens nordligste bar/restaurant. Sluttede af med en kølig pÃ¥ Karlsberger Pub sammen med en masse lokale.


Masser af måger fulgte os


Gletcherbesøg - rigtig flot


Pyramider i det fjerne


Barentsburg - gråt og trist


Skolen i Barentsburg


Den lokale vognmand rykker ud


Forladte minebygninger undervejs


Fuglefjeldet på vejen tilbage til Longyearbyen

Fredag d. 30. maj 2014

Sov til vi vÃ¥gnede i dag da vi først havde projekt kl. 15.30 om eftermiddagen. Men vi dovnede den ikke og tog pÃ¥ gÃ¥-sightseeing rundt i byen og besøgte bl.a. kirken, en minikirkegÃ¥rd og en tur ved vandet og úd til nogle slædehunde i udkanten af byen og sÃ¥ lige det berømte isbjørneskilt, som markerer, hvor man bør have gevær med for at færdes. Rart med en ½ dag til afslapning. Blev lige tid til et par klemmer og en middagsslur inden vi blev hentet af Svalbard Husky. Vi fik udstyr pÃ¥ og kørte udenfor byen til deres hundefarm. Med pÃ¥ turen var ogsÃ¥ 2 tyskere og vores dygtige guide. Vi startede med at læsse de udvalgte hunde pÃ¥ traileren og sÃ¥ kørte vi op i bjergene til udgangspunktet for deres slædeture. Her gav vi hundene seletøj pÃ¥ og fik dem monteret korrekt foran slæden. AK og mig var makkere pÃ¥ en slæde og vi skiftedes til at sidde i slæden og fotografere og stÃ¥ bagpÃ¥ og styre og bremse. Det regnede i byen, men heroppe sneede det sÃ¥ det var helt perfekt til sÃ¥dan en hundeslædetur. Jeg har aldrig prøvet det før sÃ¥ det var en helt fantastisk oplevelse rundt i bjergene. Hundene er brølstærke sÃ¥ man skal være opmærksom hele tiden med at bremse sÃ¥ de ikke fÃ¥r for meget fart pÃ¥ og hjælpe til nÃ¥r det gÃ¥r for meget opad.  Hjemme pÃ¥ farmen blev hundene igen bundet til deres lille hus og sÃ¥ skulle der fodres. Farmen havde godt 50 hunde og vi fik lov til at gÃ¥ rundt til hundene og endda ind i buret med ungerne. Det var en rigtig fed oplevelse at være sammen med disse hunde nogle timer – en top-oplevelse. Aftensmaden spiste vi pÃ¥ Kroa – en godt sted med go’ mad og fin stemning. Endnu er fantastisk dag i Longyearbyen.


Byens lille kirke


Byens tidligere kirkegård


Hundefarmen vi besøgte


Så læsses der hunde til dagen tur


Huhaj hvor det med hundeslæde


Vores guide å denne tur


En af de flotte butikker


SvalBar - her var vi også

Lørdag d. 31. maj 2014

Dagen i dag endte med at bliver turens slapperdag, hvor vi sov til vi vÃ¥gnede og lige nÃ¥ede morgenmaden. SÃ¥ blev det en tur rundt pÃ¥ havnen uden at finde det vilde udover en masse rod. Vi aflagde det lokale museum et besøg – ganske fint sted inden de obligatoriske souvenir butikker blev besøgt og vi fandt lidt. Efter en god middagssøvn var der byrundtur igen og forbi verdens nordligste pub Barentz, hvor vi fik en lille snack sÃ¥ vi ku’ holde den gÃ¥ende til aftensmaden. Der er rift om pladserne pÃ¥ restauranterne og efter at alt var besat pÃ¥ Funktionærsmessen og Kroa endte vi pÃ¥ SvalBar til en go’ lokal burger. Gæsterne pÃ¥ restauranterne ku’ godt minde om dem man møder pÃ¥ skidestinationerne i outdoor outfit sÃ¥ det er rigtig fint at der er en yderst afslappet stemning.  Da Longyearbyen er universitetsby møder man ogsÃ¥ mange studerende fra hele verden rundt i byen. Egentlig utrolig, hvor træt man bliver efter sÃ¥dan en dag hvor vi ikke rigtig har lavet noget, men i morgen er vi igen klar til at ta’ pÃ¥ isgrottetur.


Kajakker på fjorden


Ekspeditionsskibet på fjorden


Kulørte præfabrikerede træhuse


GÃ¥gaden i byen - til at overskue


PÃ¥ vej ud af byen - ganske flot


Sådan ser pladerne ud på Svalbard

 

Søndag d. 1. juni 2014

Dagens projekt var isgrottetur i fjeldene som vi havde booket. Kl. 9.30 blev vi hentet af vores guide og vi kørte til Nybyen, hvor vi monterede snesko og sÃ¥ skulle vi pÃ¥ vandring pÃ¥ i fjeldet – 500 højdemeter skulle vi igennem inden vi nÃ¥ede vort mÃ¥l. Spændende at prøve dette ogsÃ¥ og vi havde en fin tur op gennem sneen. Masser af fugle i fjeldene. PÃ¥ toppen havde vi mulighed for at komme ned i nogle isgrotter – nogle meget smalle gange ned i sneen, AK var lige nede og lure, men det var ikke noget helt vildt sÃ¥ jeg nøjedes med at kigge ned i hullet. Vejret skifter hurtig heroppe – pludselig var det diset overalt og vi kunne ikke se meget, men ligesÃ¥ hurtig blev sigtbarheden god igen. Det var meget nemmere at gÃ¥ nedad pÃ¥ disse snesko og efter godt 3 timer var vi nede igen efter en fine tur med vores unge guide. SÃ¥ var det tid til en middagssøvn. AK fik mulighed for en ridetur pÃ¥ nogle islandske krikker, som han tit har ønsket sig. Jeg nøjedes med en byrundtur og fik taget lidt billeder af rensdyr og lidt fugle ved fjorden. Faldt i snak med en dansker, som var sejlet til Longyearbyen fra Tromsø med et hollandsk sejlskib. HÃ¥rdt vejr og hvaler, delfiner og hvalrosser var deres oplevelse. Aftensmaden var pÃ¥ Kroe og var fin som altid. Solen kom frem sÃ¥ vi skulle lige pÃ¥ en lille rundtur i byen og nyde den sidste aften.


PÃ¥ vej mod isgrottetur i bjergene


Pause i bjergene med varme drikke


PÃ¥ vej ned igen - i snesko


Loch Lomond Tours i bjergene


Solnedgang over fjorden


Midnatsbillede fra Longyearbyen

Mandag d. 2. juni 2014
Vi skulle først flyve kl. 12:40 så vi havde god tid til at sove til vi vågnede, nyde morgenmaden og lige nå på postkontoret og få et certifikat på, at vi havde været på øen. Vi tog afsked med Longyearbyen og kørte de 4-5 km til lufthavnen. Der var 2 afgange dag så vi strøg lige gennem check-in og security - dejlig med de små lufthavne. 3 timer og vi var i Oslo til 4 timers ventetid. Det gider man ikke rigtig, men vi fandt sportsbaren og så lidt tennis. Ved 21-tiden landede vi igen i Billund og taxa'en var der. Det var afslutningen på en lille uges eventyr langt mod nord - en spændende og anderledes oplevelse som rangerer højt på hitlisten.

Lidt dyre- og fugleliv fra Longyearbyen


Fjeldrypen mødte vi også


Masser af edderfugle ved vandet


Bramgæs var der masser af


Snespurven var overalt i byen


Rensdyr gik frit rundt i byen


De kortnæbede gæs var flotte


Disse fætre svømmede i havnen


Ham her mødte vi ikke på denne tur

Opdateret 16/05/2016

Besøg  
104879